Men sidste søndag jublede jeg faktisk endnu højere, da min løbeveninde, Birgitte Amtkjær, satte personlig rekord på de 42 kilometer i Odense, selvom hun ugen forinden næsten ikke kunne gå på grund af smerter i sin iskiasnerve. At hun brugte over dobbelt så lang tid som vores afrikanske løbevenner betyder intet.
 |
| Yndlingsvindertype: Birgitte vinder hver gang - over sig selv! |
Og jeg blev bare så glad, da det endelig lykkedes en anden løbeveninde, Anne-Marie Eg Jørgensen, at gennemføre et halvmaraton uden kriser undervejs. Selvom hun brugte længere tid, end verdenseliten bruger på at løbe et helt maraton.
Selv sejrede jeg i lørdags - endda uden for konkurrence - da et par smukke, unge, blonde piger sagde: "Hold kæft, hvor er du sej," mens jeg løb forbi dem i bare fødder på en grusvej ved Rubjerg Knude på min ugentlige langtur.
Sejre er der nok af! Alle er vi vindere, der bare skal finde den sejr, der passer til os. Alt, hvad vi behøver, er at vælge vores kampe og sætte vores mål med omhu. Hvis det ikke lykkes i første forsøg, så prøver vi bare igen - eller justerer vores mål. Ja, på den måde bliver verden et tagselvbord med succeser - fra internationale sportsarenaer til en grussti i Nordjylland.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar