Julegaver til barfodsløbere

Jeg kan ikke lide det. Julegaveræset. Jeg kan godt lide jul og julestemning og julebudskab, men gaveræset klæder ikke julen. Desperationen, trætheden, irritationen lyser ud af øjnene på kunder og ekspedienter i stormagasiner og på strøg. Også hos mig for et par timer siden. Det vil jeg gøre noget ved. Derfor har jeg lavet en Julegaveguide for Barfodsløbere. Lettere bliver det simpelthen ikke.


FOR DIG, DER LØBER PÅ ØKONOMIKLASSE
Vi starter med den skrabede jul. Ikke nødvendigvis en ringere jul og nok mere i harmoni med julens egentlige budskab, selvom økonomijul smager af vandgrød. Lad gaveregnen falde blidt:

Er du typen, der sveder meget, så brug gaffatape.

1. Se lyset!
På førstepladsen i år har vi pandelampen. I gørdetselv-versionen får du mulighed for at sætte dit personlige præg på trafiksikkerhed eller trailspor. Opskriften er enkel: En cykelforlygte (det skal være af batterislagsen - dynamoer duer ikke) tapes fast til din pande. Har du brug for ekstra lang batteritid, så eksperimentér med et billigt bilbatteri fra Thansen. Så kører det for dig. Er du typen, der sveder som et svin, så brug ekstra meget tape, gerne gaffatape, men pas på øjenbrynene, når det skal af igen.

Om få år vil vi grine af folk med løbeure om håndledet. Vær en first mover.

2. Find vej!
Glem alt om store klodsede gps-ure, der kan måle alt fra kilometertider til blodsukker. Den slags er bare så 2008. Nej, gå i stedet oldschool, og alliér dig med det bedste fra Geodætisk Institut: et kort. Skulle du alligevel fare vild, så spørg lokalbefolkningen om vej. Medbring evt. parlør, hvis du er på langtur.

Hvad du ønsker, skal du få!

3. Nøgenhed fremmer forståelsen
Er du en ægte barfodsløber, ønsker du dig selvfølgelig… ta-daaaaa… absolut ingenting. Vil du alligevel give venner og familie mulighed for at lægge en pakke under træet, så ønsk dig en tom skotøjsæske.

Uld. Bare fødder. Grus. What's not to like?

4. Vristvarmer varmer
Hører du til den pyntesyge slags, så lok familiens strikketanter og garngalninge til at lave dig et par geniale uldgalocher. Et must-have for barfodsløbere.

Dejlig jul. Nu mangler vi bare dej. 

5. Hold formen
Den søde tand - gerne hele tandsættet - skal også tilgodeses, så kiloene ikke rasler alt for hurtigt af dig, når du fræser afsted på apostlenes heste. Hold kageformen ved lige med med en passende bageform.


FOR DELUXE-BARFODSLØBEREN
Hvorfor spise brød, når man kan spise kage? Og hvorfor lade sig nøje, bare fordi man dyrker minimalistisk fodtøj? Har du pengene, kan du få - har du ingen, må du løbe uden stil...

Verdens for tiden lækreste barfodsstøvle. Uden diskussion.

1. Vivobarefoot Gobi Hopewell
Alle vil eje dem, og jeg forstår hvorfor. Vivobarefoot har gjort ørkenstøvlen til verdens fedeste herrehverdagsfodtøj med deres Gobi Hopewell. Intet mindre. Tving din familie til at give dig dem.

Endelig: Ti tørre tæer, tak!

2. Vibram Fivefingers Bikila WP
Jeg har altid haft et problem med at løbe i Fivefingers, når temperaturerne kom under 5 grader (ligesom det også er for koldt for mig at løbe i helt bare fødder, når det er koldt). Ikke mindst hvis det også er vådt. I Fivefingers trænger vandet let ind mellem tæerne, og fordi tæerne er adskilte og ikke kan varme hinanden, fryser jeg altså tæerne. Vibram Fivefingers har tidligere forsøgt sig med en vandtæt (eller vandafvisende) udgave, men resultatet var ikke heldigt: En alt for stiv sko. Men nu er der kommet friske boller på barfodssuppen med en vandtæt løbestøvlet i Bikila-familien: Vibram Fivefingers Bikila WP (WP står for waterproof). Det lyder måske kinky, men resultatet er faktisk blevet rigtig godt: En let (160 gram i min str. 45) vandtæt løbesko, der når op over anklen. Sålen har en anelse mere greb end den almindelige Bikila-sål uden at være en decideret trailsål, men alligevel velegnet til det meste. Og så er den vandtæt. Normalt giver jeg ikke meget for vandtætte løbesko, da vandet alligevel kommer ned i skoen fra oven, når man løber gennem mudder eller en vandpyt. Men i dette tilfælde giver det faktisk mening.

Uld klæder dine tæer. Og holder dem varme.

3. Mere uld
Uld er guld. Hopper du ikke over i de vandtætte Fivefingers, er du også godt hjulpet med et par gode uldløbestrømper. De holder bedre på varmen, end almindelige kunststofløbestrømper, når de bliver våde. Ønsk dig hjemmestrik eller et par fra Teko eller Injinji.


