Tålmodighed. Teknik. Sko.

Løbeskoen fra Helvede?

Tålmodighed kommer før teknik. Teknik kommer før sko. Det er mit løbemantra.

Alle risikerer at få skader, hvis kroppen ikke får den nødvendige tid til at genopbygge sig selv efter træning. Uden tilstrækkelig restitution kan de rigtige sko og selv den bedste teknik være lige meget.

Det ved du selvfølgelig godt. Jeg ved det. Alligevel er vi på et eller andet tidspunkt blevet grebet af en stemning og har løbet over evne. Har overhørt kroppens små signaler. Seners og musklers skrig om hvile.

TYK PIGE: Hun var ikke nogen stor løber. Lille og halvtyk. I et par spritnye Asics Kayano, som den lokale sportsbutik havde anbefalet hende. Hun havde ikke læst "Born to Run," og hun havde ikke en gang set et par Fivefingers før. En halv time forinden havde hun kæmpet sig tungt hen over asfalten i en gangart, man med lidt god vilje kunne kalde løb. Det gjorde ondt i mine øjne, og jeg kunne næsten mærke smerten i mine egne knæ, hver gang hun landede på hælen med strakt ben foran sig selv. Stakkels asfalt. Men nu - efter en lille times tekniktræning - så det helt anderledes ud. Skoene var de samme, og hun var stadig lille og halvtyk. Men stilen var en anden: Hun landede med let bøjede knæ tæt under hoften, og løftede fødderne, så hun med større lethed, end hendes kropsvægt kunne retfærdiggøre, bevægede sig hen over asfalten. Havde hun ikke lært at løbe allerede nu, var hendes løbekarriere sandsynligvis stoppet på grund af smadrede knæ inden en måned.

Måske har du endda krydset den grænse, hvor ømhed bliver til smerte, hvor en let stikken bliver til træthedsbrud. Du kan ikke skyde skylden på Nike, du kan ikke skyde skylden på for lidt pronationsstøtte (eller for meget), du kan ikke skyde skylden på hællanding eller det, der er værre. Det er din egen skyld. Tålmodighed... Glem det aldrig!

Jeg er af den overbevisning, at mange løbeskader skyldes uhensigtsmæssig udnyttelse af vores muskler, sener og led. Ved at ændre teknik kan belastningen på knæene reduceres med op til 50 procent. Skinnebensbetændelse forsvinder. Aldrig mere ondt i ryggen. Bedre vejr. Der er undersøgelser, der giver mig ret (og der er sikkert også nogen, der er uenige).

Det vigtigste er: Virker det for dig, er det godt. Virker det ikke, så prøv noget andet. Det er ikke en religion, det her.

HÄNDE HOCH! Han stak sit nye løbeur - et Suunto Ambit 2 - op i ansigtet på mig. Jeg var tæt på at stikke ham en flad. Misundelse er en grim ting, men et nyt ur er federe. Var han væltet over en træstub, havde jeg flået det af hans håndled.  Fuck tålmodighed, fuck teknik, fuck flade sko. Jeg vil have det fedeste løbeur!

Man bliver ikke forfodsløber ved at tænke på at lande på forfoden. Man kan i det hele taget ikke tænke sig til at forbedre sin løbestil. Jeg har set hundredevis af løbere forsøge, og tro mig: Det er højst et par stykker, der bare nogenlunde har formået at lære sig selv at løbe.

Nu kan det godt lyde, som om jeg er ude på at sælge løbeundervisning (hvad jeg selvfølgelig gerne gør), men her taler jeg ikke kun som Pose Running-instruktør, men også som en løber, der selv har spildt tid på at forsøge at tænke mig til en god teknik ved at støvsuge nettet for informationer, se YouTube-videoer og læse bøger om emnet.

PR: Min gode LøbLet-makker - Jesper Nothlev - træner et af de langsomste motionshold i Aarhus 1900. Det betyder, at han hverken træner særlig hurtigt eller særlig langt. Højst 30 kilometer om ugen og sommetider under det halve. Han har tidligere trænet hårdere og løbet længere, men det forhindrer ham ikke i at blive bedre og bedre, trods den moderate træningsindsats. Til gengæld har han stort fokus på sin løbeteknik. Og han undgår dumme skader. Det var en glad Jesper, jeg kunne lykønske i går. Ved søndagens halvmaraton i Vejle satte han nemlig ny personlig rekord med negativ split. "Aldrig har jeg løbet lettere," sagde han. Jeg ved, at han har ret, for i fredags videoanalyserede vi hinanden, og jeg tør roligt sige, at Jespers teknik er knivskarp. 

