torsdag den 28. februar 2013

Om at blive bedre

Gør du det svært for dig selv? Det skulle du prøve!
Jeg er ikke nogen dygtig løber. Jeg er ikke en stor pianist. Jeg er faktisk elendig til det meste her i livet. Men det bekymrer mig sjældent. For det er et godt sted at starte.

"Find dine styrker. Dyrk det, du er god til," lyder det ofte på selvhjælpsdansk. Men hvorfor kun fokusere på sine styrker? Svarer det ikke til at spise sin livret hver eneste dag? I længden bliver det kedeligt.

Derfor skal vi udfordre os selv. For mange mennesker handler udfordringer om udholdenhed, kraftpræstationer, fart eller vovemod. Ultraløb, bungee jump, whitewater rafting, primitiv overlevelse. Det er ikke den slags udfordringer, jeg tænker på.

Jeg tænker på færdigheder. Den slags, der kræver noget så oldschool som koncentration, vedholdenhed, gentagelser, rytme, fordybelse, fingersnilde, sans for detaljen - og masser af tålmodighed. Alle den slags egenskaber, som de færreste orker. Det er synd.

Jeg var en slem dreng
For syv år siden begyndte jeg at spille klaver. Jeg havde aldrig tidligere spillet på et instrument, og jeg er ikke spor musikalsk. Men det forhindrede mig ikke i at tage enetimer hos en meget tålmodig spillelærerinde, som af og til afbrød min miserable klimpren på klaverets tangenter med et "Fy, din slemme dreng."

Jeg blev langsomt bedre, men jeg når næppe at blive god i dette liv. Til gengæld lærte jeg meget af indlæringsprocessen. Jeg lærte, hvordan der ikke findes nogen genveje. Som Storm P sagde: "Kunst er det man ikke kan. Hvis man kunne var det jo ingen kunst."

Det ville være skønt, hvis man kunne lære at spille en klaverkoncert eller foretage en hjertetransplantation ved at se en to-minutters video på YouTube. Det kan man ikke. Man kan højst få et overblik og en forståelse for, hvad der kræves - men man får altså ikke de færdigheder, der kræves.

Nyder du virkelig smagen af bræk?
Sådan er det også med løb. Vi vil gerne presse os selv til det yderste. Så vi kan smage vores eget blod eller bræk, når vi passerer målstregen. Men løb er mere end det. Løb er bevægelseskunst. Og det kræver tålmodighed at forfine de bevægelser, der får os til at løbe. Selvom det kun kræver få minutters øvelser et par gange om ugen, har de færreste den tålmodighed.

I håbet om at finde en genvej, tror vi, at vi har fundet den nemme løsning ved at løbe i en bestemt slags sko eller ved at løbe uden sko. Men kun i de færreste tilfælde følger der færdigheder med i købet. Hvis vi får skader, vil vi hellere plastre os til med kinesiotape eller proppe et indlæg i vores sko, end vi vil erkende, at der kan være noget med vores måde at løbe på. Først i sidste instans retter vi (i bedste fald) blikket mod os selv. På den måde snyder vi os selv.

Ryg ost!
Jeg løber, selvom jeg aldrig kommer i nærheden af en podieplads, men jeg bliver bedre og bedre til at løbe. Ikke kun fordi jeg træner min muskelstyrke og min iltoptagelse. Også fordi jeg øver mig i at løbe. Jeg øver mig i at udnytte mine beskedne fysiologiske forudsætninger optimalt i forhold til de fysiske kræfter som omgiver os. Teknikøvelser er et element i min træning, hver gang jeg skal løbe. Udover de rigtige sko, en stærk krop og udholdenhed.

Dette fokus har udviklet mig meget - ikke kun som løber, men også på andre plan. Det har lært mig vigtigheden af klassiske dyder som koncentration og vedholdenhed. Jeg har lært at elske gentagelsen. Jeg har lært at elske gentagelsen. Og jeg har fået stor indsigt i, hvad det kræver, hvis man vil blive bedre til noget.

