torsdag den 2. oktober 2014

Verdens hårdeste ultraløb: Den Gyldne Middelvej

Sommetider er det klogere at snuppe en ridetur end en tur på apostlenes heste. Fnis.

- Jeg er Side 9-pige, fordi jeg gerne vil rykke mine grænser, sagde Marie fra Glostrup i Ekstra Bladet forleden. Flot. Det er sørme grænseoverskridende selv at kunne tage sit tøj af i en alder af 20 år.

Og det er let at more sig over andre, men vender jeg blikket mod mig selv forstummer latteren. For når jeg ser på løbere, bør vi ikke hyldes mere end Marie for vores udfordrende lyster.

Det er jo fedt at løbe. Hurtigere. Længere. Hårdere. Inden vi fik set os om, blev ambitionerne om at gennemføre et kvindeløb erstattet af en drøm om at løbe 100 miles i bjergrige egne i bare fødder og helst med en kajak på ryggen.

“Hvorfor?” vil det være naturligt at spørge.

Er du klogere end en Side 9-pige?
“Fordi jeg kan,” hører jeg ofte. Men det er ikke et tilfredsstillende svar (medmindre man er hund og godt kan lide at slikke sig selv under halen). Hvis man skal transportere sig 100 miles, vil et mere intelligent valg være at tage bussen, cyklen eller en hest. Og kun hvis man har et reelt formål med at transportere sig selv fra A til B (og ikke fra A til A som er tilfældet med fleste løbsruter).

Hvad så med sundheden? Jeg er akupunktør og underviser i skadesforebyggende løbeteknik, og i min klinik møder jeg typisk to forskellige typer klienter: En gruppe, der rører sig alt for lidt, og en anden gruppe, der overdriver deres fysiske aktiviteter i en grad, der får kroppen til at sige fra.

De skader som rammer løbere, er heldigvis ofte nemme at helbrede. De problemer, som fysisk inaktive rammes af, er ofte straks værre. Det er altså farligt at løbe - men det er værre at lade være.

Tør du være ærlig?
Inden du løber videre, så spørg dig selv: Hvorfor løber jeg? På grund af det sociale og sundheden? Det er de gode svar. Men hvis du løber, fordi du ikke kan lade være, er du måske blevet afhængig.

Og hvis du samtidig igen og igen render ind i skader, er det måske på tide, at du stiller dig det alvorlige spørgsmål: Vil jeg blive sundere - socialt, fysisk og mentalt - hvis jeg løb mindre?

Er du afhængig, vil du sikkert forsøge at forsvare din træningsmængde, selvom den slet ikke giver mening i forhold til at det blot er en fritidsinteresse. Måske skulle du i stedet stille dig selv den ultimative udfordring: Løb mindre. For de fleste løbere vil det være en større udfordring at skrue ned for træningen end op.

En sund vindermentalitet
Hvad har du egentlig at tabe? En ændret træningsmentalitet kan betyde færre skader og mere tid til familie, kæreste og måske større løbeglæde. Og selv for de bedste løbere her i landet, bliver løb aldrig en levevej. Til gengæld er du - om du vil eller ej - deltager i Livsmesterskabet i Den Gyldne Middelvej.

Her skal du ikke regne med podiepladser. Men du slipper for en masse overbelastningsskader. Du får tid til at læse en god bog. Og du fremstår ikke som om du tager dig selv for seriøst - uanset om du er nybegynder, supermotionist eller eliteløber.

At foreslå løbere at løbe mindre og tage træningen mindre seriøst, er selvfølgelig kontroversielt. For mange løbere er sporten netop at flytte grænser ved at løbe længere. Men tør du virkelig udfordre dig selv, så prøv Den Gyldne Middelvej. Gerne i let løb.