torsdag den 29. september 2011

En weekend med Ole (og Poul i reprise)

Denne weekend drager Jesper Nothlev og jeg til Odense for at blive bedre til at undervise andre i god løbeteknik ved hjælp af Pose Running. Jeg har efterhånden været på en del kurser i Pose Running og glæder mig til endelig at blive certificeret Pose Running Instructor (ja, fint skal det være)...

Jeg vælger selvfølgelig at lære fra de bedste. Ole Stougaard hedder manden, der (endnu en gang) vil forsøge at gøre mig til en bedre løber og samtidig i stand til at formidle hensigtsmæssig løbeteknik. I 2006 vandt han det, der kaldes verdens hårdeste ironman: Norseman Xtreme Triathlon. Jesper og jeg forventer ganske vist en intensiv weekend, meeeeen mindre end Norseman kan heldigvis gøre det for os:


At man ikke behøver tilhøre eliten ligesom Ole Stougaard for at få glæde af at arbejde med sin løbeteknik, beskrev jeg i mit blogindlæg Skift stil - og spar sekunder. Efter at jeg skrev dette indlæg, modtog Jesper og jeg denne testimonial fra Poul:
"Jeg er 61 år, og har løbet siden jeg var teenager. Slidgigt i ryggen var dog ved at gøre en ende på karrieren, da besøgene hos kiropraktoren blev lige ofte nok.

Men så var jeg på et kursus i Pose Running for knap 4 måneder siden, og det kan da nok være, der er sket ting og sager siden!

Mine løbetider er forbedret med op til 21%, og jeg har stort set ingen skader.

Det største var dog, at jeg til Marselisløbet (12 km selvfølgelig) endelig kom ned på Comettid! 1 time og 1 minut - 15 min hurtigere end Stjernetid. Det svarer til stjernetiden for en mand på 40 år.

Så bortset fra at jeg er blevet morfar, er Pose Running det største jeg har oplevet i 2011, og så har jeg i øvrigt ikke været hos kiropraktor siden."

Den lader vi lige stå lidt... God weekend til alle glade løbere - med sko såvel som uden!

BONUSLINK: Ole Stougaard fortæller om Pose Running i Politiken

Ingen kommentarer:

Send en kommentar