Mor, læs IKKE dette!

Min mor - endnu uvidende om, hvad der er på den anden side af gavepapiret.

Min mor har snart fødselsdag. Hun fylder 69 år og er barfodsløber. Om lidt afslører jeg, hvad jeg forærer hende i fødselsdagsgave.

I et af mine første blogindlæg fortalte jeg historien om, hvordan min mor blev barfodsløber. Hun startede med at løbe i et par gamle vandrestøvler, som siden blev afløst af et par minimalistiske Vivobarefoot Neo.

Mor vil være nøgen
Det var ikke bart nok for min mor. Hun tog indersålerne ud, og senere begyndte hun at løbe med skoene i hænderne, så hun kunne tage dem på, hvis underlaget blev særligt udfordrende. Men alt det, kan du læse her: Mød min mor - 67 år og barfodsløber.

Sådan har hun løbet to-tre gange om ugen (udover yoga og en tur i kondicenter - det hedder det på de kanter) på et af de skønneste steder i Danmark: Fruens Møllested i nærheden af Grejsdalen ved Vejle.

Men nu er det snart slut med alt det der barfodspjat for min mors vedkommende. Om en måneds tid flytter hun og hendes mand fra deres idylliske husmandssted, som er blevet for stort og vedligeholdelseskrævende. De flytter til min mors drømmehus på en ganske almindelig villavej i den nærliggende landsby. Og så skulle alt jo være godt, ikke?

4 millimeter flad sål. For meget sko for min barfodsmor.

Lyver for veninderne
Men nej. De nyeste løbetrends er endnu ikke nået til Grejs, som landsbyen hedder. Og så tør hun altså ikke løbe barfodet rundt på fortovene af frygt for at blive tvangsfjernet eller i det mindste stillet til skue i det lokale forsamlingshus ved næste byfest.

Ja, der hersker helt andre normer i udkantsdanmark, og sommetider tvivler jeg faktisk på, at hekseafbrændinger er et overstået kapitel i vores del af verden, når det kommer til stykket. I forvejen tør min mor ikke fortælle sine veninder, at hun er løber (og da slet ikke barfodsløber). Kun fordi hun indtil nu har boet så fjernt fra civilisationen, at ingen så hende, har hun vovet at smide skoene.

Ulykkelig mor, lykkelig søn
Hvad gør en mor så? Hun klager sin nød til sin kloge søn: "Og jeg synes, at mine Vivobarefoot er for tykke. Jeg kan jo slet ikke mærke jorden, som når jeg løber i bare fødder," sagde hun i telefonen.

Det var lige før jeg kunne høre tårerne lande hårdt på den brostensbelagte gårdsplads. Tænk, hvis dette blev enden på hendes løbekarriere, som jo først lige var begyndt? Jeg måtte redde hende fra en skæbne værre end pronationskiler og stødabsorberende såler!

Heldigvis har jeg efterhånden erfaringer med en del af de minimalistiske løbesko, der findes på markedet. Så jeg vidste med det samme, hvad der skulle til for at gøre hende til en glad løber - også i bymæssig bebyggelse med fordomsfulde beboere. Og samtidig kunne jeg for en gangs skyld undgå spekulationer om, hvad jeg skulle give hende i fødselsdagsgave (eller have dårlig samvittighed, fordi hun ikke fik nogen).

Halvanden millimeter sål. Så tør min mor forhåbentlig
fortsætte med at løbe uden at vække for meget opsigt.

Gaven på vej
Historien gentager sig hvert efterår: Jeg kan aldrig huske, om det er i september eller oktober, min mor fylder år. Nu har jeg tjekket i kalenderen (som jeg er nødt til hvert år), og jeg har heldigvis endnu en måned at løbe på.

Så nu er hendes nye løbesko bestilt, og de når frem inden hendes fødselsdag: Et par Sole Runner FX Trainer. Med en halvanden millimeter tynd sål bliver det simpelthen ikke nøgnere i noget, der ligner sko. De er superlette - i min mors størrelse vejer de kun 130 gram. Samtidig gør de enhver motionist lydløs som en ninja på løbestierne.

Så pas på derude, landsbytyper, når min barfodsmor overrasker jer bagfra i de mørke vinteraftner. De gode vil le, og de onde vil græde!

PS: Når jeg tænker over det, har der ikke været mange år, hvor jeg ikke - efter ihærdigt efterforskningsarbejde - har fået opsnuset, hvad jeg skulle have i fødselsdagsgave (eller julegave), så selvfølgelig må min kære mor gerne læse med her.

Den Store Skoparade

Jeg ved det: Der er noget helt forkert ved at kalde sig barfodsløber og samtidig være begejstret for løbesko. I visse fundamentalistiske barfodskredse vil så lidt som en tyndslidt uldsok sende dig direkte i bad standing.

Jeg vælger dog at forholde mig praktisk til min sko- og barfodsentusiasme: Bare fødder er fedest, når temperatur, temperament og underlag matcher hinanden - ellers holder jeg mig ikke for god til at smide mine fødder i et par fladsålede løbesko og supplere dem med en god gang barfodsløbeteknik i form af pose running.

Og hvad er det så for nogle sko, jeg løber i? Jo, dem kan du se her:

Mine kære børn. Og flere er på vej til vores lille familie.

De fleste af dem benytter jeg jævnligt. Enkelte er jeg vokset fra - de er simpelthen for meget sko. Men de har alle en plads i mit hjerte - og de har alle haft deres tid på mine fødder.

Her er en kort præsentation af de fleste af mine løbesko i ganske vilkårlig rækkefølge. Har du spørgsmål til mine erfaringer med dem, er du meget velkommen til at spørge mig.

PS: Hvis min kone spørger, så har jeg selvfølgelig købt alle mine løbesko på udsalg med mindst 75 procent rabat og to par for et pars pris.

Nike Free 3.0 - hvor det hele startede.

NIKE FREE 3.0 I barfodsløbekredse bliver Nike ofte omtalt som Satan selv. Årsag? Firmaet opfandt den moderne løbesko med introduktionen af den støddæmpende vaffelsål i slutningen af 1960'erne. Fy, skam jer, slemme skoproducent! Men det var også Nike, der var de første til at skrælle støtte og støddæmpning af løbeskoen med deres Nike Free for snart 10 år siden. ("3.0" er ikke versionsnummeret, men indikerer graden af støddæmpning, hvor 0.0 er barfodet og 10.0 er en almindelig løbesko). Da jeg smed mine Asics Kayano og begyndte at eksperimentere med pose running, var dette den første sko, jeg kastede min kærlighed over. I dag kunne jeg dog ikke drømme om at løbe i den.

Vivobarefoot Evo - min yndlingsløbesko!

VIVOBAREFOOT EVO Bedre allround-løbesko fås efter min mening ikke. Den er perfekt i skov og på asfalt. Jeg har pt. tre par - et par til asfalt uden indersålen (i str. 43) og to par med indersålen til skoven og sommerhuset (i str. 44). Jeg løb Hamburg Marathon i denne grønne model uden indersål sidste år. En let, fleksibel sko - som (i mine øjne) også ser superfancy ud.

Vibram Fivefingers Speed. Min første fingersko.

VIBRAM FIVEFINGERS SPEED Mine Nike Free 3.0 blev hurtigt skiftet ud med fladere sko. De første var denne megagrimme løbesko fra Vibram. Det anbefales, at man stille og roligt vænner sig til dem. Så jeg snuppede en tur på 17 kilometer i skoven. Uden problemer. (Men det vil jeg altså ikke anbefale andre at gøre, for jeg ved, at mange får ømme lægge og fødder af blot en enkelt kilometer de første mange gange). Gimmicken med et rum til hver tå er sådan set okay - men hvis underlaget er det mindste vådt, så er det umuligt at undgå våde tæer, og det er seriøst træls!

Huaraches fra Invisible Shoe - fed sommerløbesandal!

INVISIBLE SHOE Simplere bliver det ikke. En tynd gummisål og en snor. Løbesandalerne, som blev udødeliggjort i Christopher McDougalls barfodsbestseller, "Born to Run" (læs den!), sidder overraskende godt på fødderne og er nemme at have med i hånden eller bukselinningen for en sikkerheds skyld, når man løber i helt bare fødder. Slet ikke så tosset, som det umiddelbart kan lyde. Læs mere om mit indtryk af dem her: Skal du ha' et par flade.

Mizuno Wave Universe 3 - verdens letteste løbesko!

MIZUNO WAVE UNIVERSE 3 En såkaldt "racing flat" - altså en flad konkurrencesko. Verdens letteste løbesko! Med sine kun 100 gram er den faktisk endnu lettere end løbesandalerne fra Invisible Shoe. Den er fin at løbe pose running i, men med sin 4 millimeter hævede hæl (i forhold til forfoden) og støddæmpning kan den ikke kaldes en decideret barfodsløbesko. Er siden blevet afløst af Mizuno Wave Universe 4.

