Viser opslag med etiketten Odense. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Odense. Vis alle opslag

tirsdag den 28. august 2012

Dr. Romanov, I presume?

"Smid dem væk. Giv dem til Afrika." Der blev ikke lagt fingre imellem, da Dr. Nicholas Romanov udtrykte sin mening om en af workshopdeltagernes løbesko: Et par spritnye og hundedyre Ecco Biom i yakokselæder. Vi snakker altså sko til en pris på knap 2000 kroner.

Hvis jeg var med i en sekt, så ville Dr. Romanov være min guru. Det er jeg ikke, og han er ingen guru. Derimod er han en russisk-amerikansk forsker i bevægelsesmetode - og manden bag Pose Method. Men som mange guruer var det med stor karisma, at han i sidste uge underviste i løbeteknik - poserunning -  på to dagsseminarer og en aftenworkshop i Odense arrangeret af Ole Stougaard fra Multitesta.

Ondt af Ecco-ejere
Jeg havde lidt ondt af den unge mand i Ecco-sko, da han fik læst og påskrevet af Dr. Romanov. Men doktoren havde jo ret. En videoanalyse demonstrerede med al tydelighed, at Eccos bud på en naturlig løbesko gav alt andet end et naturligt løb.

(Hvordan man kan tro, at en af markedets tungeste løbesko med en klodset hæl kan hjælpe en til at løbe mere naturlig, kan kun undre, hvis man har prøvet at løbe i bare fødder eller sko med minimal sål. På den anden side er der mange, der er faldet for Ecco Biom, og som er glade for at løbe i dem - og så er det i hvert fald ikke mig, der skal flå yakoksekolosserne af fødderne på dem. Bare jeg bliver fri. For naturligt bliver det i hvert fald ikke).

Jeg er en elendig bilist. Flere gange bragte jeg og mit djævlerøde lyn Dr. Romanovs
 og hans søns liv i fare på de odenseanske gader og stræder. Vi overlevede dog alle.
Hvad er naturligt?
Nu har jeg allerede brugt ordet "naturlig" en del gange i dette indlæg, men ordet forklarer ikke i sig selv, hvordan man så skal løbe, hvis man vil undgå at komme på kant med naturen. Det gjorde Dr. Romanov til gengæld i Odense. Her forklarede han, hvad det er, der skaber den bevægelse, vi kalder løb. Hvordan vi udnytter de kræfter (primært tyngdekraften), der skaber bevægelsen. Og hvordan vi eliminerer de overflødige bevægelser, der bremser vores fremdrift (fx hællanding foran vores tyngdepunkt).

Som han forklarede, så er det fint nok at løbe easy, light, smooth and fast, som Tarahumaraindianerne i barfodsbestselleren "Born to run" (som nu er oversat til dansk) - men det er altså blot et resultat af, at man løber optimalt og ikke opskriften i sig selv. Derfor startede Dr. Romanov med at give os opskriften, dvs. teorien. Og herefter hjalp han os med at bage kagen, dvs. praktisk tekniktræning.

Et kvikt vrøvlehoved
Sommetider kan Dr. Romanov godt fremstå som et vrøvlehoved. I sin iver efter at delagtiggøre andre i sin viden snublede han nu og da i dansk-russisk-amerikansk sprogforvirring. Men det ændrer ikke ved, at manden er knivskarp, når det kommer til teorien om bevægelse og de bevidsthedsmekanismer, der ligger bag.

Og når det kommer til den praktiske demonstration, er han endnu bedre. For en ting er at vide, hvordan man skal løbe. Noget helt andet er at opfatte, om kroppen rent faktisk gør det, man tror den gør. Det gør den sjældent, så vi igen og igen på seminarerne: Ingen af os løb, som vi troede.

Den opfattelse - perception - er man nødt til at træne, hvis man ikke vil løbe sanseløst rundt. Det fik vi lov til at træne under de praktisk øvelser, og i løbet af få timer lykkedes det Dr. Romanov at ændre alles løb - i flere tilfælde radikalt - til det bedre. Virkelig imponerende at se ham i aktion og se, hvordan han ved hjælp af få øvelser kunne flytte deltagernes bevidsthed om de bevægelser, de udførte under løbet.

