Jeg skal skåne jer for synet af mine nye bryster, så her er et billede af bogen om barfodsløb. |
Jeg kiggede ned ad mig selv. To fuldmodne tævepatter skvulpede under min Ben Sherman-poloshirt. Hun havde ret. Jeg kiggede på hendes velhængte og velholdte skåle, som løftede sig under skjortestoffet. Jeg holdt min kæft.
Ugers fysisk inaktivitet havde umandiggjort mig. Som forudsagt. Men lige om lidt er jeg fit igen. Barefootstyle!
LØRDAG "Det er den lykkeligste dag i mit liv," sagde jeg til min kone. Det havde intet med hendes bryster at gøre og endnu mindre med mine. Det var bare en usædvanlig dejlig dag i vores sommerhus ved Lønstrup.
Solen skinnede om kap med havgusen, og jeg løb om kap med dem begge: I bare fødder op over ørkenlandskabet ved Rubjerg Knude, offtrack i plantagen og langs klinten i havtorneland.
Nu grillede vi sprøde grønsager på terrassen og spiste chokoladetrøfler til dessert. Et par kåde rådyr sprang hen over vores naturgrund med smittende livslyst. Jo, jeg var i sandhed lykkelig.
Jeg græd indvendig, da mine venner smed skoene i anledning af den internationale barfodsdag. |
Min løbepause har gjort mig sulten efter at løbe. Det gjorde ondt i min sjæl, da jeg ikke kunne løbe med i sidste afdeling af Himmelbjergegnens Trailserie, og jeg måtte nøjes med at være tilskuer, da mine venner smed skoene på den internationale barfodsdag, hvor Rasmus inviterede til Føddernes Befrielser ved Moesgård Strand i Århus.
KÆRLIGHED Jeg elsker at løbe. Jeg elsker at løbe i bare fødder. Det går ikke hurtigt, og det går endnu langsommere, nu da jeg er nødt til at skåne min arm. Men fornøjelsen kan ingen tage fra mig. Jeg løber for sjov. Samme sunde indstilling til løb læser jeg i Povl Erik Carstensens bog "Barfodsløbebogen."
Han gør sig ikke til Kloge-Aage (det er vi så mange andre, der gør). Derimod deler han sine personlige erfaringer med barfodsløb.
Med under 100 sider er den lige så letlæst, som den er velskrevet, og bogen er en rigtig fin appetitvækker og introduktion til barfodsløbets glæder. Selvom han udover at være barfodsløber også er komiker, tager han emnet alvorligt og skriver ærligt om sine kriser og skader og skodilemmaer. Indimellem er han lun og en enkelt barfodsvits bliver det da også til (men den vil jeg ikke afsløre her).
Det kommer blandt andet til udtryk, når han beskriver, hvordan han løfter foden ved at føre knæet op og frem med hoftebøjeren. Det skal man ikke. Foden bør i stedet løftes lige op under hoften ved hjælp af hasemusklen (på bagsiden af låret). Det er en detalje, men en ikke uvæsentlig detalje, som giver anledning til en uhensigtsmæssig løbestil hos mange.
Ønsker man at fordybe sig mere i emnet - og ikke mindst teknikken - er det andre bøger, man skal have fat i - se fx her: Læs bogen, se filmen, hør pladen. Men for barfodsbegynderen er der både fif og uspoleret løbeglæde at hente i "Barfodsløbebogen."
Jeg får dog ikke tid til at læse flere løbebøger den næste måneds tid - jeg skal lige lære en milliard akupunkturpunkter udenad...
SØNDAG På vej hjem fra sommerhus spurgte min kone: "Skal vi ikke køre ind efter en kage til kaffen?" Det gjorde vi så. Det kommer til at tage tid, før jeg bliver fit til at løbe i bar overkrop igen. Men kagen var god.
PS I mit eksemplar af "Barfodsløbebogen" er siden, hvor tre af de mest kompetente løbeteknikere og poserunning-instruktører bliver omtalt, desværre faldet ud: Det drejer sig selvfølgelig om Jesper Nothlev og mig selv i LøbLet og Ole Stougaard i Multitesta. Host-host...