Saucony Hattori - en zerodrop-letvægter.

SAUCONY HATTORI Funky letvægter fra Saucony, hvor hælen er ligeså lav som forfoden. En rigtig god minimalistsko efter min mening. Umiddelbart virker den ikke særlig robust, men den bærer ikke præg af slid, selvom jeg efterhånden har løbet en del kilometer i den (primært på asfalt, men også lidt på skovstier). For nogle vil den være en god overgangssko til endnu mere tyndsålede løbesko, som fx Fivefingers eller Vivobarefoot.

Vibram Fivefingers Bikila - også kendt som PR-skoen!

VIBRAM FIVEFINGES BIKILA Hver gang jeg har løbe halvmaraton i disse sko, har jeg sat ny personlig rekord - derfor kalder jeg dem mine pr-sko. De er lette og giver en god fornemmelse for underlaget. Om 14 dage modtager jeg de nye Vibram Fivefingers SeeYa, som minder om Bikila, men er endnu lettere og tyndere. Dem har jeg store forventninger til, da jeg muligvis vil løbe Hamburg Marathon i dem.

Vivobarefoot Aqua Lite - min nye maratonsko?

VIVO BAREFOOT AQUA LITE Endnu lettere end Vivobarefoot Evo. Endnu tyndere bund. Masser af plads til tæerne. Og vandskyende overdel. Perfekt asfaltløbesko. På halvmaratondistancen har den indtil videre vist sig at være fremragende, så den er min anden valgmulighed til Hamburg Marathon om et par måneder. Mit eneste problem er, at den ser lidt mere anonym ud end mine grønne Evo. Man skulle jo nødig falde i med det nordtyske tapet...

New Balance Minimus Trail - for meget sko efter min smag.

NB MINIMUS TRAIL Mit første indtryk var meget positivt. Men efterhånden bryder jeg mig mindre og mindre om dem. De er for meget sko og overkonstruerede. Er lige kommet i en zerodrop-version, som jeg dog ingen intentioner har om at invitere ind i mine skoskabe. Fås også en en road-udgave. Læs mine indtryk her: Har du set mine nye sko? NB Minimus Trail.

Inov-8 f-Lite 195 - god posesko.

INOV-8 F-LITE 195 Ligesom Minimus Trail har denne sko også en anelse hævet hæl i forhold til forfoden (3 millimeter). Når man er vant til at løbe i helt flade sko, fornemmer man denne hævede hæl. Alligevel er denne sko slet ikke så tosset. Jeg købte den sidste sommer, da jeg skulle løbe maraton i Randers på en rute med mange skarpe sten. (Det blev dog kun til 29 kilometer for mit vedkommende - hmmm...). Poseløbere som ikke har overgivet sig til helt flade sko, vil blive glade for denne sko fra Inov-8 (som i øvrigt siden har fået fladere sko på programmet).

Vivobarefoot Achilles - en spøjs løbesandal.

VIVOBAREFOOT ACHILLES Jeg havde store forventninger til denne løbesandal. Desværre blev jeg slemt skuffet. Den er slet ikke en forbedring af huarachen. Små sten sætter sig mellem storetå og tåkappen, og de giver mig vabler. Ellers er jeg vild med udseendet!

Sole Runner Trainer FX - mere barfodsagtigt bliver det næppe.

SOLE RUNNER TRAINER FX Med en såltykkelse på kun halvanden millimeter og masser af plads til tæerne vil jeg uden tøven udnævne denne sko til at være den sko, der giver mest barfodsfornemmelse for pengene! Er også kandidat til at føre mig de 42,2 kilometer gennem gader og stræder i Hamburg. Jeg har skrevet meget mere om den her: Lydløs som en ninja.


OPDATERING: Nye sko er kommet til, siden jeg skrev dette indlæg. Nogle af dem kan du læse om under "Piskebens skoanmeldelser" i menuen til højre.


PS: Og så lige en lille reklame: Lær at løbe naturligt på Løblets to workshops i Århus 17. marts 2013 og søndag 26. maj 2013. Læs mere her: www.loeblet.dk.

Lydløs som en ninja!

"Du er jo lydløs som en ninja," sagde hun, da jeg løb forbi.

Hun havde ret. Trods mødet med de hårde cementfliser var mine nye Sole Runner FX Trainer fuldstændig lydløse. Hvert eneste skridt var en præcist timet landing, og fødderne lettede igen næsten uden at røre jorden. Akkurat som når jeg løber i bare fødder.

