mandag den 27. februar 2012

Smid skoene og mærk foråret

12 plusgrader. Småfugle synger af livslyst. Vintergækkerne har besejret kulden. Solen varmer kinderne igen.

Men samtidig længes 200.000 nervetråde efter at fortælle dig om den fugtige, bløde skovbund. Om den lune asfalt og det sprøde strandsand. Du oplever det bare ikke, for du har sko på.

Ja, foråret er på vej, men du snyder dig selv for en storslået sanseoplevelse, hvis du aldrig har smagt på det med dine nøgne fødder. Jeg siger ikke, at du skal blive hardcore barfodsløber. Men prøv i det mindste at smide sko og strømper bare én gang i skoven, ved stranden, i baghaven eller på bytorvet - og oplev verden med glemte sanser: dine følsomme fodsåler.
Snyd ikke dig selv for forårsfornemmelser - smid skoene!
En frossen kylling
Jeg er selv en barfodskylling, der eeeeeelsker mine flade sko, når det skal gå hurtigt på grus, eller når temperaturerne er under fem grader. Heldigvis har vinterkulden kun afholdt mig fra at løbe uden sko i halvanden måned i år. (Andre er noget mindre pivede - fx Rasmus, der skriver bloggen "Bare fusser" og løber uden sko i ned til minus 10 graders frost og sne).

Og min blog handler meget om sko. (Den slags er der sikkert et navn eller en psykiatrisk diagnose for). Men der skal ikke herske tvivl om, at jeg allermest nyder de løbeture, hvor jeg smider skoene og mærker hele jordkloden under mine fødder, mens de får lov til at udfolde sig som et ekstra sanseorgan, der hjælper min krop til at løbe naturligt og frit.

Helt elektrisk
Jeg kender en fantastisk kvinde, der er kunstmaler, zoneterapeut og alternativ behandler. Hun er overbevist om, at kroppen akkumulerer statisk elektricitet, som den ikke kan komme af med, når vi altid har sko på. Ifølge hendes teori aflader man bedst denne elektricitet, når man går - eller løber - med bare fødder.

Om teorien holder, ved jeg ikke. Helt overbevist har hun endnu ikke fået mig. Men ét er sikkert: Efter en løbetur i bare fødder er mine batterier ladet helt op af sanseindtryk, jeg aldrig ville have fået med sko på - og resultatet er et forårshumør helt i top.

Prøv det, prøv det! Inden vinteren er over os igen!

mandag den 13. februar 2012

Den Store Skoparade

Jeg ved det: Der er noget helt forkert ved at kalde sig barfodsløber og samtidig være begejstret for løbesko. I visse fundamentalistiske barfodskredse vil så lidt som en tyndslidt uldsok sende dig direkte i bad standing.

Jeg vælger dog at forholde mig praktisk til min sko- og barfodsentusiasme: Bare fødder er fedest, når temperatur, temperament og underlag matcher hinanden - ellers holder jeg mig ikke for god til at smide mine fødder i et par fladsålede løbesko og supplere dem med en god gang barfodsløbeteknik i form af pose running.

Og hvad er det så for nogle sko, jeg løber i? Jo, dem kan du se her:

Mine kære børn. Og flere er på vej til vores lille familie.
De fleste af dem benytter jeg jævnligt. Enkelte er jeg vokset fra - de er simpelthen for meget sko. Men de har alle en plads i mit hjerte - og de har alle haft deres tid på mine fødder.

Her er en kort præsentation af de fleste af mine løbesko i ganske vilkårlig rækkefølge. Har du spørgsmål til mine erfaringer med dem, er du meget velkommen til at spørge mig.

PS: Hvis min kone spørger, så har jeg selvfølgelig købt alle mine løbesko på udsalg med mindst 75 procent rabat og to par for et pars pris.


Nike Free 3.0 - hvor det hele startede.
NIKE FREE 3.0 I barfodsløbekredse bliver Nike ofte omtalt som Satan selv. Årsag? Firmaet opfandt den moderne løbesko med introduktionen af den støddæmpende vaffelsål i slutningen af 1960'erne. Fy, skam jer, slemme skoproducent! Men det var også Nike, der var de første til at skrælle støtte og støddæmpning af løbeskoen med deres Nike Free for snart 10 år siden. ("3.0" er ikke versionsnummeret, men indikerer graden af støddæmpning, hvor 0.0 er barfodet og 10.0 er en almindelig løbesko). Da jeg smed mine Asics Kayano og begyndte at eksperimentere med pose running, var dette den første sko, jeg kastede min kærlighed over. I dag kunne jeg dog ikke drømme om at løbe i den.


