Viser opslag med etiketten Marselisløbet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Marselisløbet. Vis alle opslag

tirsdag den 4. september 2012

Slug klatten og snot den anden vej, dit svin!

Partisansøm, pigtråd og glasskår rører mig ikke. Skide være med hundlorte og hestepærer. Men snot. Og spyt. Og en blanding af de to sekreter pisser mig totalt af.

Jeg forventede egentlig, at jeg kunne nøjes med at bekymre mig om skarpe sten og knap så skarpe motionister, der stoppede op midt på vejen mellem tusindvis af løbere, da jeg i søndags løb Marselisløbet i barfodsselskab med Garngalningen.

I stedet blev løbet til en kamp for at ramme de tørre pletter. Overalt var asfalt og grusstier nemlig beklædt med slimglinsende spor - ikke efter dræbersnegle, men fra klamme medmotionister. 5-20 centimeter aflange gennemsigtige slimformationer, nogle pyntet med hvide skumklatter, andre dekoreret med gulligt puds fra løbende næser. Overalt! Det er altså vildt klamt, uanset om man løber i sko eller bare fødder.
Enhver sin lyst. Men hold venligst dit snotteri fra min løbesti. Tag en Kleenex med.
(Dette var det klammeste billede, jeg kunne finde. Sorry, sarte sjæle).
Jeg er ingen undtagelse
Peger du på andre med én finger, er der fire fingre, der peger på dig selv. Som man så indsigtsfuldt siger på personlig-udviklings-kursus-dansk. Derfor må jeg hellere skynde mig at feje for egen dør. For jeg er jo også blot et lille menneske med mine fejl og mangler.

Der er selvfølgelig undtagelser og humanitære hensyn, der kan overtrumfe sanitære hensyn og sarte fornemmelser. Bevares, jeg var jo selv tvunget til at forrette min nødtørft i busk og krat, da jeg for nogle måneder siden løb Coast 2 Coast.

Jeg siger heller ikke, at du skal risikere en sprængt blære (der er dog eksempler på mennesker, der er blevet indlagt med op til 15 liter i blæren, så der skal altså en del til).

Og hvis du har du slugt en lille flue, eller hvis du har fået en lavtflyvende havmåge i den gale hals, så er det da helt okay, at du rømmer dig og spytter dem ud igen. Men løb lige ind til siden - og tjek at du ikke rammer nogen.

Videnskaben er på min side
Hver eneste spyt- og snotklat bremser dig med samme kraft, som du sender den af sted med. Det er simpel fysik. Samtidig bringer hver eneste klat dig tættere på væskeunderskud. Rent teoretisk. Hvis du vil yde maksimalt, er du nødt til at eliminere alt hvad der bremser dig - også selvom det drejer sig om marginaler. Så næste gang du føler trang til at spytte eller snotte, så husk at hver eneste lille klat modarbejder din hårde træningsindsats og måske koster dig en ny personlig rekord!

Spyt (i sin rene form, dvs. uden vildfløjne dyr) skal synkes. Spyt indeholder enzymer, som har en vigtig funktion i forbindelse med fordøjelsen. Så slug klatten, makker. Det er bare en dårlig vane, du har tillagt dig, og det er kun en tvangstanke, at spyttet skal spyttes ud.

Hvis du føler behov for at rense luftvejene ved at blæse snot ud gennem næsen for hver kilometer, så ligger du under for en (diagnostisérbar!) tvangshandling, medmindre du ligefrem er forkølet. Og hvis du er syg, så snup dog en kop kamillete i dit eget syge selskab i stedet for at dele sygdommen med andre. For når du blæser næsen fri for snot, sender du millioner af virusbefængte forstøvede mikrodråber ud med 150 kilometer i timen. Og når andre løbere hiver efter vejret, får de en potentiel sygdomsbonus med ned i lungerne sammen med den ellers så friske luft. Prosit - og føj for helvede!