Med kyndig instruktion er det muligt at skyde genvej. Og ved at tage sin tekniktræning seriøst - dvs. at huske at lave teknikøvelser - opnår man hurtigt resultater, der bliver. Jeg har set for mange gå fra et Pose Running-kursus med armene over hovedet (og ømme lægge) - begejstrede for deres nye stil. Men når jeg igen har set dem et par måneder senere, er der ikke sket den store udvikling.

Når jeg spørger dem, om de har trænet teknikøvelser, kigger de ned på deres nye minimalistiske løbesko, mens de ryster på hovedet. Nej, man kan hverken tænke sig til teknikken, og de sædvanlige løbeture er ikke tekniktræning i sig selv, men højst en indikation om, hvorvidt der er sket fremgang.

FLAD, FLADERE, BEDST: Første tur tog jeg i mine Saucony Hattori. Neongult klæder jo enhver, og jeg kan egentlig godt lide dem, selvom jeg ikke løber så tit i dem. Sålen er zerodrop, men er noget tykkere, end jeg er vant til. Min stil var sådan set fin. Men min timing var bare bedre, da jeg lidt efter løb forbi kameraet i mine endnu mere tyndsålede Merrell Vapor Glove. Den bedre fornemmelse for underlaget gjorde simpelthen, at min krop reagerede hurtigere på landingen, så jeg hurtigere fik løftet fødderne.

Hvad så med skoene? Og hvad med de bare fødder? Hvis du har styr på teknikken, sparer du flere hundrede gram ved at skifte til minimalistiske løbesko (desværre ikke flere hundrede kroner). Smider du skoene, sparer du endnu mere.

Flade, tyndsålede løbesko giver dig også en langt bedre kontakt med underlaget. Selvom det kun er en brøkdel af et sekund, der går fra et par støddæmpede såler rammer jorden til informationen når nerverne under fodsålerne, betyder forsinkelsen alverden for din skridtafvikling. Du reagerer en anelse for sent på landingen, og det betyder, at du risikerer (og kan) lande på hælen med lange, tunge skridt.

Og så skal jeg slet ikke bruge tid på de problemer, der kan opstå, når pronationskiler og motioncontrol forsøger at overtage styringen over dine fødders bevægelser.

KÆRLIGHED: Moder Jord kysser mine nøgne fodsåler. Hvert skridt er en ny sanseoplevelse, der får nerveenderne under mine fødder til at juble: Lunt sand, skarpe sten, køligt mudder og en enkelt torn, som jeg forsigtigt må pille ud, inden jeg kan løbe videre. Solen skinner, vinden slikker sveden af mine skuldre og mit bryst. Skide være med sko, skide være med teknik, skide være med hvor hurtigt eller hvor langt - jeg elsker at løbe, jeg elsker at leve!

Når det gælder helt bare fødder, vil frygten for at lande på noget, der gør ondt ofte have en lignende effekt på skridtafvikling. På groft grus vil selv de mest hærdede fodsåler gøre modstand, og det kan også resultere i en spøjs løbestil. Men sanseoplevelsen af et varieret underlag er der bestemt intet i vejen med!

Jeg gentager mit mantra for at minde mig selv om det: Tålmodighed kommer før teknik. Teknik kommer før sko. Men allervigtigst er det selvfølgelig at have et fedt løbeur.

God løbelyst!


PS: Vil du lære at løbe Pose Running, så du undgår skader og bliver en mere effektiv løber, har du chancen på LøbLets workshop i Århus 3. november 2013: Lær at løbe naturligt

5 fodøvelser - der virker!

Du fortjener en happy ending!

De eneste øvelser, der virker, er dem, du får lavet. De her fem øvelser er så simple, at du godt kan glemme dine dårlige undskyldninger. Et halvt minut - mere tid behøver du ikke bruge på hver øvelse. Og de er hurtigt lært.

Lav dem så ofte du kan. Gerne hver dag. Gerne som opvarmning inden du løber. Udfør dem i bare fødder på et hårdt underlag. Så vil du i løbet af kort tid opleve, at dine fødder bliver stærkere. Og glade i flade løbesko, klar til forfodsløb - eller måske et liv helt uden løbesko.