Giv dig til til at lære. Det må gerne være svært. Lær at brodere, lær at ryge ost, lær at løbe, lær at blive et bedre menneske. Det sidste er det vigtigste.


PS: Og så lige en lille reklame: Lær at løbe naturligt på Løblets workshop i Århus søndag 26. maj 2013. Læs mere her: www.loeblet.dk.

PPS: Opskrift på fennikelrisotto - en af mine livretter - som til gengæld ikke er særlig svær at lave:

Ingredienser (til 2 personer):

1 fennikel, skåret i tynde skriver (gem den grønne top til pynt)
1 tsk fennikelfrø, stødt i en morter
1 stort fed hvidløg, skåret i tynde skiver

1 stort fed hvidløg, hakket fint
1 lille løg, hakket fint
1 stængel bladselleri, hakket fint
olivenolie
1/2 liter grønsagsboullion
200 g risottoris
1 dl tør vermouth eller hvidvin
1/ 2 usprøjtet citron, presses (riv skallen til pynt)
2 håndfulde friskreven parmesan
1 tørret rød chili (stødes i morter)

Sådan gør du:

Fennikelfrø og hvidløg i skiver svitses i lidt olivenolie på en pande uden at tage farve.
Rør fennikelskiverne i. Krydr med salt og peber.
Læg låg på, og skru ned til svag varme.
Lad simre i 10 minutter.

Imens du gør følgende:

Varm bouillionen op.
Svits hakket løg, hvidløg og bladselleri i en gryde ved svag varme.
Rør hele tiden rundt - må ikke blive brunt!
Tilsæt risene under omrøring.

Efter 1 minuts tid tilsættes vermouth eller vin under fortsat omrøring.
Når væden er absorberet af risene tilsættes lidt af boullionen (brug en opøserske).
Rør rundt, lad risene absorbere mere væde, og tilsæt mere boullion.
Efter ca. 10 minutter tilsættes de svitsede fennikelskiver.
Rør rund, tilsæt mere bouillon, indtil risene er møre, men stadig al dente!
Tag gryden af blusset.

Citronsaft og 1 håndfuld parmesan røres i.
Lad risottoen trække i 2 minutter (den skal være som en lind grød).
Server med reven parmesan og citronskal, fennikeltop og en knivspids tørret chili.

6 kommentarer:

  1. Du er klog, er du! Og sjov for alvor. Og så er du velformuleret. Det er en fornøjelse at læse dine blogs.
    :-) Christine

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak skal du have. Det er jeg glad for! :-)

      Slet
  2. Hæ.hæ...jeg er nu 58 år. Har prøvet lidt af hvert. Også løb i flere år - også med halvmaraton 3 gange. Er stoppet p.g.a. gigt. Spiller nu golf på 10. år. Når nogle spørger mig om det ikke er svært, siger jeg "De første 5 år er de værste!".
    Jeg har altid øvet mig i at være MIG. Det er faktisk først rigtig lykkedes de senere år (livsklogskab??) og hvor er det befriende. Alt er nemt og enkelt. HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE??
    Tak for dit indlæg.

    SvarSlet
  3. Hej Peter, du har i hvert fald talent for at skrive!

    Sidder med Murakamis bog "Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe". Han har skrevet noget smukt om det at gøre sig umage her i livet, og netop det du beskriver med at være vedholdende, have disciplin og af og til "trække sin indre fjeder op", - men jeg kan desværre ikke lige finde citatet...
    Du har det til gode.

    Tak for dit link, - suk, gid Løberen i Århus forhandlede munkekollektionen. Dog må jeg sige, - hvorfor er det ofte det tøj eller sko til mænd, der er det pæneste?

    Rigtig god tur til Playitas, jeg er spændt på at høre om det.

    KH Karina

    SvarSlet
  4. Det var megagodt skrevet, Peter!

    SvarSlet