onsdag den 25. april 2012

Min nye skovsko: NB Minimus Trail Zero

Kærlighed ved første blik. Nok den lækreste løbesko i min samling. Prøv den!
Lad mig starte med at slå fast: Det er en helt, helt anden sko, du her skal læse om. I efteråret anmeldte jeg den første version af New Balances minimalistiske trailsko, NB Minimus Trail. Men nu har den fået en lillebror med efternavnet "Zero." Og er den nye generation en bedre sko? Absolut ja!

Trods min umiddelbare begejstring for den første version, er vi aldrig blevet rigtig gode venner. Den hævede hæl, en uhensigtsmæssig sål og en overdel, der strammede omkring forfoden gjorde, at mine fødder bare aldrig fandt sig helt til rette i den.

Selvom New Balance næppe har læst min blog, har de rettet op på problemerne og har allieret sig med ingen ringere end ultraløberen Anton Krupica, som har været med til at udvikle den gamle såvel som den nye version.

En god flad oplevelse
Bag tilføjelsen "Zero" i skoens navn gemmer sig den vigtige detalje, at skoen nu er blevet en ægte såkaldt "zero-drop"-sko. Det betyder, at forfod og hæl er lige høje (eller lave om man vil). En flad sål, gør det nemmere at få en naturlig landing og skridtafvikling, så det er en god ting, hvis man gerne vil bruge sin krop, på en naturlig måde (hvad det ikke er alle, der vil).

Sålen på NB Minimus Trail Zero er 13 millimeter. Det er ikke meget i forhold til almindelige løbesko, hvor hælen ofte er tre gange så tyk. Men for mange dedikerede barfodsløbere, som måske tyer til et par flade Fivefingers om vinteren, vil det nok opleves som meget sko - selvom sålen faktisk giver en god og kontant kontakt med underlaget. Er dit udgangspunkt en almindelig støddæmpende løbesko, vil du derimod opleve den som meget flad - så flad at du er nødt til at lære at løbe i den.

Sålen er flad, forfod og hæl har samme tykkelse, og den fungerer perfekt på skovstierne.
Befordrer forfodslanding
I den første udgave havde jeg problemer med at skarpe sten skar sig op igennem mellemrummene mellem den blødere EVA og den hårdere Vibram-gummi. Selvom konstruktionen med strategisk placerede gummidutter er den samme, er de placeret på en lidt anden måde, så jeg umiddelbart ikke oplever problemet i samme grad i Zero-udgaven. Samtidig har sålen en gavnlig effekt på løbestilen. Jeg ved ikke hvorfor, men gummiets placering befordrer på en eller anden måde en forfodslanding. Mystisk.

Jeg er til gengældig mindre begejstret for at løbe med den på asfalt. Bevares, det kan man sagtens, men jeg har andre sko, der fungerer bedre for mig på asfalt, fx Vibram Fivefingers Bikila, Vibram Fivefingers SeeYa, Vivobarefoot Evo og Vivobarefoot Aqua Lite. Men det er nok en smags sag. NB Minimus kommer i øvrigt også i en Road-version, men den appellerer ikke til mig på samme måde. Der er dog et par stykker på mit løbehold, som er glade for den.

Nærmest gennemsigtig
Men en ting er, hvordan den er at løbe i. Lige så vigtigt er det selvfølgelig, hvordan den ser ud! Og jeg må tilstå, at jeg næsten får tårer i øjnene, når jeg ser på mine orange skovsko. Det var kærlighed ved første blik.

Den er så velkonstrueret, at den får de fleste andre løbesko til at virke klodsede. Overdelen er lavet af et lag nylonstof, som er så tyndt, at man kan se tæerne igennem stoffet, hvis man løber uden strømper. Man kan i øvrigt sagtens løbe i dem uden strømper, for der er ingen generende syninger.

Våde drømme
Den fine konstruktion - hvor der ikke er gået på kompromis med holdbarheden - er superlet. I min størrelse 45 vejer NB Minimus Trail Zero kun 140 gram. Det er altså 2 gram lettere end Vibram Fivefingers SeeYa og Saucony Hattori! Og næsten 100 gram lettere end forgængeren - pr. sko! Det er altså let! Vær i øvrigt opmærksom på, at de er små i størrelserne. Jeg bruger normalt størrelse 44, men må et helt nummer op i NB Minimus Trail Zero.