FOR DEN VIRKELIGE CONNAISSEUR

Her er jeg street smart på hjørnet af Chr. Wærums Gade og Aalborggade.

1. LØBLET-eneundervisning
Forfin din gangart til det ypperste, skån dig selv for alt fra skinnebensbetændelse og løberknæ til blå negle med en eksklusiv halvanden times LØBLET-eneundervisning. Har du tidligere modtaget undervisning hos os eller en Posemand-coach, så er det måske på tide med en times LØBLET-opfølgning. Læs de pæne ord, som vores kursister har skrevet om os: Ros. (Da dette er min blog, kender min mangel på beskedenhed ingen grænser).

Mit nye postkort. Det ser sgu da lækkert ud, ikke?

2. Akupunktur
Døjer du med en akut løbeskade, så kan jeg måske også hjælpe dig. Eller lider du af stress, søvnbesvær eller noget helt fjerde, så slå et smut forbi min klinik. Læs mere her: Akupunktør Peter Henriksen.


SPAR BØVLET, SPAR PENGENE

Øv med øv på.

1. The Running Revolution
Som poserunning-instruktør har jeg stor respekt for Dr. Nicholas Romanovs arbejde med at få verden til at løbe bedre. Men at kalde ham et stort pædagogisk talent, vil nok være at tage munden for fuld. Jeg er ganske begejstret for de teoretiske afsnit i hans bøger “The Pose Method of Triathlon” (hvem er det, der har lånt den af mig?) og “The Pose Method of Running.” Derfor havde jeg set frem til “The Running Revolution,” som han fortalte mig om, da jeg var sammen med ham i Odense i tre dage for et par år siden. Nu er bogen endelig kommet. Men hvilken skuffelse. Ud over den lovende titel er bogen et forvirrende opbud af øvelser. De første mange sider er ikke af løbeteknisk karakter, men viser blot doktoren selv lave den serie af smidighedsøvelser, som han ynder at gennemgå, når han holder kurser. Seriøst - så er pengene betydelig bedre givet ud et andet sted.

Just don't.

2. Gaiteye
De penge, du har sparet ved ikke at købe “The Running Revolution,” bør du under ingen omstændigheder investere i Gaiteye, hvis dit mål er at få en bedre løbeteknik. Gaiteye er ellers et sympatisk dansk projekt. En foodpod, som du måske allerede kender det fra de kadencemålere, du kan få til løbeure fra Garmin, Suunto og Polar. Men Gaiteye lover mere: Den kan også måle, hvordan du lander på foden, dvs. om du lander på forfod, midtfod eller hæl. Jeg prøvede en (åbenbart) endnu ikke færdigudviklet udgave for nogle uger siden, og den virkede mildest talt ikke. Trods min ellers fine poserunningteknik i et par fladsålede Vivobarefoot på løbebåndet sagde den, at jeg landede 100 procent på hælen. Dernæst snyder man sig selv, hvis man tror, at de informationer i sig selv kan gøre en til en bedre løber (hvis måleresultaterne ellers var til at stole på). Nej, igen er pengene givet betydelig bedre ud til en undervisning i løbeteknik. Eller en kage. En stor kage.


Glædelig barfodsjul!


PS: Vind en LØBLET-eneundervisning, en LØBLET-opfølgning eller en akupunkturbehandling. Du skal blot gætte, hvilken by mit oldschoolhåndledskort er indstillet på. Hint: Det er en europæisk by... Send svaret til peter@loeblet.dk senest juleaften. 

Kan en barfodsløber miste jordforbindelsen?

Barfodet, frelst, fri og flyvende - og nu også fed.

Moder Jord holder godt fast i mig for tiden. Syv kilo er det fede resultat af minimal fysisk udfoldelse siden mit cykelstyrt. Det klæder ingen. Og det klæder slet ikke en mand på min alder, at det hele hopper, når jeg rejser mig fra sofaen for at hente en is i fryseren.

Jeg plejer at kalde tyngdekraften for min bedste ven. Sikke en ven. Selvsamme tyngdekraft flåede cykelhjulene væk under mig for to og en halv måned siden. Og nu vil den altså ikke slippe sit greb i mig. Gudskelov er jeg blevet opmærksom på en endnu bedre ven - men mere om det senere i dette indlæg.

Skal vi nu også lære tølt?

Længe inden Christopher McDougall skrev sin barfodsepistel "Born to Run," havde Dr. Nicholas Romanov, der er ophavsmanden til "Pose Method of Running," talt for flade sko og bare fødder, som et vigtigt element til at optimere løbeteknik og undgå skader. Og ikke mindst hvordan tyngdekraften er med til at skabe den fremadrettede bevægelse, når vi løber.

Ingen tvivl om at begge d'herrer har skånet mange løbere fra en skæbne som ex-løbere. Mange er blevet deres knæskader og andre løbeskavanker kvit ved at smide skoene og få styr på teknikken.