Når du har gjort det, må du belønne dig selv: Fodmassage! Få konen, manden, kæresten eller en professionel til at nusse dine fødder. Eller klar det selv med en fodrulle. Dine fødder vil elske dig for det!

Produktionen er måske ikke til en Oscar. Til gengæld er musikken god. Og så er det mine fødder, der har hovedrollen. Se dem her:

PS: Og så lige en lille reklame: Lær hvordan du slipper for skinnebensbetændelse, løberknæ og andre løbeskader med en naturlig løbeteknik: Læs mere her: www.loeblet.dk.

Lær poserunning og løb naturligt i Århus

Sådan ser sektens hellige symbol ud. Det har bl.a. inspireret taoisterne til deres yin og yang-symbol.

Slip for bøvl med knæene. Få en bedre løbeøkonomi, og løb mere skånsomt. I flade sko eller på bare fødder. Ja, lad sågar tyngdekraften bære dig op ad bakkerne.

Det lyder næsten lige så forjættende som buffeten hos en bedre nyreligiøs sekt. Men det handler faktisk bare om at lære at løbe naturligt. Om at løbe som din krop er skabt til at bevæge sig. Og om at undgå at gøre uhensigtsmæssige bevægelser, som bremser og giver skader.

Et enkelt kryds og lidt arbejde
Alt, hvad du behøver gøre, er at sætte kryds i kalenderen 2. februar 2014. Og så indstille dig på, at en naturlig løbestil ikke altid er noget, du kommer sovende til. Det tager tid og kræver arbejde at ændre dårlige vaner, som du har tillagt dig ved at løbe i lidt for magelige sko eller ved at tilbringe hele dagen foran et skrivebord.

Redskaberne får du på workshoppen, hvor din løbestil også bliver videoanalyseret. En del vil opleve en ændret løbestil allerede under workshoppen, mens andre er nødt til at bruge længere tid på at justere deres teknik. Men hvor der vilje, er der vej.

Hvad siger sektmedlemmerne?
Om det virker for dig? Det finder du kun ud af, ved at prøve det. Men læs her, hvad tidligere kursister skrev, efter at de havde været på en af Løblets workshops:

"Jeg har kun tre ting at sige om workshoppen FANTASTISK, FANTASTISK, FANTASTISK."

"Jeg er stadig helt på halen over at opleve at kunne bevæge mig uden smerte/ømhed i baglår eller knæ - og så i både løb, hop m.m. og så i så lang tid. Det er virkelig vildt!"

"Mine løbetider er forbedret med op til 21%, og jeg har stort set ingen skader. Så bortset fra at jeg er blevet morfar, er poserunning det største jeg har oplevet i 2011, og så har jeg i øvrigt ikke været hos kiropraktor siden." 

Også for viderekomne 
Har du tidligere modtaget undervisning i poserunning, har du mulighed for at finpudse din løbeteknik med en times eneundervisning. Her får du et frisk videotjek af din løbestil, så du kan se, om der er sket fremskridt, og hvor der kan justeres. Vi vil fokusere på nye teknikøvelser, så du fortsat kan forbedre din løbestil.

Læs mere om Løblet på vores hjemmeside, som du finder her: www.loeblet.dk


OBS: Pose Running i Århus: Lær at løbe naturligt på Løblets workshop søndag 2. februar 2014. Læs mere her: www.loeblet.dk.

Har du set dig selv løbe?

Det her er ikke mig. Forhåbentligt er det heller ikke dig?

"Jeg er forfodsløber!"

Han sagde det med en sådan overbevisning, at det kun kunne gå galt. Og det gjorde det.

Da vi så videooptagelsen af hans løb på skærmen, var det tydeligt for os alle: Han var så meget hællander, at det gjorde helt ondt på samtlige deltagere på dette trænerkursus.

Hvordan kan man tage så meget fejl af, hvad man gør, og hvad man tror man gør? Tja, det er vel en af den slags psykologiske selvbedrag, som vi benytter for at lægge afstand til en mere smertefuld sandhed. Selvom det ikke skåner os i den sidste ende. Se bare på 98 procent af deltagerne i X-Factor.

Heldigvis er det vores fejl, vi lærer af. Og hvis vi vil blive bedre, er en videoanalyse et rigtigt godt sted at starte. Se bare dette glimrende eksempel på, hvordan en videoanalyse suppleret med et par timers vejledning og teknikøvelser markant ændrer en løbers stil: Videoanalyse.

