Stemningen var gravalvorlig. Min kone og jeg havde kun løbet nogle få ture med vores løbehold på det tidspunkt, så vi kendte ham ikke. Nu stod vi ved toppen af en stejl trappe i Marselisskoven. 88 trin. Længere væk behøver døden ikke være.
Min kone, som normalt har en veludviklet indlevelsesevne, brød tavsheden:
"Der er da heller ingen grænser for, hvad folk vil gøre for at slippe for at løbe."
Ingen grinede. Nu var tavsheden pinlig.
 |
| Min kone Anette - i et af de sjældne øjeblikke, hvor hun faktisk bevæger sig. Også kendt som "Det århusianske futtog." Eller noget i den stil. |
Men min kone ved faktisk, hvad hun taler om, når det drejer sig om at slippe for at løbe. Det værste af det hele er, at det er min skyld - og så en tjekkisk verdensrekordholders. Det har nemlig vist sig at være en stor fejl, at jeg fortalte hende historien om Emil Zátopek!
Kort før EM i 1950 blev den tjekkiske løber syg og måtte indlægges, så han slet ikke var i stand til at træne. Alligevel snuppede han øverste plads på sejrspodiet på både 5000 meter og 10.000 meter. Dengang forstod man ikke værdien af restitution og nedtrapning, men nu blev man opmærksom på dét, der siden kom til at hedde Zátopek-effekten.
Fruen stopper på toppen?
Den slags viden kan være farlig. Jeg burde have vidst, at min kone ville misbruge disse oplysninger. For dybest set stoppede hendes løbekarriere, inden den begyndte. Og dét var også min skyld - omend ikke med min gode vilje.
Jeg skal gøre det kort, for det er meget smertefuldt for mig at hente frem fra fortrængningen: Anette løb fra mig! Ved vores allerførste halvmaraton. Ovenikøbet i Berlin med en million hujende og heppende publikummer langs ruten.
Allerede få hundrede meter efter start stak hun af fra mig, og hun kom i mål et par minutter før mig. Det vil hun for altid blive huske for, og den historie vil for altid blive brugt til at pille mig ned med. Så måske er det meget godt (for mit selvværd), at hun kun løber, når hun har lyst - for hun løber faktisk ret godt!
Toptunet til jul!
I dag løber Anette stort set kun i restitutionsugerne. Det vil sige hver fjerde uge, hvor vi skærer en anelse ned på distance og kvalitet i træningsplanen. Sådan én havde vi i sidste uge. Her lykkedes det hende endda at forfine sin restitutionsteknik til det ypperste: Hun løb overhovedet ikke!
Bare for at være helt sikker på, at hun er 100 procent velrestitueret til den kommende juleferies strabadser, som for hendes vedkommende primært består af at ligge på en sofa i vores sommerhus og læse bøger, mens jeg knokler i køkkenet for at frembringe vegetariske juledelikatesser.
Og hvis jeg spørger hende, om hun vil med ud at løbe, vil hun højst sandsynligt svare:
"Nej, jeg snupper mig lige en Zátopek, skat."
 |
| Elendig stil, flade løbesko og bh? Måske var der flere gode grunde til, at Emil Zátopek - også kendt som "Det tjekkiske lokomotiv" - trængte til en træningspause af og til. |
PS: Jeg overlevede min forkølelse i sidste uge. Men det er godt nok hårdt at komme i gang igen, så nu må Zátopek-effekten gerne snart indfinde sig - for i aften skal vi løbe op ad samtlige bakker i Århus og Højbjerg. Læs mere om restitution her.
PPS: Han overlevede.