Vivobarefoot Evo - min yndlingsløbesko!
VIVOBAREFOOT EVO Bedre allround-løbesko fås efter min mening ikke. Den er perfekt i skov og på asfalt. Jeg har pt. tre par - et par til asfalt uden indersålen (i str. 43) og to par med indersålen til skoven og sommerhuset (i str. 44). Jeg løb Hamburg Marathon i denne grønne model uden indersål sidste år. En let, fleksibel sko - som (i mine øjne) også ser superfancy ud.


Vibram Fivefingers Speed. Min første fingersko.
VIBRAM FIVEFINGERS SPEED Mine Nike Free 3.0 blev hurtigt skiftet ud med fladere sko. De første var denne megagrimme løbesko fra Vibram. Det anbefales, at man stille og roligt vænner sig til dem. Så jeg snuppede en tur på 17 kilometer i skoven. Uden problemer. (Men det vil jeg altså ikke anbefale andre at gøre, for jeg ved, at mange får ømme lægge og fødder af blot en enkelt kilometer de første mange gange). Gimmicken med et rum til hver tå er sådan set okay - men hvis underlaget er det mindste vådt, så er det umuligt at undgå våde tæer, og det er seriøst træls!


Huaraches fra Invisible Shoe - fed sommerløbesandal!
INVISIBLE SHOE Simplere bliver det ikke. En tynd gummisål og en snor. Løbesandalerne, som blev udødeliggjort i Christopher McDougalls barfodsbestseller, "Born to Run" (læs den!), sidder overraskende godt på fødderne og er nemme at have med i hånden eller bukselinningen for en sikkerheds skyld, når man løber i helt bare fødder. Slet ikke så tosset, som det umiddelbart kan lyde. Læs mere om mit indtryk af dem her: Skal du ha' et par flade.


Mizuno Wave Universe 3 - verdens letteste løbesko!
MIZUNO WAVE UNIVERSE 3 En såkaldt "racing flat" - altså en flad konkurrencesko. Verdens letteste løbesko! Med sine kun 100 gram er den faktisk endnu lettere end løbesandalerne fra Invisible Shoe. Den er fin at løbe pose running i, men med sin 4 millimeter hævede hæl (i forhold til forfoden) og støddæmpning kan den ikke kaldes en decideret barfodsløbesko. Er siden blevet afløst af Mizuno Wave Universe 4.


Saucony Hattori - en zerodrop-letvægter.
SAUCONY HATTORI Funky letvægter fra Saucony, hvor hælen er ligeså lav som forfoden. En rigtig god minimalistsko efter min mening. Umiddelbart virker den ikke særlig robust, men den bærer ikke præg af slid, selvom jeg efterhånden har løbet en del kilometer i den (primært på asfalt, men også lidt på skovstier). For nogle vil den være en god overgangssko til endnu mere tyndsålede løbesko, som fx Fivefingers eller Vivobarefoot.


Vibram Fivefingers Bikila - også kendt som PR-skoen!
VIBRAM FIVEFINGES BIKILA Hver gang jeg har løbe halvmaraton i disse sko, har jeg sat ny personlig rekord - derfor kalder jeg dem mine pr-sko. De er lette og giver en god fornemmelse for underlaget. Om 14 dage modtager jeg de nye Vibram Fivefingers SeeYa, som minder om Bikila, men er endnu lettere og tyndere. Dem har jeg store forventninger til, da jeg muligvis vil løbe Hamburg Marathon i dem.


Vivobarefoot Aqua Lite - min nye maratonsko?
VIVO BAREFOOT AQUA LITE Endnu lettere end Vivobarefoot Evo. Endnu tyndere bund. Masser af plads til tæerne. Og vandskyende overdel. Perfekt asfaltløbesko. På halvmaratondistancen har den indtil videre vist sig at være fremragende, så den er min anden valgmulighed til Hamburg Marathon om et par måneder. Mit eneste problem er, at den ser lidt mere anonym ud end mine grønne Evo. Man skulle jo nødig falde i med det nordtyske tapet...