Flade sko og bare fødder er ikke nok
En af de bærende trossætninger for fundamentalistiske barfodsløbere er: Lad dine såler lære dig at løbe. Den sætning er der intet forkert i. Problemet er bare, at det ikke nødvendigvis er den mest hensigtsmæssige eller nemmeste måde.

Jeg har i hvert fald set en løber smide skoene og løbe et par hundrede meter på et hårdt fortov, mens hun hamrede på sin bare hæl i underlaget. Jeg kunne næsten føle hvert eneste af hendes skridt på min egen krop, og hun så bestemt heller ikke ud til at nyde det. Lærte det hende så at løbe? Nej, hun opgav. Hun tog skoene på igen og døjer den dag i dag med samme dårlige løbestil, som bliver ved med at give hende skader.

Det samme sker for nogle af de løbere, der køber sig et par minimaliske sko med forventningen om, at de med et trylleslag vil blive til naturlige løbere. Men der findes ingen genveje. Den eneste genvej er et koncentreret omprogrammeringsarbejde af kroppens måde at bevæge sig, samtidig med at man lytter til kroppen og ser på, hvordan den egentlig arbejder. I den forbindelse kan flade sko eller slet ingen sko være en god hjælp - men de gør altså ikke arbejdet for dig!

Se mig!
Jeg bliver selv løbende (ha-ha) videoanalyseret. Jeg bryder mig stadig ikke om synet, så det vil jeg skåne dig for. Hver eneste gang kan jeg finde masser af detaljer, der trænger til en justering, så jeg skærer alle overflødige bevægelser bort og optimerer de nødvendige bevægelser.

En del af dette justeringsarbejde foregår efterfølgende ved, at jeg bevidst fokuserer på at udføre en bestemt bevægelse korrekt eller slappe af på det rigtige tidspunkt. Men oftest er jeg nødt til at hive min værktøjskasse med teknikøvelser frem.

Som poserunning-instruktør har jeg en række øvelser - de fleste ganske simple - der korrigerer og omprogrammerer et uhensigtsmæssigt bevægelsesmønster. Og der sker hele tiden fremskridt. Jeg oplever, at jeg ved at træne min teknik er blevet i stand til at løbe lettere, mere skånsomt - og hurtigere. Sagde skildpadden...

Og så lige en reklame: Har du lyst til at se dig selv løbe - og blive en bedre løber - så har du chancen søndag 13. januar 2013 og søndag 17. marts 2013, når løb:let afholder workshops i Århus. Læs mere om workshoppen her: http://løblet.dk/.

Den Store Skoparade

Jeg ved det: Der er noget helt forkert ved at kalde sig barfodsløber og samtidig være begejstret for løbesko. I visse fundamentalistiske barfodskredse vil så lidt som en tyndslidt uldsok sende dig direkte i bad standing.

Jeg vælger dog at forholde mig praktisk til min sko- og barfodsentusiasme: Bare fødder er fedest, når temperatur, temperament og underlag matcher hinanden - ellers holder jeg mig ikke for god til at smide mine fødder i et par fladsålede løbesko og supplere dem med en god gang barfodsløbeteknik i form af pose running.

Og hvad er det så for nogle sko, jeg løber i? Jo, dem kan du se her:

Mine kære børn. Og flere er på vej til vores lille familie.

De fleste af dem benytter jeg jævnligt. Enkelte er jeg vokset fra - de er simpelthen for meget sko. Men de har alle en plads i mit hjerte - og de har alle haft deres tid på mine fødder.

Her er en kort præsentation af de fleste af mine løbesko i ganske vilkårlig rækkefølge. Har du spørgsmål til mine erfaringer med dem, er du meget velkommen til at spørge mig.

PS: Hvis min kone spørger, så har jeg selvfølgelig købt alle mine løbesko på udsalg med mindst 75 procent rabat og to par for et pars pris.

Nike Free 3.0 - hvor det hele startede.

NIKE FREE 3.0 I barfodsløbekredse bliver Nike ofte omtalt som Satan selv. Årsag? Firmaet opfandt den moderne løbesko med introduktionen af den støddæmpende vaffelsål i slutningen af 1960'erne. Fy, skam jer, slemme skoproducent! Men det var også Nike, der var de første til at skrælle støtte og støddæmpning af løbeskoen med deres Nike Free for snart 10 år siden. ("3.0" er ikke versionsnummeret, men indikerer graden af støddæmpning, hvor 0.0 er barfodet og 10.0 er en almindelig løbesko). Da jeg smed mine Asics Kayano og begyndte at eksperimentere med pose running, var dette den første sko, jeg kastede min kærlighed over. I dag kunne jeg dog ikke drømme om at løbe i den.