Sommetider var det nødvendigt for Dr. Romanov at sætte kursisterne på plads.
Her går det ud over en fysioterapeut på torsdagens seminar. Også han overlevede.
Løb råddent i flade sko
Torsdagens seminar var henvendt til fysioterapeuter (og så var vi et par poserunning-instruktører) og handlede om skader - primært hvordan man undgår dem. Her var der nok enkelte af fysioterapeuterne, der fik stillet deres traditionelle sygdomsbillede på en prøve, da de blev konfronteret med Dr. Romanovs ind imellem temmelig alternative synspunkter. Flere af dem vendte dog tilbage dagen efter, hvor den stod på poserunning for løbere og trænere, så helt skræmt blev de ikke.

Under seminarerne blev det tydeligt, at minimalistiske sko ikke er nogen garanti for en skånsom og effektiv løbeteknik. Man kan sagtens løbe elendigt i et par Fivefingers, Vivobarefoot eller NB Minimus. Derfor er der god grund til at bruge tid og kræfter på at lære at løbe - også selvom man har allieret sig med et sæt naturligt fodtøj. Skoene gør det bestemt ikke alene. Heller ikke bare fødder.

Flere af fysioterapeuterne kunne fortælle, at de efterhånden har en del patienter med skader, der kan relateres til løb i minimalistisk fodtøj. Jeg vil vove den påstand, at mange af disse skader kan undgås med sund fornuft - og et kursus i løbeteknik. Spred budskabet!

PS: Da jeg ankom til Odense i onsdags viste det sig, at jeg havde den fornøjelse at bo på samme hotel som Dr. Romanov og hans søn, Severin, og vi fulgtes til og fra kursusstedet - så hvis du vil vide noget om hans morgenmadsvaner eller hans mening om min bilkørsel, skal du endelig spørge løs. Jeg røber gerne alle de intime detaljer.

mandag den 3. oktober 2011

Turist i løvesko (og uden)

Løverne. Hvor fanden var løverne, som jeg var blevet lovet. Nej, min lille løbetur langs åen gennem Odense blev desværre ikke nogen løvetur.

Hvis sandheden skal frem, så var det vist min egen skyld, at jeg ikke så farlige kattedyr denne lørdag eftermiddag, hvor oktobersolen gjorde sit for at skabe savannestemning i den fynske hovedstads zoo. Knivskarpe småsten borede sig op i mine nøgne fodsåler for hvert skridt, jeg tog. Jeg kunne kun koncentrere mig om at løfte fødderne - og helst inden de rørte jorden under mig. Efter tre kilometer var der lys forude i form af den dejligste sorte asfalt, som jeg vidste ville tage anderledes blidt imod mine fødder og gøre en ende på mit tåbelige selvpineri.


Stik dog den mand en guide?
Det var nok også lidt overmodigt af mig at begive mig ud på ukendt terræn i en fremmed by. Ikke så meget på grund af løverne i Odense Zoo. Mere på grund af det nådesløse underlag - og ikke mindst fordi jeg dagen forinden have forceret 17 kilometer grussti på en skøn tur to gange rundt om Årslev Engsø.

Med mig på lørdagens løbetur havde jeg Jesper Nothlev, som også deltog i Pose Running-instruktørkurset. Jeg overvejede flere gange at kaste ham for løverne (som jeg altså ikke så) og stjæle hans flade løbesko. Han overlevede, og det gjorde jeg også - selvom det lykkedes os at fare vild på vejen tilbage til hotellet, så en del af ruten kom til at foregå langs en uinspirerende ringvej. Med kun lidt besvær lykkedes det os heldigvis at kommunikere med lokalbefolkningen, så vi efter syv kilometer og en intensiv dag med Pose Running endelig nåede hotellet med sved på panden og resten af kroppen.

Sommetider er det fedt at løbe rundt på må og få i en fremmed by eller egn. Sådan havde jeg det på min sommerferie i Bellagio ved Como-søen i Norditalien. Andre gange er det træls at fare vild og ende med at løbe langs en hovedvej, som Jesper og jeg gjorde, fordi vi ikke lige havde fået nærlæst kortet.

I København er der et alternativ til at fare vild, når løbere besøger byen som turister eller forretningsrejsende. Running Copenhagen har nemlig introduceret et spændende koncept, som kendes fra Bruxelles, London og andre metropoler: For kun halvanden hundrede kroner kan man booke en guidet løbetur på forskellige ruter i og omkring København. Der er både løb morgen, dag og aften, og tempoet tilpasses deltagernes fysiske formåen.

Sightseeing kombineret med løb? Det lyder altså som en god kombination i mine ører. Så løver eller ej - jeg snupper sgu en guidet tur, næste gang jeg vover mig til Kjøwenhawn!

Se Running Copenhagens forskellige ture her: http://running-copenhagen.dk/tour/