Dette er IKKE en trailsko: Inov-8 Bare-Grip 200

Stå fast. Overalt.

"Sådan går det, når man har sommerdæk på," fnyste Claus med henvisning til de to løberes skovalg. Vi ventede på, at de fik kæmpet sig op ad den snedækkede sti, og vi var ikke imponerede. I mørket og kulden ved 3. afdeling af Himmelbjergegnens Trailserie måtte alt fra Acics Kayano til Salomon Speedcross give fortabt.

Til gengæld var der ingen fare for, at Claus og jeg gik ned på udstyret. Med god grund var vi begge forelskede i vores eget fodtøj denne onsdag aften: limegrønne Inov-8 Bare-Grip 200 - intet mindre end løbeskoenes svar på en pansret mandskabsvogn. Kort sagt: et par stik-mig-en-gletsjer-eller-to-og-lad-mig-løbe-lodret-op-ad-en-klippevæg-uden-slinger-i-valsen-motherfuckersko.

Frygtløse forcerede vi de hvide stigninger, og uden angst kastede vi os nedad igen. Vi stod fast. Vi løb ikke hurtigt - flere gange var vi endda nødt til at gå - men fast stod vi!

Det er en fornøjelse at lege i sneen i et par Bare-Grip 200!

Overkill i Marselisskoven
Jeg har nu leget i mine Inov-8 Bare-Grip 200 i et halvt års tid. Alt for lidt faktisk. For det er nemlig ikke altid lige let at finde ruter, hvor denne sko finder sin berettigelse. I langt de fleste tilfælde gør mine mindre hardcore Vivobarefoot Breatho Trail jobbet glimrende. Men er der tilstrækkeligt med mudder, sne, sand og stigninger, er det en fornøjelse at stikke poterne i mine limegrønne yndlinge.

Selv på mountainbike-sporene i Marselisskoven ved Århus, hvor jeg har min vante gang (i løb), er det langt fra altid, jeg kan finde grund til at pløje skovbunden op med de heftigste knopper, som jeg har set på et par sko, der ikke beregnet til at spille fodbold i.

Når Marselskoven kommer til kort, har jeg heldigvis altid Rubjerg Knude at leget på!

Uld er Gud!
3 millimeter sål. Zerodrop. Op til 1 centimeter høje knopper strategisk fordelt under sålen. Og ikke mindst et - i forhold til Vivobarefoots bud på en trailsko - forfriskende ydre. Med sine 269 gram i min størrelse 44, er den en anelse lettere end mine Vivobarefoot Breatho Trail, som vejer 279 gram i størrelse 43.

Sne, mudder? Bare giv mig mere - men husk uldsokken!

Pasformen er den samme som på den populære Inov-8 F-Lite 195. Jeg ved, at mange finder den temmelig smal, men den passer fint til mine fødder. Jeg bruger samme størrelse, som i almindelige sko. Sålen har et såkaldt Meta-Flex, som egentlig bare er en lille fordybning hen over forfoden, der gør bunden mere fleksibel.

Overdelen er lavet af meget åndbart mesh. Det betyder ganske vist, at vand let løber ind i skoen, men det løber lige så let ud igen. Med uldsokker på har jeg ikke haft problemer med at fryse tæerne - selv ikke i dyb sne, hård frost eller vådt føre. Skoen er ikke udstyret med en rockplate (en hård plade i forfoden, som skal beskytte mod skarpe sten), men det har jeg ikke oplevet som et problem.

I det rigtige fodtøj er der overskud til at nyde udsigten til udfordringer.

Glem alt om at løbe selv korte strækninger med asfalt eller hårdt underlag i Bare-Grip - knopperne mærkes alt for tydeligt igennem den tynde sål. Den slags klarer Vivobarefoot Breatho Trail en anelse bedre, men hvis det primært er hårdt underlag, du skal løbe på, så vil Vivobarefoot Evo eller NB Minimus Trail Zero være endnu bedre valg. Inov-8 kommer desuden med en helt ny trailsko i næste måned med zerodrop, tynd sål og masser af plads til tæerne, som ser meget interessant ud: Inov-8 Trailroc 150.

Teknik og fedt fodtøj

Det behøver ikke være en hemmelighed, at jeg er begejstret for minimalistiske løbesko. Men det er vigtigt at huske på, at skoene i sig selv ikke gør dig til en bedre løber. Teknikken gør dig til en god løber. Skoene skal bare beskytte dine fødder. En smule vand eller is kræver ikke nødvendigvis specialsko, men kan hjælpe dig til at skærpe din teknik. Se blot dette videoeksempel, hvor Dr. Nicholas Romanov løber på en skøjtebane.

Meeeeeeeen når det så er sagt, så synes jeg, det er meget betryggende med et par skridsikre trailsko (eller det der er endnu vildere), når jeg løber i vanskeligt terræn. Det er rart at vide, at jeg altid kan stå fast, selvom jeg ikke kan se, hvad der gemmer sig under sne eller blade. Derfor elsker jeg mine Inov-8 Bare-Grip 200. Prøv selv! Husk at lege!