Vivobarefoot Evo - min yndlingsløbesko!

VIVOBAREFOOT EVO Bedre allround-løbesko fås efter min mening ikke. Den er perfekt i skov og på asfalt. Jeg har pt. tre par - et par til asfalt uden indersålen (i str. 43) og to par med indersålen til skoven og sommerhuset (i str. 44). Jeg løb Hamburg Marathon i denne grønne model uden indersål sidste år. En let, fleksibel sko - som (i mine øjne) også ser superfancy ud.

Vibram Fivefingers Speed. Min første fingersko.

VIBRAM FIVEFINGERS SPEED Mine Nike Free 3.0 blev hurtigt skiftet ud med fladere sko. De første var denne megagrimme løbesko fra Vibram. Det anbefales, at man stille og roligt vænner sig til dem. Så jeg snuppede en tur på 17 kilometer i skoven. Uden problemer. (Men det vil jeg altså ikke anbefale andre at gøre, for jeg ved, at mange får ømme lægge og fødder af blot en enkelt kilometer de første mange gange). Gimmicken med et rum til hver tå er sådan set okay - men hvis underlaget er det mindste vådt, så er det umuligt at undgå våde tæer, og det er seriøst træls!

Huaraches fra Invisible Shoe - fed sommerløbesandal!

INVISIBLE SHOE Simplere bliver det ikke. En tynd gummisål og en snor. Løbesandalerne, som blev udødeliggjort i Christopher McDougalls barfodsbestseller, "Born to Run" (læs den!), sidder overraskende godt på fødderne og er nemme at have med i hånden eller bukselinningen for en sikkerheds skyld, når man løber i helt bare fødder. Slet ikke så tosset, som det umiddelbart kan lyde. Læs mere om mit indtryk af dem her: Skal du ha' et par flade.

Mizuno Wave Universe 3 - verdens letteste løbesko!

MIZUNO WAVE UNIVERSE 3 En såkaldt "racing flat" - altså en flad konkurrencesko. Verdens letteste løbesko! Med sine kun 100 gram er den faktisk endnu lettere end løbesandalerne fra Invisible Shoe. Den er fin at løbe pose running i, men med sin 4 millimeter hævede hæl (i forhold til forfoden) og støddæmpning kan den ikke kaldes en decideret barfodsløbesko. Er siden blevet afløst af Mizuno Wave Universe 4.

Saucony Hattori - en zerodrop-letvægter.

SAUCONY HATTORI Funky letvægter fra Saucony, hvor hælen er ligeså lav som forfoden. En rigtig god minimalistsko efter min mening. Umiddelbart virker den ikke særlig robust, men den bærer ikke præg af slid, selvom jeg efterhånden har løbet en del kilometer i den (primært på asfalt, men også lidt på skovstier). For nogle vil den være en god overgangssko til endnu mere tyndsålede løbesko, som fx Fivefingers eller Vivobarefoot.

Vibram Fivefingers Bikila - også kendt som PR-skoen!

VIBRAM FIVEFINGES BIKILA Hver gang jeg har løbe halvmaraton i disse sko, har jeg sat ny personlig rekord - derfor kalder jeg dem mine pr-sko. De er lette og giver en god fornemmelse for underlaget. Om 14 dage modtager jeg de nye Vibram Fivefingers SeeYa, som minder om Bikila, men er endnu lettere og tyndere. Dem har jeg store forventninger til, da jeg muligvis vil løbe Hamburg Marathon i dem.

Vivobarefoot Aqua Lite - min nye maratonsko?

VIVO BAREFOOT AQUA LITE Endnu lettere end Vivobarefoot Evo. Endnu tyndere bund. Masser af plads til tæerne. Og vandskyende overdel. Perfekt asfaltløbesko. På halvmaratondistancen har den indtil videre vist sig at være fremragende, så den er min anden valgmulighed til Hamburg Marathon om et par måneder. Mit eneste problem er, at den ser lidt mere anonym ud end mine grønne Evo. Man skulle jo nødig falde i med det nordtyske tapet...

New Balance Minimus Trail - for meget sko efter min smag.