New Balance Minimus Trail - for meget sko efter min smag.
NB MINIMUS TRAIL Mit første indtryk var meget positivt. Men efterhånden bryder jeg mig mindre og mindre om dem. De er for meget sko og overkonstruerede. Er lige kommet i en zerodrop-version, som jeg dog ingen intentioner har om at invitere ind i mine skoskabe. Fås også en en road-udgave. Læs mine indtryk her: Har du set mine nye sko? NB Minimus Trail.


Inov-8 f-Lite 195 - god posesko.
INOV-8 F-LITE 195 Ligesom Minimus Trail har denne sko også en anelse hævet hæl i forhold til forfoden (3 millimeter). Når man er vant til at løbe i helt flade sko, fornemmer man denne hævede hæl. Alligevel er denne sko slet ikke så tosset. Jeg købte den sidste sommer, da jeg skulle løbe maraton i Randers på en rute med mange skarpe sten. (Det blev dog kun til 29 kilometer for mit vedkommende - hmmm...). Poseløbere som ikke har overgivet sig til helt flade sko, vil blive glade for denne sko fra Inov-8 (som i øvrigt siden har fået fladere sko på programmet).


Vivobarefoot Achilles - en spøjs løbesandal.
VIVOBAREFOOT ACHILLES Jeg havde store forventninger til denne løbesandal. Desværre blev jeg slemt skuffet. Den er slet ikke en forbedring af huarachen. Små sten sætter sig mellem storetå og tåkappen, og de giver mig vabler. Ellers er jeg vild med udseendet!


Sole Runner Trainer FX - mere barfodsagtigt bliver det næppe.
SOLE RUNNER TRAINER FX Med en såltykkelse på kun halvanden millimeter og masser af plads til tæerne vil jeg uden tøven udnævne denne sko til at være den sko, der giver mest barfodsfornemmelse for pengene! Er også kandidat til at føre mig de 42,2 kilometer gennem gader og stræder i Hamburg. Jeg har skrevet meget mere om den her: Lydløs som en ninja.


OPDATERING: Nye sko er kommet til, siden jeg skrev dette indlæg. Nogle af dem kan du læse om under "Piskebens skoanmeldelser" i menuen til højre.


PS: Og så lige en lille reklame: Lær at løbe naturligt på Løblets to workshops i Århus 17. marts 2013 og søndag 26. maj 2013. Læs mere her: www.loeblet.dk.

mandag den 6. februar 2012

Ferien løber ingen steder

LØBEFERIE "Det bliver både første og sidste gang, jeg bruger min ferie på at løbe," sagde sagde min kone, inden vi tog til Bornholm for at deltage i 2010-udgaven af Etape Bornholm. Jeg var tilbøjelig til at give hende ret. Udsigt til fem dages løb med ømme og trætte muskler - hvad har det med ferie at gøre? Men så slemt gik det slet, slet ikke. Okay, benene var lidt trætte den sidste dag, men vi var samtidig helt klar på at melde os til igen en anden god gang! 

SKYND DIG Hvis du vil sikre dig denne store løbeoplevelse i år, skal du skynde dig. Deltagerantallet er begrænset til 2200 voksne løbere - og de første 2070 har allerede tilmeldt sig årets etapeløb på Bornholm, der løber af stabelen i uge 30 (23. juli-27. juli 2012). Der er også børne- og ungdomsetaper, så løbet er for hele familien.

Den er god nok: Bornholm er en solskinsø!

SOLSKINSØ? Ferien startede faktisk rigtig skidt for os tilbage i 2010. I det øjeblik vi fik fri fra arbejde fredag eftermiddag blev sommersolen skiftet ud med regnskyer over Århus. Og da vi næste dag landede i Rønnes lufthavn, var der uvejr! Sur start på sommerferien og vejrudsigten for de kommende dage lovede ikke solskin til vores blege lår. Men meteorologer er ikke vejrguder, og allerede næste dag var det shorts- og sandalvejr, og det holdt hele ugen, indtil vi igen landede i Billund Lufthavn, hvor vi blev mødt af jyske regndråber.

