I'm gonna be a Hamburger

"Jeg satte personlig rekord ved Hamburg Marathon. En time hurtigere end sidste år."
Sådan glæder jeg mig til at opsummere 2012 i min Facebook-status næste nytår. For det vil blive et stort løbeår!

Det var det sådan set også sidste år, hvor jeg løb mit allerførste maraton i Hamburg. Jeg var velforberedt og mentalt topmotiveret, da jeg stod klar ved målstregen sammen med nogle af mine gode løbevenner. Alligevel gik det ikke heeeelt som planlagt: Jeg brugte næsten en hel time mere på de nordtyske gader og stræder, end jeg havde håbet på.


Overskud til at hilse på vores medbragte heppere få hundrede meter inden målstregen.
Bemærk, at mine grønne kompressionsstrømper matcher mine Vivobarefoot Evo-løbesko. Smukt.

 
Heisse Scheisse
Hvad gik galt? Mit bedste bud er de 28 graders varme, som min krop slet ikke var forberedt på. Selvom kalenderen sagde maj, havde temperaturerne nemlig endnu ikke været over 10 grader herhjemme.

Allerede efter 15 kilometer kunne jeg godt fornemme, at det ikke ville blive nogen let dag. Farten blev sat betragteligt ned. Jeg snakker normalt ikke om tider i min blog, men jeg er nødt til at udfordre min forfængelighed ved at skrive, at jeg næsten brugte fem timer på min debut på maratondistancen. Alligevel var det en kæmpe oplevelse. Publikum var fantastisk, og jeg havde ingen skader efter løbet.

Jeg var dog tæt på at bryde sammen, da min løbeveninde Dinah og jeg passerede 40 kilometer-mærket, og en tysker råbte fra sidelinjen: "Die letzte zwei!". Tanken om, at vi var de allersidste, var ikke rar. Det gik dog hurtigt op for os, at han selvfølgelig mente, at vi nu kun havde to kilometer tilbage.


Det svære skovalg
I år ligger Hamburg Marathon en måned tidligere, så jeg krydser fingre for et lidt køligere løbeklima. Træningsprogrammet for mig og mine løbevenner er lagt. Tre ugentlige træningspas med det løbehold (Rødt Hold), som jeg er træner for, suppleret med to træningspas alene i roligt tempo eller maratontempo. I alt kommer jeg til at toppe med omkring 80 kilometer om ugen.

Jeg løber ikke de 42 kilometer i helt bare fødder. Om det bliver i Vivobarefoot Evo (som sidste år), Vibram Fivefingers Bikila (som jeg løb i, da jeg satte personlig rekord på halvmaraton i Vejle i efteråret), eller om det bliver i mine Sole Runner (kun halvanden millimeter sål), ved jeg ikke, men de vil alle tre blive testet grundigt. Og det kommer jeg til at skrive meget mere om i de næste måneder. Hvis ikke jeg er for træt...

Godt nytår!

PS: 2011 blev opgjort således på min Facebook-status: ‎"2426 kilometer. 19.423 højdemeter. Og 206.676 kalorier. Men løber stadig som en tøs." Der er selvfølgelig ikke noget galt i at løbe som en tøs. Specielt ikke hvis man har de matchende kromosomer (hvad jeg ikke har). Trods de mange forbrændte kalorier lykkedes det mig i øvrigt at tage et par kilo på under maratontræningen. Årsag? Jo, sådan går det, når maratonsæsonen falder sammen med fastelavnbollesæsonen.

Remonce, creme, bolledej og glasur. Who needs more?

Småkagehuset på Frederiks Allé i Århus laver verdens bedste. En farlig nabo!

Og vinderen er...

Fra sekunderne omkring afgørelsen.

Tak for alle jeres stemmer! Min ihærdige indsats med at spamme Facebookvenner med opfordringer om at stemme på min barfodsblog, så den kunne blive Danmarks bedste blog, bar frugt. Tak for tålmodigheden.

Min blog blev den af de fire nominerede, der høstede suverænt flest stemmer! Det kan godt være, at der ikke er tale om Nobels Litteraturpris, men smigret det er jeg. Desværre er de to bagkvinder, som udskrev konkurrencen, ikke helt enige med jer i, at Peter Piskebens barfodsblog fortjener den hyldest og hæder, som kun er nummer ét forundt. Læs her hvorfor ikke.

Men helt ærligt: Hvem gider læse om mine behårede tæer, når man i stedet kan få kaloriefri eyecandy og genveje til en funky hverdag i Laura Scheuer Trøstrups flotte boligindretningsblog, The Sweetspot? Stort tillykke til Laura!

Til gengæld har konkurrencen lokket en masse nye læsere forbi min blog. Hvis bare en enkelt af jer har fået lyst til at læse mere om mine oplevelser som glad (barfods-)løber - så kan jeg love, at jeg ikke helmer, før jeg har fået Bitterfissen Bethany til at smide skoene og begive sig ud på de efterårsfugtige skovstier i let løb for at erstatte sin livslede med livsglæde! Eller noget i den stil...

PS: Vi er alle vindere!