Overhalet af svigermødre!

Her løb min svigermor, Ingrid Svane Fløe, maraton i en alder af 63 år.

Kig godt på højdeprofilen fra Midnight Sun Marathon i Tromsø i Nordnorge. To gange skal denne bro forceres. Det gjorde min svigermor i 1995 i en alder af 63 år. Hun løb på 4 timer og 48 minutter. Den tid står stadig som 15.-bedste maratontid for danske kvinder i aldersklassen 60-64 år!

Året efter døde hun af kræft. Jeg nåede aldrig at møde hende.

Havde jeg kendt hende, er det ikke sikkert, jeg helt havde forstået, hvor imponerende det er, at en kvinde i den alder kan præstere sådan en tid på maratondistancen. Eller løbe 10 kilometer på 48 minutter. Det er også først i løbet af de senere år, at det er gået op for min kone, hvor sej hendes mor egentlig var.

Det kan godt være, at de lader lyset være tændt om natten, men bakkerne kan de ikke lægge ned.

Ældrebyrden bærer sig selv

På den ene side synes jeg, det er rart at vide, at der venter mange gode løbeår forude. Undersøgelser har vist, at formen falder langsomt med alderen. Først som 60-årig er formen nede på samme niveau som hos en utrænet 18-årig.

Men at ældrebyrden kan være så let til bens, var bestemt ikke spor fedt, da jeg ved mit andet halvmaraton i Odder blev overhalet af en bedstefar og hans 12 årige barnebarn kun få kilometer før mål. (Og ikke et ord om, at min ni år ældre kone løb fra mig i Berlin fem uger tidligere).

Min egen løbeklub, Aarhus 1900, kan også mønstre mange særdeles aktive og velløbende mænd og kvinder i pensionsalderen. Jo, ydmygelser på løbestierne skal der nok komme flere af for mit vedkommende. Jeg må nok hellere lære at tage det som en mand - inden jeg bliver for gammel.

Flere stærke kvinder
Anettes stedmor og min anden svigermor, Helen Lykke-Møller, har også gjort sig bemærket på sportsarenaer verden over som en del af den danske vandskielite i sine unge år og inden for tennissporten i snart en menneskealder. Anette og jeg har stærke kvinder at leve - og se - op til.

Og så skal jeg selvfølgelig ikke glemme min egen mor, som i en sen alder har fået smag for både barfodsløb, styrketræning og yoga. Anette og jeg gav hende i øvrigt et gavekort til et startnummer til hendes allerførste 5 kilometer-løb, som hun vil indløse ved en passende lejlighed senere i år. Men meget mere om det, når vi nærmer os hendes store debut. Hvem ved - måske bliver hun også at finde på listen over de bedste veteranmødre?

It runs (again) in the family

For nogle uger siden skrev jeg, hvordan min kone har forfinet restitutionen til det ypperste - ja, nærmest gjort det til en kunstform at slippe for at løbe. Stærkt påvirket af mit blogindlæg har Anette nu snøret sine minimalistiske løbesko, og siden jul har hun faktisk indtil flere gange været set i noget, der minder om løb.

Hurtigt går det ikke. Til gengæld kan hun mærke det i sine lår. Så jeg vil hermed tillade mig at postulere, at hendes restitutionstaktik har fejlet. (Men den diskussion må vi hellere tage derhjemme).

Mød min kone: Verdensmester i restitution!

"Her faldt han om med hjertestop..."

Stemningen var gravalvorlig. Min kone og jeg havde kun løbet nogle få ture med vores løbehold på det tidspunkt, så vi kendte ham ikke. Nu stod vi ved toppen af en stejl trappe i Marselisskoven. 88 trin. Længere væk behøver døden ikke være.

Min kone, som normalt har en veludviklet indlevelsesevne, brød tavsheden:
"Der er da heller ingen grænser for, hvad folk vil gøre for at slippe for at løbe."
Ingen grinede. Nu var tavsheden pinlig.


Min kone Anette - i et af de sjældne øjeblikke, hvor hun faktisk bevæger sig.
Også kendt som "Det århusianske futtog." Eller noget i den stil.

Hospitalindlæggelse med effekt
Men min kone ved faktisk, hvad hun taler om, når det drejer sig om at slippe for at løbe. Det værste af det hele er, at det er min skyld - og så en tjekkisk verdensrekordholders. Det har nemlig vist sig at være en stor fejl, at jeg fortalte hende historien om Emil Zátopek!

Kort før EM i 1950 blev den tjekkiske løber syg og måtte indlægges, så han slet ikke var i stand til at træne. Alligevel snuppede han øverste plads på sejrspodiet på både 5000 meter og 10.000 meter. Dengang forstod man ikke værdien af restitution og nedtrapning, men nu blev man opmærksom på dét, der siden kom til at hedde Zátopek-effekten.

Fruen stopper på toppen?
Den slags viden kan være farlig. Jeg burde have vidst, at min kone ville misbruge disse oplysninger. For dybest set stoppede hendes løbekarriere, inden den begyndte. Og dét var også min skyld - omend ikke med min gode vilje.

Jeg skal gøre det kort, for det er meget smertefuldt for mig at hente frem fra fortrængningen: Anette løb fra mig! Ved vores allerførste halvmaraton. Ovenikøbet i Berlin med en million hujende og heppende publikummer langs ruten.

Allerede få hundrede meter efter start stak hun af fra mig, og hun kom i mål et par minutter før mig. Det vil hun for altid blive huske for, og den historie vil for altid blive brugt til at pille mig ned med. Så måske er det meget godt (for mit selvværd), at hun kun løber, når hun har lyst - for hun løber faktisk ret godt!

Toptunet til jul!
I dag løber Anette stort set kun i restitutionsugerne. Det vil sige hver fjerde uge, hvor vi skærer en anelse ned på distance og kvalitet i træningsplanen. Sådan én havde vi i sidste uge. Her lykkedes det hende endda at forfine sin restitutionsteknik til det ypperste: Hun løb overhovedet ikke!

Bare for at være helt sikker på, at hun er 100 procent velrestitueret til den kommende juleferies strabadser, som for hendes vedkommende primært består af at ligge på en sofa i vores sommerhus og læse bøger, mens jeg knokler i køkkenet for at frembringe vegetariske juledelikatesser.

Og hvis jeg spørger hende, om hun vil med ud at løbe, vil hun højst sandsynligt svare:
"Nej, jeg snupper mig lige en Zátopek, skat."

Elendig stil, flade løbesko og bh? Måske var der flere gode grunde til, at Emil Zátopek
- også kendt som "Det tjekkiske lokomotiv" - trængte til en træningspause af og til.

PS: Jeg overlevede min forkølelse i sidste uge. Men det er godt nok hårdt at komme i gang igen, så nu må Zátopek-effekten gerne snart indfinde sig - for i aften skal vi løbe op ad samtlige bakker i Århus og Højbjerg. Læs mere om restitution her.

PPS: Han overlevede.