NB MINIMUS TRAIL Mit første indtryk var meget positivt. Men efterhånden bryder jeg mig mindre og mindre om dem. De er for meget sko og overkonstruerede. Er lige kommet i en zerodrop-version, som jeg dog ingen intentioner har om at invitere ind i mine skoskabe. Fås også en en road-udgave. Læs mine indtryk her: Har du set mine nye sko? NB Minimus Trail.

Inov-8 f-Lite 195 - god posesko.

INOV-8 F-LITE 195 Ligesom Minimus Trail har denne sko også en anelse hævet hæl i forhold til forfoden (3 millimeter). Når man er vant til at løbe i helt flade sko, fornemmer man denne hævede hæl. Alligevel er denne sko slet ikke så tosset. Jeg købte den sidste sommer, da jeg skulle løbe maraton i Randers på en rute med mange skarpe sten. (Det blev dog kun til 29 kilometer for mit vedkommende - hmmm...). Poseløbere som ikke har overgivet sig til helt flade sko, vil blive glade for denne sko fra Inov-8 (som i øvrigt siden har fået fladere sko på programmet).

Vivobarefoot Achilles - en spøjs løbesandal.

VIVOBAREFOOT ACHILLES Jeg havde store forventninger til denne løbesandal. Desværre blev jeg slemt skuffet. Den er slet ikke en forbedring af huarachen. Små sten sætter sig mellem storetå og tåkappen, og de giver mig vabler. Ellers er jeg vild med udseendet!

Sole Runner Trainer FX - mere barfodsagtigt bliver det næppe.

SOLE RUNNER TRAINER FX Med en såltykkelse på kun halvanden millimeter og masser af plads til tæerne vil jeg uden tøven udnævne denne sko til at være den sko, der giver mest barfodsfornemmelse for pengene! Er også kandidat til at føre mig de 42,2 kilometer gennem gader og stræder i Hamburg. Jeg har skrevet meget mere om den her: Lydløs som en ninja.


OPDATERING: Nye sko er kommet til, siden jeg skrev dette indlæg. Nogle af dem kan du læse om under "Piskebens skoanmeldelser" i menuen til højre.


PS: Og så lige en lille reklame: Lær at løbe naturligt på Løblets to workshops i Århus 17. marts 2013 og søndag 26. maj 2013. Læs mere her: www.loeblet.dk.

Få fart på i bare fødder

"Kan du fortælle mig, hvorfor vi løb hurtigst med bare fødder," spurgte min løbeveninde, Charlotte Seehausen, mig efter vores løbetur i går.

Da hun havde lagt dataene fra sit løbeur ind på Endomondo, var det tydeligt, at farten var gået op på den sidste del af turen, hvor vi havde smidt vores flade sko og løb med dem i hånden.

Nu er der ikke noget odiøst i, at vi afslutter en løbetur, hvor der er overskud, med at vi sætter farten lidt op. Og det er da heller ikke første gang, vi løber det sidste stykke med en gennemsnitsfart, der er næsten et minut hurtigere pr. kilometer end resten at turen.

Det, der gjorde indtryk, var lige så meget fornemmelsen af en let og behagelig rytme samtidig med at farten helt ubesværet røg op. Vi var faktisk nødt til at minde os selv om at tage det roligt, da det bare skulle være en rolig tur oven på vores tærskelintervaller dagen før.

Her demonstrerer Charlotte, hvordan man restituerer. Men hun kan altså også løbe.

Begge har vi trænet løbeteknik (Pose Running), og begge løber vi i minimalistiske løbesko, så vi er allerede bevidste om at finde rytmen, kadencen og balancen. I går løb Charlotte i sine Terra Plana Evo og jeg i mine huaraches. Og alligevel var det slående, hvor meget anderledes og naturligt vores løb blev helt uden sko: Lydløst, legende let - og hurtigt!

Minimalistiske løbesko befordrer ganske vist en meget mere naturlig løbestil end et par almindelige løbesko med høje, støddæmpende såler. Men man kan ikke bare hoppe i et par flade løbesko og tro, at nu er man born to run, som en anden afrikaner, der har løbet fra den ene ende af savannen til den anden hver dag for at komme til skole. Nej, teknikken skal læres, hvis man vil have en god oplevelse ud af det, fx ved hjælp af Pose Running, ChiRunning, Evolution Running - eller hvad de nu kalder sig.

Men intet slår den allerbedste læremester af dem alle: Dine egne nøgne fødder!