onsdag den 2. maj 2012

Ach, du lieber Peitschenbein


Jeg udgik efter 40 kilometer. Knap to kilometer før mål turde jeg ikke længere tage ansvaret for mit eget helbred. Jeg bad nogle flinke samaritter om hjælp.

De fik mig ned at ligge, tjekkede mit blodsukker, blodtryk, gav mig vand og sukker. Efter et kvarters tid på båren fik jeg det bedre. Slukøret - men glad for at jeg selv havde været i stand til at tage beslutningen om at stoppe, da legen ikke længere var god - tog jeg mit startnummer af maven og gik det sidste stykke tilbage til målområdet.

Det blev min triste afslutning på dette års udgave af Hamburg Marathon.

But whyyyyyyyyy?
Undervejs havde jeg sørget for at drikke vand ved hvert depot. Ikke for meget, ikke for lidt. Ved 27 kilometer tog jeg min fjerde energigel. På dette tidspunkt kunne jeg godt fornemme en tiltagende kvalme, men det forhindrede mig ikke i at tvinge gelen i mig. Langsomt blev min utilpashed værre.

Omkring 32 kilometer fik jeg krampe i begge inderlår - jeg har ellers aldrig fået  krampe før - så jeg måtte sætte farten yderligere ned og gik nu ved hvert væskedepot for at sikre, at jeg fik drukket nok vand. Gåturene blev længere og kvalmen blev til svimmelhed. Til sidst gik jeg meget, meget langsomt. 

Hvis jeg blot havde kunnet nå til mål i dette tempo, ville jeg have forbedret min tid med en halv time i forhold til sidste år. Mindre ville også have været fint. Men jeg turde ikke tage chancen. Det var ikke det værd. Og fire gode måneders træningsforberedelser kunne ingen tage fra mig - så pyt med at de sidste fire timer ikke forløb helt som planlagt.

Vel var det ærgerligt, men ingen katastrofe. Jeg overlevede. Jeg har ovenikøbet lyst til at løbe videre i dag. Men jeg sidder tilbage med det store ubesvarede spørgmål: Hvad gik galt?

Jeg købte mig et par nye løbesko - Leguano - på løbsmessen dagen inden Hamburg Marathon.
Jeg løb dog ikke i dem, men jeg skal nok skrive mere om dem på et senere tidspunkt.

Alt eller intet
Overordnet set er svaret: Intet. 1152 kilometers træning i år uden antydningen af skader. Ikke en gang så meget som en forårsforkølelse. Jeg følte mig med andre ord klar, i mit livs storform - og tilmed så fornuftig, at jeg ikke havde for ambitiøse mål om en hurtigt tid.

Alt var jo perfekt. Drømmevejr. Mine Vibram Fivefingers SeeYa opførte sig eksemplarisk. Ikke én eneste vabel, selvom jeg fik våde tæer, hver gang jeg løb gennem vandpytterne ved drikkedepoterne. Ingen slidsår i skridtet eller åbne kødsår, hvor mine brystvorter sidder. Jeg havde ovenikøbet købt et par nye flade løbesko på løbsmessen dagen før - og den slags gør jo altid godt. Højst en mild solskoldning i nakken fra årets første solstråler, som momentvis fik lov til at ramme Hamburg på denne smukke dag.

Og mine ben piskede af sted i vanlig god posestil. Jeg følte mig let, havde droppet mit kompressionsgear og løb i stedet i splitshorts og t-shirt. Lidt ømme lårmuskler dagen efter, men ellers ikke ondt nogen steder. Overhovedet.

Jeg er sikker på, at mange mandlige løbere var ret misundelige på ham Peter, da de så AC, Anne, Bettina, 
Charlotte og Nana bagfra. Måske også enkelte, da de løb bag Keld, Kenneth, Olav og Torben?
Pizza med Piskeben
Og endnu bedre: Mine løbevenner fra Eriks Hold i Aarhus 1900, som jeg er træner for, overraskede mig med en t-shirt, hvor der stod "Peter Piskeben" på ryggen, da vi spiste pizza og pasta til frokost dagen inden løbet. Den slags er altså mentaldoping, der vil noget.