DE ANDRE Lad mig bare afsløre, at Anette og jeg ikke vandt Etape Bornholm. Ikke så meget som en eneste etape og ikke en gang en sejr i veteranklassen kunne det blive til. Det klarede en kenyaner fra Finland og en tynd pige fra Sparta for os. Men vi er ikke bitre af den grund... Etape Bornholm var et vidnesbyrd om, at løbere kommer i alle størrelser og med ambitioner i alle størrelser, og Etape Bornholm har plads til alle typer løbere - også et par glade motionister som os!


Solen blændede faktisk så meget, at vi var nødt til at løbe med lukkede øjne alle fem dage.

ETAPERNE Fem af slagsen over fem dage. I alt 42 kilometer (altså en maratondistance). I varieret tærræn: 10 km flad rute i Hasle, som en blid start på ugen. En etape ved Dueodde i løst strandsand og klitter, som var 5,8 km lidelse med tanglugt. En utrolig smuk skovetape på 7,8 km ved Almindingen - med så mange stigninger. En sindssyg bjergetape på 8,5 km ved Hammeren, der starter med en lodret mur af asfalt og slutter med en lodret mur af asfalt, masser af publikum og Tour de France-stemning og -smerte! Og endelig den afsluttende flade etape igennem Rønne by og skov på 10 km. I 2012 er starter etaperne ved 18.20-tiden. Det betyder, at der er god til til at lege turister (og evt. være sammen med ikke-løbende familie) om dagen. Se etaperne på Etape Bornholms hjemmeside.

BARFODSVENLIG? Bornholm er en klippeø. Med masser af små klippestykker (kaldet grus og sten) strøet ud over store dele af øen. Man kan sagtens løbe etaperne i bare fødder, men det er altså ikke det mest behagelige barfodsunderlag (til gengæld er ruterne ikke så lange). På strandetapen ved Dueodde kan det dog være en fordel at løbe uden sko. I 2010 løb jeg alle etaper i Nike Free 3.0. Dem kunne jeg ikke drømme om at løbe i igen. Så ville mit valg nok snarere falde på Vivobarefoot Evo eller Vibram Fivefingers Bikila, som trods alt yder lidt beskyttelse mod skarpe sten.

AARHUS 1900 10-15 andre løbere fra vores århusianske yndlingsklub havde fundet vej til Bornholm. De fleste boede sammen på Pensionat Verona i Sandvig. Vi boede på et andet hotel i Sandvig. Men i vores rød-blå klubtøj var det let at spotte klubvenner. Ved den store løberfest efter sidste etape spurgte en nydelig mand os, om vi ikke var fra Aarhus 1900. "Jo," svarede jeg og returnerede høfligt spørgsmålet: "Det er du måske også". "Ja. Jeg er faktisk formand for klubben", svarede Leif-Henning Jensen... Som er formand for Aarhus 1900... (Note til mig selv: Tjek denne fotooversigt over vigtige klubpersoner inden store arrangementer).

Mit økologiske hjerte bløder benzin efter mødet med en elbil, der ikke ville køre.

FREM OG TILBAGE Hvis man bor midt på øen er det sikkert muligt at cykle til de daglige etaper, meeeeen en bil er altså at foretrække. Vi var så heldige (troede vi) at låne en elbil på vores hotel, så vi kunne komme til starten på den første etape i Hasle. Med en topfart på 72 km/t (ned ad bakke - og 40 km/t opad) nåede vi til start i god tid. Men på turen tilbage til Sandvig, besluttede vores elbil at gøre holdt i Allinge. Og der blev den stående. Så vi var nødt til at gå de sidste tre kilometer til hotellet. Herefter lod vi grøn samvittighed være grøn samvittighed og allierede os i stedet med en Jeep, som det ikke lykkedes os at få til at køre mere end 7 kilometer på literen. Til gengæld kom vi sikkert til løb og hjem igen hver gang.

SOM SMURT I SILDEOLIE Etape Bornholm er utrolig velorganiseret. Alt fungerer. Stemningen er rigtig god. De mange hjælpere før, under og efter løbet fortjener stor ros for at gøre løbet til en succes!

KRØLLE-BØLLE Det er stort set umuligt at forstå, hvad bornholmerne siger, hvis de virkelig anstrenger sig for at tale uforståeligt. De fleste forsøger heldigvis at tale noget, der med lidt god vilje minder om rigsdansk, så det er ikke nødvendigt med tolk eller parlør på turen.