Hvad? Mig i top-4? Det må fejres!

Abebe Bikila gjorde det ved OL i Rom i 1960. Zola Budd gjorde det i starten af 1980'erne. Det er ikke hver dag, at en barfodsløber ligger helt fremme i feltet - men nu er det min tur!:

Peter Piskebens barfodsblog er nemlig nomineret som en af de fire bedste blogs i Danmark. Ovenikøbet i fornemt selskab med en sur kælling, der for alvor har gjort sig bemærket i medierne på det seneste: Bitterfissen Bethany. Herudover er en boligindretningsblog og en hverdagsblog om taknemmlighed med i opløbet.

Gør din pligt og stem på din favoritblog (selvfølgelig gerne min barfodsblog), så vi kan komme videre i dagens tekst. Du kan (og må meget gerne) stemme begge steder:

• MOJO Kommunikations Facebookside
• WEBwoman KOMMUNIKATIONs Facebookside

Tak. (Og ikke mindst tak til Birthe Pedersen - hende med g-strengen - som indstillede min blog).

Det skal selvfølgelig fejres. Nærliggende var det jo, at lade champagnepropperne lave huller i stukken. Men min mor (det er hende her) har lært mig, at jeg ikke skal lade den slags opmærksomhed stige mig til hovedet, så i stedet valgte jeg, at fejre det med verdens nemmeste - og jeg mener virkelig verdens nemmeste - hjemmelavede is. Den består nemlig kun af én eneste ingrediens: Overmodne bananer. (Opskriften får du lige om lidt).

Alle ved, hvordan en banan ser ud, men de færreste har set min frysers indre. Her venter et par dybfrosne bananer på at blive gjort til maratonmad. (Jeg ved godt, at den trænger til en seriøs afrimning, men det må vente til foråret).

Når jeg nu fortæller dig, at jeg bor lige ved siden af manden, der laver Århus' allerbedste italienske is, undrer du dig måske over, hvorfor i himlens navn jeg gider gøre mig den ulejlighed. Men det er der en god forklaring på:

Jeg har 32 søde tænder. Så imod alle odds tog jeg tre-fire kilo på under forårets maratontræning. Tre-fire overflødige kilo, som alle skulle slæbes 42 kilometer gennem Hamburgs gader.

Min flinke ismand proklamerede ellers som altid, at hans gelato er meget, meget fedtfattig - så jeg følte mig næsten tvunget til at supplere de 3,5 procent fedt i isen med en ordenlig røvfuld flødeskum på toppen af en kugle stracciatella-, en kugle torrone-, en kugle chokolade- og en kugle kokosis. Hey, jeg trænede jo til maraton og løb over 70 kilometer om ugen, så jeg måtte vel kunne tåle det, tænkte jeg, hver aften når jeg troppede op med 36 kroner på lommen. Wrong!

Så nu skal der altså nye boller på suppen (eller kugler i vaflen). Løsningen er som nævnt bananis. En banan indeholder kun 80 kalorier samt fibre, jern og B-vitamin. Perfekt løbemad. Og lavet til is: Perfekt til mine søde tænder - og ovenikøbet vegansk!

Alt hvad du behøver er en fuldmoden banan, en frysepose, en fryser og en blender:

1. Skræl bananen, og skær den fingertykke skiver (pas på fingrene).
2. Put bananstykkerne i en frysepose, og smid den i fryseren.
3. Vent tre-fire timer (alt afhængig af fryser). Bananstykkerne skal være dybfrosne.
4. Tag bananstykkerne ud af fryser og frysepose, og blend dem.
5. Når bananstykkerne er blevet til en iscremet masse, er isen færdig. Voila!

Såre simpelt, ikke? Og smagen er overraskende lækker: Sød og cremet - ligesom fuldfed flødeis. Du kan eventuelt pynte med lidt frisk frugt (eller chokoladestykker, men så ryger lidt af idéen). Isen mister heldigvis sin cremede konsistens, hvis du fryser den igen - så du er nødt til at spise op. God appetit!

PS: Fik du stemt? Hvis ikke, så gør dig lige den ulejlighed at slå et smut forbi de to afstemningssteder, som jeg linker til øverst i dette blogindlæg. Min mor synes, at du skal stemme på hendes søn.