Men skal ret være ret, så er den primære årsag til løberondskab den samme som til al anden ondskab i verden: Grådighed. Vi vil løbe hurtigere end vores krop kan tåle. Dropper hviledagene. Og vil hellere opfylde vores sportslige ambitioner (på alle niveauer), end vi vil lytte til vores krops celler, muskler, sener og led, når de skriger på hvile.

Vi er mildt sagt ofte nogle djævelske herskere over vores mikrokosmos. Men det er der råd for, og rådet er, at supplere tyngdekraften med endnu en god ven: Tålmodighed.

Mine fødder elsker min nye bedste ven - og det er gengældt!

Her er min dyd
Hvor gerne jeg end ville synge lovsange om barfodsløb og Pose Running, så bør alle løberes førsteelsker være hviledage i afmålte mængder kombineret med passende træningtempi og -distancer. På den måde nedbryder man ikke formen, men bygger den langsomt og sikkert op. For kontinuerlig træning, der ikke hele tiden bliver afbrudt af skadesperioder, er og bliver den mest effektive metode til at (for-)blive en bedre og gladere løber.

Nu da jeg så små er kommet i gang med at løbe igen, må jeg erkende, at det er pissehårdt. Fysisk, fordi jeg er blevet tung og kommet i dårlig form. Psykisk, fordi jeg kan huske, hvordan jeg plejer at kunne løbe - og nu må se Lis, Torben, Olav, Kim og Kim og alle de andre løbe fra mig. Erindringen om at jeg normalt let løber lange ture er også problematisk, fordi jeg let risikerer at forcere distancen, inden kroppen helt er klar til det.

Barfodsløb forebygger skader
Heldigvis kan min nye bedste ven, Tålmodighed, også godt lide barfodsløb. Derfor har jeg løbet mine første træningsture uden sko på det værste underlag, jeg kunne finde i Marselisskoven. Det holdt automatisk mit tempo nede, og mine uhærdede såler forhindrede mig i at løbe alt for langt.

Jeg er ikke den eneste, der sætter pris på at smide skoene for at undgå skader. Aarhus 1900-talentet Morten Frandsen smider skoene og løber i bare fødder flere gange om ugen, for at styrke fødderne og skærpe teknikken. Læs selv her: Barfodsløb skal få løbetalent til OL.

Så selvom du ikke ønsker at blive fuldgyldigt medlem af barfodssekten, er der altså flere gode grunde til at overveje, at smide skoene en gang imellem.

Så simpelt er det at lave fedtfattig bananis!

Opskrift på et sundt løberliv - og is
Afslutningsvis vil jeg lige repetere, hvordan vi løbere undgår at få et kontinuerligt træningsforløb afbrudt af gentagne skader. Det er ikke ny viden - men jeg selv og mange andre løbere glemmer det ofte, når vi forsøger presse de sidste dråber ud af vores form. Og pauser er ganske vist gode, men skadespauser gør os altså ikke til bedre løbere:

• Giv kroppen hvile: Løb ikke for hurtigt, ikke for langt og ikke for ofte. Lyt til kroppen, og fang dens signaler, inden den siger stop for dig.
• Lær teknikken: Nej, du er ikke benådet med en naturlig løbestil fra naturens side og heller ikke selvom du smider skoene. Du er nødt til at lære og træne teknikken, ligesom man er nødt til at lære og træne sin svømmestil, hvis man vil mere end bare hundesvømning.
• Variér træningen: Det skal være sjovt og belastningen må gerne skifte, så leg med farten, løb nye ruter, svøm, cykl, dans. Og smid skoene!

God sommerferie!

PS: Jeg bliver pludselig opmærksom på, i hvor mange af mine blogindlæg jeg nævner min stærkt svingende vægt (og bryster). Det lyder jo totalt tøset. Jeg skifter straks mine italienske isvafler med fire kugler og flødeskum ud med min fedtfattige bananis.

PPS: Vil du få styr på din løbeteknik, så afholder LøbLet workshop i Århus søndag 25. august. Se mere her: Lær at løbe naturligt.

5 fodøvelser - der virker!

Du fortjener en happy ending!

De eneste øvelser, der virker, er dem, du får lavet. De her fem øvelser er så simple, at du godt kan glemme dine dårlige undskyldninger. Et halvt minut - mere tid behøver du ikke bruge på hver øvelse. Og de er hurtigt lært.

Lav dem så ofte du kan. Gerne hver dag. Gerne som opvarmning inden du løber. Udfør dem i bare fødder på et hårdt underlag. Så vil du i løbet af kort tid opleve, at dine fødder bliver stærkere. Og glade i flade løbesko, klar til forfodsløb - eller måske et liv helt uden løbesko.

Når du har gjort det, må du belønne dig selv: Fodmassage! Få konen, manden, kæresten eller en professionel til at nusse dine fødder. Eller klar det selv med en fodrulle. Dine fødder vil elske dig for det!

Produktionen er måske ikke til en Oscar. Til gengæld er musikken god. Og så er det mine fødder, der har hovedrollen. Se dem her:

PS: Og så lige en lille reklame: Lær hvordan du slipper for skinnebensbetændelse, løberknæ og andre løbeskader med en naturlig løbeteknik: Læs mere her: www.loeblet.dk.