Hvor svært kan det være?
Piskeben er på din side
Lige nu græmmes du sikkert, fordi du i ren og skær uvidenhed eller ubetænksomhed har forbrudt dig mod gode manerer såvel som selve folkesundheden. Men hjælpen er nær, hjælpen er her. Fem gange syv centimeter - mere fylder løsningen ikke, og løsningen hedder Kleenex!

Det meste løbetøj har lommer med plads til en enkelt eller flere papirlommetørklæder. Har du en længærmet løbetrøje kan du gemme en Kleenex under elastikken ved håndledet - så er den endnu nemmere at komme til. Er du stadig i tvivl om, hvad der er gode løbemanerer - så spørg en voksen.

PS: Og lad os så lige blive enige om, at hvis du løber i en gruppe og er nødt til at slippe en vind, så lægger du dig bagerst i feltet, okay!

PPS: Pardon my French.

mandag den 9. juli 2012

Og de to vindertyper er... Trommehvirvel...

Hæderligheden selv. Min mor og barfodsløber. Og nu også Lykkens Gudinde.
"Hvor finder man en notarius publicus nu om dage," spurgte jeg min kone. Hun er advokat, så hun må vide det.

Svaret kom prompte: på dommerkontoret. Men med udsigt til at skulle betale sådan én hele 500 kroner i timen for at udtrække de to vindere af startnumre til Marselisløbet, fortrød jeg dog hurtigt den plan. Selvom alt selvfølgelig skal gå rigtigt til.

Kom så med navnene
"Hvorfor spørger du ikke din mor. Hun er da et af de mest hæderlige mennesker, der findes," sagde min kone.

Som foreslået så gjort. Min mor udtrak helt tilfældigt to vindere blandt de mange, der havde svaret korrekt på det meget, meget vanskelige spørgsmål: Hvilken bog har haft størst betydning for barfodsløb?

A. "Mærsk - manden og magten" af Bjørn Lambek
B. "Den lille pige med svovlstikkerne" af H.C. Andersen
C. "Born to run" af Christopher McDougall

Flere svarede forkert
Der var faktisk nogle, der svarede forkert, men de får lejlighed til at læse på lektien i sommerferien. Det behøver vinderne til gengæld ikke, for de ramte rigtigt i første forsøg. De to vindere: Andreas Sørensen og Birthe Pedersen har fået direkte besked.

Tak til alle, som deltog. Selvom I ikke vandt, kan I stadig få lov at deltage i Marselisløbet - med såvel som uden sko og faktisk også på cykel og gående. Hvis man ønsker at gå, skal man dog være forberedt på, at man er nødt til at gøre det på engelsk. Startnumre kan købes på Marselisløbets hjemmeside.

PS: Det korrekte svar er C: "Born to Run" af Christopher McDougall.

tirsdag den 19. juni 2012

Piskeben i gavehumør: Vind startnumre til Marselisløbet

Vind startnumre til det århusianske svar på Grand National Steeplechase, Liege-Bastogne-Liege og Western States 100. Eller med lidt mere ydmyge løbebriller: Jydernes Eremitageløb.

Det burde nu stå klart for enhver, at jeg selvfølgelig taler om festugeklassikeren Marselisløbet (ikke mindst fordi jeg også har skrevet det i overskriften). To startnumre er det betroet mig at udlodde på min barfodsblog. Til dig og dig. 

Alt, hvad du skal gøre, er at besvare det vanskelige spørgsmål i bunden af dette indlæg inden 8. juli. Så vil jeg iklæde mig lændeklæde og huaraches og trække to vindere fra min nye væskerygsæk. Tænk dig godt om - måske bliver du den heldige?

Du kan godt gå i træning. Marselisløbet er ikke for barfodsløbere med sarte tæer.

Barfodsfjendtlig!
Det med det heldige er nok relativt i denne sammenhæng. For ruten er ikke spor barfodsvenlig. På visse passager ville det nærmest have været en lise for fodsålerne, hvis skovfogeden havde drysset partisansøm i stedet for grus. Tag det som en udfordring!