Det var blot én af mange overraskelser på denne tur. For da jeg kom ned i hotellets forhal om morgenen inden løbet, stod alle - drenge såvel som piger - med frisktrykte løbetrøjer, hvor der stod "Peter Piskebens Tøser" på ryggen. Jeg var rørt. At det senere skulle vise sig, at jeg var overtøsen, anede jeg jo ikke på dette tidspunkt.

Tøser på toppen
Og tøserne klarede sig forrygende. De tre debutanter drønede igennem de nordtyske gader og stræder. Ham, der måtte udgå sidste år, kunne næsten følge sin minutiøst tilrettelagte pulsplan til punkt og prikke. Holdets mest rutinerede maratonløber med mere end 20 løb på cv'et havde overskud til at sprede hygge på ruten iført rødhåret djævleparyk. Kun en enkelt ud over mig udgik allerede ved syv kilometer på grund af en fibersprængning i den ene lægmuskel, som havde ligget og luret i dagene op til løbet. De øvrige skar adskillige minutter af deres tidligere tider. Nærmest perfekt.

Men da jeg nåede frem til målområdet, kunne jeg desværre kun vanskeligt kunne deltage i mine glade medløberes sejrsrus. Min egen skuffelse skyggede. Jeg var ked af det.

Smukke mennesker. Dem kender jeg. De tog helt fra Århus til Hamburg for at heppe på os.  Fantastisk!
Freundschaft ist alles
"Great is the victory, but the friendship of all is greater." Dette citat af Emil Zatopek sendte en ven til mig efter løbet. Og hvor har han ret. Skide være med personlige rekorder, når man er begavet med så dejlige venner, som jeg er.

Som bevis på sandheden i Zatopeks udtalelse dukkede fire af vores gode klubvenner fra Århus op ved 16 kilometer, hvor de stod for den bedste omgang pep og hep, man kan tænke sig. Hvad er det for nogle tosser, der orker køre hundredevis af kilometer for at se en flok svedige mænd og kvinder drøne forbi på et splitsekund? Verdens bedste venner!

De gav mig lige præcis den krisepsykologiske krammer,  som jeg og mine uindfriede forventninger til mig selv trængte til, da jeg endelig mødte dem i målområdet. Men bedst (og sjovest!) af alt: Dagen efter havde alle Hamburg-hepperne skiftet deres profilbilleder på Facebook ud med et billede af mig - bare fordi de vidste, at jeg trængte til opmuntringen. Og opmuntringen virkede. Jeg fik latterkrampe helt ned i mine godt brugte lårmuskler og grineflip helt derud, hvor jeg var allermest ked af det. Det varmede og helede og gjorde dagen meget bedre. Tak for det!

Sådan så alle Hamburg-hepperne ud på Facebook dagen efter mit løb. Genialt!
Gode råd modtages med kyshånd
Desværre er det ikke første gang, jeg går ned i et maratonløb. Sidste forår i Hamburg troede jeg, det skyldtes varmen. Under Randers Flodmarathon i sommer troede jeg, det skyldtes forkerte forberedelser. Nu kan jeg se, at jeg har reageret på akkurat samme måde alle tre gange: Kvalme og svimmelhed efter de 27-28 kilometer, som i de to sidste løb satte mig helt ud af spil.

Har du oplevet noget lignende, eller har du en idé om, hvad jeg gør galt, eller hvad der er galt med mig, er du mere end velkommen til at lufte den her. Jeg har allerede modtaget følgende velmenende råd:

1. Begynd at spise store bøffer og drik rødvin. Jeg er vegetar og drikker sjældent noget stærkere end grøn te, så det er selvfølgelig en oplagt mulighed. Da jeg ved at flere af verdens største ultraløbere er hardcore veganere, tvivler jeg dog på at dette er mit problem. Herudover hører alkohol og sport vist ikke sammen.

2. Skift din mobiltelefon ud med en Samsung Galaxy S2 på størrelse med et smørebræt. Jeg er godt tilfreds med min iPhone 4S, selvom et skift til en Android-baseret telefon sikkert ville give mig mulighed for at få timevis af sjov til gå med at lege med forskellige pornoapplikationer. Denne mulighed overvejer jeg stadig. (Nej, jeg gør ikke, Torben)...