Prøv selv at lytte: Bare fødder er næsten helt lydløse. Minimalistiske sko siger et hurtigt og let "tap-tap-tap," mens almindelige støddæmpende løbesko taler et søvnigt og tungt "kalåmp-kalåmp-kalåmp."

Sommetider er det altså meget rart, at have bare lidt under fødderne.
Sole Runner FX Trainer testes her ved Vesterhavet.

Barfodskondomer
Tyndere. Større nydelse. Mine nye løbesko får mig mest af alt til at tænke på kondomreklamerne fra min ungdom. Nøgnere bliver det simpelthen ikke med sko på. Sålen er kun halvanden millimeter tyk - eller tynd om man vil. Tilstrækkeligt til at beskytte mod kulde, vand og skarpe sten. Men heller ikke mere. Faktisk kan du mærke hver eneste lille sten, du lander på.

Jeg sætter pris på næsten-barfodsfølelsen, når jeg træner med mit løbehold i Aarhus 1900. Her er jeg nødt til at have lidt på fødderne, hvis jeg skal kunne følge med på alt slags underlag. Men hvis ruten byder på mange sten, vil jeg stadig foretrække mine Vivobarefoot Evo med en sål på fire millimeters tykkelse.

Efter mere end 250 kilometer på asfalt, fortov, grus og skovsti bærer sålen ikke præg af slid, så der er tilsyneladende ingen grund til at være bekymret for, at der let går hul på den tynde sål. Det lover godt.

Løft fødderne
Er du ikke vant til at løbe i bare fødder, vil Sole Runner FX Trainer være en brat opvågning for nerverne under dine fødder. Men nyder du allerede at smide skoene, så er dette den perfekte sko, hvis du vil beskytte fødderne mod kulde i vinterhalvåret. Når jeg står stille, er de så tynde, at jeg fryser fødderne, men ikke når jeg løber.

Selve sålen har ikke ret meget profil. Det stiller krav til koordination og teknik, hvor der er isglat eller mudret. Jeg har løbet på asfalt med rimfrost uden problemer, selvom jeg egentlig sagtens kunne skøjte oven på asfalten, hvis jeg forsøgte. Kunsten er at løfte fødderne, før de når at skride under dig. Så i modsætning til trailsko med en krafig, skridsikker profil, er det ikke muligt at snyde med teknikken. Fødderne skal løftes, og det skal gå tjept!

Sole Runner FX Trainer har god plads til tæerne.

Til pas plads og tørre tæer
Sole Runner FX Trainer er med sine kun 150 gram en meget let sko. Da der samtidig er god plads og intet, der strammer, er det næmest, som om man ikke har noget på fødderne. De er store i størrelserne. Jeg bruger normalt størrelse 44 i andre sko - men jeg kan nøjes med størrelse 42 i Sole Runner FX Trainer.

Sålgummiet går et stykke op langs kanten, så man - i modsætning til Vibram Fivefingers - slipper for våde tæer, når underlaget er vådt. Overdelen er en behagelig mesh, der giver god ventilation til tæerne. Jeg løber ofte i den uden strømper, og der er ingen generende syninger eller sammenføjninger. Snørebåndet er en elastik, man ikke behøver at løsne - så hvis man får lyst til at smide dem og løbe med dem i hånden, tager det kun få sekunder at smutte dem af og på.

Den idéelle barfodssko?
Jeg vil ikke tøve med at kalde Sole Runner FX Trainer for en perfekt løbesko til barfodsløbere. Dette er uden sammenligning det bedste alternativ til at løbe helt uden sko, jeg endnu har prøvet. Eneste minus er at den snarere ligner en sutsko end en funky minimalistisk løbesko. Men for andre med et andet æstetisk forhold til løbegear, vil det måske være et plus.

Jeg har lovet en af mine bloglæsere, at jeg snart vil lave en skoparade, hvor jeg vil præsentere alle mine minimalistiske løbesko og løbesandaler (jeg har efterhånden temmelig mange, synes min kone!). Indtil da kan du gå på oplevelse hos min poserunning- og fladskokollega Posemanden, som har lavet en barfodsskoguide på sin hjemmeside.

Producent: Sole Runner - produceret i Europa
Model: Sole Runer FX Trainer
Pris: 79,90 euro
Vægt: 150 gram (i min størrelse 42)
Forhandlerliste: her