Men bare rolig: Mindre (dvs. mere sko) er også velkomment. Der er intet krav fra min side om, at du skal løbe de 12 kilometer uden sko eller i flade sko. Det bestemmer du selv. Det handler bare om at være med. Om at være en blandt de flere tusinde, der hvert år siden 1972 har skræmt alt dyreliv fra vid og sans i Marselisskoven en søndag i september. 

Det er klart, at med de mange deltagere og tilskuere får du en helt enestående chance for at promovere den gode barfodssag og tiltrække stor opmærksomhed på skovstierne. Jeg har i hvert fald tænkt mig at benytte lejligheden til at generere en pæn portion hovedrysten, når jeg forcerer rutens talrige stigninger på nøgne fødder søndag 2. september! Kom frisk!

Piskeben gør dig til en vinder
Og nu til det store spørgsmål, der kan gøre dig til en vinder. Besvar spørgsmålet og send svaret sammen med oplysninger om dit navn, køn, fødselsår, mobilnummer og evt. hold/firma/klub til piskeben@loeblet.dk, så jeg har det senest 8. juli. Vinderne får direkte svar og vil blive offentliggjort på min Facebook-side:

Hvilken bog har haft størst betydning for barfodsløb?

A. "Mærsk - manden og magten" af Bjørn Lambek
B. "Den lille pige med svovlstikkerne" af H.C. Andersen
C. "Born to run" af Christopher McDougall


PS: Og så lige en reklame... Vil du slippe for knæskader, skinnebensbetændelse og det, der er værre? Så skynd dig at sætte kryds i kalenderen lørdag 15. september, hvor Løblet afholder workshop i Pose Running og naturlig løbestil. Som noget nyt tilbyder vi også en opfølgningsworkshop for løbere, der allerede har lært Pose Running 16. september. Se mere på Løblets hjemmeside: www.løblet.dk.

torsdag den 29. september 2011

En weekend med Ole (og Poul i reprise)

Denne weekend drager Jesper Nothlev og jeg til Odense for at blive bedre til at undervise andre i god løbeteknik ved hjælp af Pose Running. Jeg har efterhånden været på en del kurser i Pose Running og glæder mig til endelig at blive certificeret Pose Running Instructor (ja, fint skal det være)...

Jeg vælger selvfølgelig at lære fra de bedste. Ole Stougaard hedder manden, der (endnu en gang) vil forsøge at gøre mig til en bedre løber og samtidig i stand til at formidle hensigtsmæssig løbeteknik. I 2006 vandt han det, der kaldes verdens hårdeste ironman: Norseman Xtreme Triathlon. Jesper og jeg forventer ganske vist en intensiv weekend, meeeeen mindre end Norseman kan heldigvis gøre det for os:


At man ikke behøver tilhøre eliten ligesom Ole Stougaard for at få glæde af at arbejde med sin løbeteknik, beskrev jeg i mit blogindlæg Skift stil - og spar sekunder. Efter at jeg skrev dette indlæg, modtog Jesper og jeg denne testimonial fra Poul:
"Jeg er 61 år, og har løbet siden jeg var teenager. Slidgigt i ryggen var dog ved at gøre en ende på karrieren, da besøgene hos kiropraktoren blev lige ofte nok.

Men så var jeg på et kursus i Pose Running for knap 4 måneder siden, og det kan da nok være, der er sket ting og sager siden!

Mine løbetider er forbedret med op til 21%, og jeg har stort set ingen skader.

Det største var dog, at jeg til Marselisløbet (12 km selvfølgelig) endelig kom ned på Comettid! 1 time og 1 minut - 15 min hurtigere end Stjernetid. Det svarer til stjernetiden for en mand på 40 år.

Så bortset fra at jeg er blevet morfar, er Pose Running det største jeg har oplevet i 2011, og så har jeg i øvrigt ikke været hos kiropraktor siden."

Den lader vi lige stå lidt... God weekend til alle glade løbere - med sko såvel som uden!

BONUSLINK: Ole Stougaard fortæller om Pose Running i Politiken