3. Drop det kunstige gelpjat. Spis bananer og appelsiner i stedet. Det råd vil jeg give en chance.

4. Få et tjek hos lægen. Det skal jeg i morgen. Hun finder sikkert ikke andet end en forslået stolthed (men det kan også være slemt nok, skulle jeg hilse at sige).

Og hvad så nu, lille du
Umiddelbart efter løbet havde jeg mest af alt mest lyst til at gemme mig i et hul. Lukke min barfodsblog. Aldrig mere være Piskeben. Skifte løb ud med stoledans eller dart.

Men så let slipper I alligevel ikke. Jeg er kommet på andre tanker. Lumske tanker. Ved mit højre øre svæver en lille sort mand. Han har en slående lighed med Haile Gbrsellassie. Han lokker. Ved mit andet øre er der en lille bleg, halvkvabset jogger, der ligner mig. Han hvisker til mig, at jeg fremover bør koncentrere mig om det, jeg er bedst til: Kvindeløb.

Nu må vi se, hvem af de to, der får mig overbevist. Måske var turen i søndags bare min sidste langtur inden Copenhagen Marathon 2012?



23 kommentarer:

  1. Surt, surt, surt!

    Men lur mig om ikke den knækkede stolthed kan bruges som motivation den 20. maj?

    Slap nu af, gear lidt ned og sørg for at være sulten til cph.

    Mvh

    Per

    SvarSlet
  2. Jeg tror det er salt og elektrolytter der gør at du bliver svimmel og får kvalme! Tjek det evt. og hvis du kan løbe på frugt istedet for gel er det helt sikert også et forsøg værd. men tjek lige det med saltbalancen. og sikke nogle dejlige venner:D

    SvarSlet
  3. Yay for Copenhagen maraton, jeg hepper på dig!
    Jeg har en super snedig app til min iPhone (selvfølgelig) hvor man kan tilføje favoritløbere og nøje følge deres tider. Så jeg holder øje og hepper! :)

    SvarSlet
  4. Kære Peter,
    Sikke en tur og tak for en fin beretning, - bliver helt rørt over løbebluserne og al den opbakning du fik og får. Det er velfortjent.

    Jeg har meget lidt erfaring med gels, men har altid holdt mig til bananer (måske jeg skal blive ved med det??) Og det med kost, tror jeg helt sikkert også kan være en faktor. Som du måske ved, har jeg selv flirtet meget med tanken om at blive vegetar og har ikke spist ret meget kød.
    Men siden jeg er begyndt at spise masser af protein har jeg kunne mærke øget energi og kraft.
    (men har til gengæld været småsløj utallige irriterende gange)

    Jeg synes, det vil være rigtig hyggeligt om du løb med i København. :)

    KH Karina

    SvarSlet
  5. ... men at der findes ultraløbere der er veganere har altså ikke noget at gøre med at du kan være gået sukkerkold.

    Vi andre kan jo også gå sukkerkolde selv om vinderen af løbet spiser kød ;-)

    SvarSlet
  6. Du kommer igen. Allerede til CPM, det vil være sejt! Pas godt på dig selv, og ja, gå over til bananer og hjemmelavede muslibarer i stedet for alt det kunstige.. Eller prøv med noget chia - du har vel læst "borné to run"?

    SvarSlet
  7. Du kan også prøve at leve op til dit blogs navn og smide skoene ;) Men vi ses måske i København. Jeg løber i hvert fald men kan ikke prale af 1000+ km i år så du ligger nok foran...

    SvarSlet
  8. Årh altså, det er jeg virkelig ked af på dine vegne! Hvem kan som vi forstå hvordan du føler det - men at du har overskuddet til at skrive om det, viser at du er på den rette vej. Jeg tror at du skal løbe i CPH for at få moralen op igen og for at få prøvet noget andet ernæring af. Der er mange vegetarer der løber marathon og ultraløb, hvis du er interesseret kan jeg give dig link til blogge.
    Du skal måske over i frugtstænger og den slags - jeg hader gels og føler ikke at de hjælper overhovedet. Bananer til gengæld....
    Jeg har en veninde der har løbet mange marathons, hun sværger til et stykke pizza derude eller en ordentlig is. Det kræver naturligvis at nogen vil stå parat med det. Men når det er et tilbagevendende fænomen, skal der jo gøres noget ved det. Spørg på de forskellige websites med læserforum for det ene og det andet, der er nok nogen der har kloge svar!