PS: Jeg glemte vist at skrive, at jeg kom i mål før Claus. Det plejer jeg ikke - så derfor er det værd at træde i. Til gengæld får Claus chancen for revanche igen med 4. afdeling af Himmelbjergegnens Trailserie - til den tid uden sne og pandelamper.

PPS: Og så lige en lille reklame: Lær at løbe naturligt på Løblets to workshops i Århus 17. marts 2013 og søndag 26. maj 2013. Læs mere her: www.loeblet.dk.

Producent: Inov-8

Model:       Bare-Grip 200

Vægt:        269 gram (i min str. 44)

Pris:           719 kroner på tilbud hos Wiggle

Viva la barfodsrevolution!

Advarsel! Farlig læsning!

Befandt jeg mig ikke 10 kilometer over Atlanterhavet, havde jeg sikkert skreget, grædt, råbt og brækket mig. Her var ingen lufthuller, der kunne retfærdiggøre sådan en reaktion. Kun det seneste nummer af "Aktiv Træning," som jeg havde taget med i flyet til Havana.

I bladets brevkasse blev spørgsmålet "Hvor sidder kroppens egen støddæmpning?" besvaret:

"Vores mest effektive støddæmper sidder i hælens fedtpude, som fjerner ca. 30 procent af de rystelser, der ellers ville gøre løbeturen til et helvede."

Christ. Det svar lader jeg lige stå et øjeblik.

Der blev ikke løbet ret meget i ferien. Skønt.

Forstår du ikke min reaktion? Så smid skoene og hop med let bøjede knæ på et hårdt underlag. Forsøg herefter at hoppe på hælen. Hvis du herefter vil hævde, at din hæl leverer kroppens mest effektive støddæmpning, så send mig fluks en videooptagelse af dit hopperi - for det vil jeg se!

Det lune saltvand lokkede hele tiden, og solen var for skarp,
så jeg fik kun læst de to første kapitler i Scott Jureks "Eat & Run"...

Splitshorts i december
Juleferien på Cuba blev næsten løbefri. Til gengæld blev den tilbragt i godt selskab med gode løbevenner - og spækket med oplevelser.

7 kilometer i Havanas faldefærdige historiske bydel og et par småture i bare fødder langs stranden ved Trinidad var alt, hvad det blev til. Skønt at løbe i bare fødder i vandkanten, mens Århus fejrede jul klædt i gråt. Skønt at løbe i splitshorts i 20-30 graders varme, skulle jeg hilse at sige, hvis I har glemt, hvordan det føles! (Jeg skal skåne jer for synet et par måneder endnu)...

Hjernesport på et torv i Havana.

Ferien var en behagelig pause fra de seneste par måneders træning, hvor jeg ihærdigt har ædt kilometer efter kilometer for at blive klar til Dr. Nielsen Vinterhyggemaraton i Vejle 20. januar. Og er jeg så blevet klar? Det vender jeg tilbage til senere i dette indlæg, for ferien har nemlig givet anledning til en masse tanker om løb.

Joggingbølgen er ikke nået til Cuba. Jeg så en enkelt cubaner
løbe efter bussen (som var en hestevogn), resten var turister.

Rumba med Castro
Cuba er - mildt sagt - meget anderledes. Som et af de få kommunistiske lande, der efterhånden er tilbage, er det tydeligt, at de mangler handelspartnere og mange materielle ting. Alligevel virker alle cubanere glade og tilfredse, og jeg følte mig faktisk mere tryg i Havanas mest beskidte gader, end jeg gør på Strøget i Århus.

Der går en firsporet motorvej gennem Cuba. Så er der også plads
til hestevogne, cykler og køer (altså den slags, der siger muh).

Jeg er fyldt med indtryk, der skal fordøjes. Taknemmelig for at have oplevet Cuba, inden kapitalismen og turismen får ødelagt landet. Taknemmelig for at bo i land med moderne fornødenheder i overflod. Jeg skal skåne jer for mine refleksioner om det perfekte samfund og i stedet vende tilbage til det, der er temaet for min blog: løb.

På Cuba har de forbudte trin ikke noget med hællanding at gøre.

Det ideelle løbehumør
I aften skal jeg løbe min første tur i år. Bare en hyggetur med løbeklubben. Ikke en spændende rute, men i garanteret godt selskab.

Det skal være mit fokus for det kommende år: Jeg vil løbe for sjov. Jeg dropper Dr. Nielsen Vinterhyggemaraton - jeg gider simpelthen ikke. Jeg dropper kilometertyranni og træningsplaner. Og løber kun ture, jeg har lyst til at løbe, og deltager kun i løb, som jeg ikke kan lade være med at deltage i. Mere barfodsløb, mere trailløb. Måske også lidt hyppigere opdateringer af min Piskebens-blog. Og endnu mere fokus på løbeteknik og undervisning i poserunning. Så ingen kommer galt af sted med deres fedtpuder i hælen... Fnys...

Det bliver et godt løbeår! Godt nytår!

Når enden er god, er alting godt. Cubanerne sulter ikke. Men ellers mangler de alt.

PS: Note til mig selv: Husk at opsige dit abonnement på "Aktiv Træning", og lad dig aldrig lokke af en sød telefonsælger igen!