Når alt dette så er sagt, så er jeg stadig mere begejstret for sålen på Vivobarefoot Evo. Men en sko med Evo'ens sål og Minimus'ens overdel giver mig våde drømme. Hvem kommer først?


Producent: New Balance
Model:       NB Minimus Trail Zero (MT00)
Vægt:         140 gram (i min størrelse 45)
Pris:           1000 kr.

onsdag den 11. april 2012

Har du set dig selv løbe?

Det her er ikke mig. Forhåbentligt er det heller ikke dig?
"Jeg er forfodsløber!"

Han sagde det med en sådan overbevisning, at det kun kunne gå galt. Og det gjorde det.

Da vi så videooptagelsen af hans løb på skærmen, var det tydeligt for os alle: Han var så meget hællander, at det gjorde helt ondt på samtlige deltagere på dette trænerkursus.

Hvordan kan man tage så meget fejl af, hvad man gør, og hvad man tror man gør? Tja, det er vel en af den slags psykologiske selvbedrag, som vi benytter for at lægge afstand til en mere smertefuld sandhed. Selvom det ikke skåner os i den sidste ende. Se bare på 98 procent af deltagerne i X-Factor.

Heldigvis er det vores fejl, vi lærer af. Og hvis vi vil blive bedre, er en videoanalyse et rigtigt godt sted at starte. Se bare dette glimrende eksempel på, hvordan en videoanalyse suppleret med et par timers vejledning og teknikøvelser markant ændrer en løbers stil: Videoanalyse.

Flade sko og bare fødder er ikke nok
En af de bærende trossætninger for fundamentalistiske barfodsløbere er: Lad dine såler lære dig at løbe. Den sætning er der intet forkert i. Problemet er bare, at det ikke nødvendigvis er den mest hensigtsmæssige eller nemmeste måde.

Jeg har i hvert fald set en løber smide skoene og løbe et par hundrede meter på et hårdt fortov, mens hun hamrede på sin bare hæl i underlaget. Jeg kunne næsten føle hvert eneste af hendes skridt på min egen krop, og hun så bestemt heller ikke ud til at nyde det. Lærte det hende så at løbe? Nej, hun opgav. Hun tog skoene på igen og døjer den dag i dag med samme dårlige løbestil, som bliver ved med at give hende skader.

Det samme sker for nogle af de løbere, der køber sig et par minimaliske sko med forventningen om, at de med et trylleslag vil blive til naturlige løbere. Men der findes ingen genveje. Den eneste genvej er et koncentreret omprogrammeringsarbejde af kroppens måde at bevæge sig, samtidig med at man lytter til kroppen og ser på, hvordan den egentlig arbejder. I den forbindelse kan flade sko eller slet ingen sko være en god hjælp - men de gør altså ikke arbejdet for dig!

Se mig!
Jeg bliver selv løbende (ha-ha) videoanalyseret. Jeg bryder mig stadig ikke om synet, så det vil jeg skåne dig for. Hver eneste gang kan jeg finde masser af detaljer, der trænger til en justering, så jeg skærer alle overflødige bevægelser bort og optimerer de nødvendige bevægelser.

En del af dette justeringsarbejde foregår efterfølgende ved, at jeg bevidst fokuserer på at udføre en bestemt bevægelse korrekt eller slappe af på det rigtige tidspunkt. Men oftest er jeg nødt til at hive min værktøjskasse med teknikøvelser frem.

Som poserunning-instruktør har jeg en række øvelser - de fleste ganske simple - der korrigerer og omprogrammerer et uhensigtsmæssigt bevægelsesmønster. Og der sker hele tiden fremskridt. Jeg oplever, at jeg ved at træne min teknik er blevet i stand til at løbe lettere, mere skånsomt - og hurtigere. Sagde skildpadden...

Og så lige en reklame: Har du lyst til at se dig selv løbe - og blive en bedre løber - så har du chancen søndag 13. januar 2013 og søndag 17. marts 2013, når løb:let afholder workshops i Århus. Læs mere om workshoppen her: http://løblet.dk/.