    SvarSlet
  9. Tak for jeres gode råd. Jeg lytter til dem alle sammen - men vil specielt glæde mig til at teste pizza og is på ruten! ;-)

    @Kirsten: Du må meget gerne sende mig links til vegetarløberbloggerne. :-)

    @Rasmus Barefusser: Det kan jeg ikke, og det tør jeg ikke (endnu), De fleste løber fra mig, selvom jeg har trænet mere, men jeg kan love dig, at du får et ordentligt hep, når du løber forbi - uanset om jeg selv deltager eller bare står på sidelinjen. :D

    @Birthe: Fantastisk bog - men er du klar over, hvor slimede de chiafrø bliver i vand. Adr... Jeg spiser dem dog på min morgenmad. :-)

    @Torben Høiby: Du ved jo, at jeg har carboloadet siden 1978. Næste gang vil jeg følges med dig! :-)

    @Karina: Ja, selvom selskabet var fremragende i Hamburg, ved jeg, at det også bliver ganske forrygende sammen med jer Københavner-løbere! (De fleste af jer løber dog temmelig meget fra mig, men det er jeg på den anden side så vant til)... ;-)

    @En Snob: Det tror jeg du har ret i - det vil være en stærk motivation til at gøre det bedre i København!

    @LineBine: Løsningen er da bananer med salt på - genialt! Jeg tester de næste par uger! :D

    SvarSlet
  10. Hej Peter,
    De der chiafrø kan også kommes i grød, så kan man ikke mærke slimet ;)
    Fedt du tager med til København, du kan godt regne med at løbe fra mig!
    Kh Karina

    SvarSlet
  11. Ærgeligt at udgå ! Mit råd vil være at træne væskeindtag og sukkerindtag samt måske at sætte farten en anelse ned, specielt på en dag som i søndags, hvor det kan blive skummelt varmt uden objektivt at være det.

    Billeder fra løbet inkl. af jeres gruppe kan ses via min blog.

    mvh. Tor

    SvarSlet
    Svar
    1. @Tor: Jeg troede ellers, at jeg var meget, meget konservativ i mit udlæg og mit ambitionsniveau. Men tilsyneladende ikke nok. Jeg sveder generelt som et svin, når jeg løber, så der kan helt sikkert let være opstået en ubalance dér, som jeg er nødt til at lære at kompensere for... Hmmm... Jeg prøver igen en anden god gang...

      Link til Tors billeder fra Hamburg (inkl. ét af tøserne): http://www.dourun.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=

      vh. Peter

      Slet
  12. Måske kan du bruge denne her til noget http://www.runningstyle.dk/index.php/viden/article/b/57 især bemærkningen om lokalt klima i marathonfeltet er interessant.

    Ellers så er det en mulighed, at du har fået for lidt vand til dine squeezy geler - de er jo ret koncentrerede - og fået for højt sukkerkoncentration i maven og derfor ikke kan optage vand. Jeg har læst flere indlæg på løbesiden.dk af folk, som er blevet dårlige af sqeezy. Og det er altså svært at drikke vand nok af plastkrus mens man løber.

    På den igen coach :)

    Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Bare rolig, Nana: Jeg fortsætter, indtil jeg løber fra dig og Torben (og en del andre)! :D

      Slet
  13. Måske kan du bruge denne her til noget http://www.runningstyle.dk/index.php/viden/article/b/57 især bemærkningen om lokalt klima i marathonfeltet er interessant.

    Ellers så er det en mulighed, at du har fået for lidt vand til dine squeezy geler - de er jo ret koncentrerede - og fået for højt sukkerkoncentration i maven og derfor ikke kan optage vand. Jeg har læst flere indlæg på løbesiden.dk af folk, som er blevet dårlige af sqeezy. Og det er altså svært at drikke vand nok af plastkrus mens man løber.

    På den igen coach :)

    Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Bare rolig, Nana: Jeg fortsætter, indtil jeg løber fra dig og Torben (og en del andre)! :D

      Slet
  14. Denne her blog skulle give dig en masse god information omkring vegetarisk løb:
    http://www.nomeatathlete.com/
    Læg specielt mærke til emnerne "Run long" og "Fuel right".

    Og hende her skriver godt nok ikke om mad, men jeg ved at hun er vegetar. Og hun er altid sød til at svare.http://sealegsgirl.blogspot.com/

    Ham her kan også meget omkring mad og træning, samt lægger mange gode opskrifter ud: http://sundhedoglivsstil.blogspot.com/

    Håber at det kan bruges :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kirsten - tak for linksene! Dem vil jeg glæde mig til at følge! :-)

      Slet
  15. Hej Peter, du har allerede modtaget en masse gode råd kan jeg se - Min umiddelbare diagnose, da jeg kan relatere til det du beskriver, er at du har fået "sukker mave"(er blevet hypertonisk) og det kureres med at stoppe med indtaget af gel/bar for en stund og så skal der nogle salttabletter indenbords - f.eks mulegel(som jeg tror du løber på, og jeg selv gør) der er salt koncentrationen ikke høj nok hvis man løber i flere timer - jeg har prøvet det en del gange på lange træningspas og i de lange konkurrencer. så de gange det er sket for mig har jeg som sagt stoppet med at indtage gel i 45min-60min og dumpe nogle salttabs og så drikke energi drik på depoterne eller køre på rent vand i perioden.
    Mvh

    Mathias

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mathias! Tak for rådet. Jeg snakkede lidt med John nede i Ren Kost i sidste uge, og han mente også, at jeg skulle være opmærksom på min saltbalance. Næste gang vil jeg forsøge mig med lidt salttabletter undervejs og så sørge for at depoterne er godt fyldt op. Jeg er i hvert fald frisk på at forsøge, indtil det lykkes for mig at få en god oplevelse ud af maratondistancen. Det tog mig også en del halvmaraton, før jeg følte mig godt hjemme på denne distance. vh. Peter :-)

      Slet
  16. Betina Hundebøl8. maj 2012 kl. 12.45

    Hej Peter: Super heppehold undervejs, men trist at det ikke lykkedes for dig i Hamborg. Du lyttede dog til din krop og stoppede før du kolapsede - super flot. Ikke alle reagere, så du er virkelig kommet langt. Med salttabletter tror jeg også du når de sidste 2 km. Al mulig held og lykke med København. Vh Betina

    SvarSlet
  17. Jeg vil gætte på at du indtager for meget energi forhold til hvor meget du kan optage

    Noget forskning tyder på at krampe kan hænge sammen med manglen på salt (elektrolytter) I forhold til en maraton distance (altså ikke meget mere end fire timer) burde det ikke være en reel udfordring, lidt ekstra salt på maden dagen før. Men ellers under løbet kan du få det dækket med en banan, eller de energi drikke der er tilgængelige..

    I forhold til dine Gel, så skal du være opmærksom på at du kan optage omkring 800ml væske pr time, og pr 100kcal du indtager skal din mave have 2-300ml VAND. Så reelt set kan du ikke optage meget mere op til 300kcal pr time. Min egen erfaring fra mine løb er at alt for mange indtager ALT for meget energi og væske undervejs.

    Jeg er selv PALEO så hvis jeg måtte anbefale dig noget så drop pizza og pasta...

    Jeg faldt over din blog i forbindelse med søgninger på forfodsløb, jeg er selv godt igang. Og tak for fed inspiration.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Primal Crow

      Tak for din kommentar. Jeg forsøger med at eksperimenter med det rette energi-/væskeindtag, indtil det på et eller andet tidspunkt lykkes at finde den opskrift, der virker for mig. Meeeeen at droppe den farlige hvede er godt et lidt for voldsomt skridt for mig (og jeg ved, at min pastaelskende kone vil sætte sig imod). :-)

      Hilsen
      Peter

      Slet