Maratonparat - et udstyrsstykke i (mindst) 10 dele

Skik følge eller land fly - i Hamburg klæder jeg mig naturligvis som tysken. Not!

Min gode stil kan ingen tage fra mig. Og når jeg nu skal løbe maraton i Hamburg om en måned, er den helt uundværlig. Pose running i flade sko har indtil nu ført mig sikkert igennem mit ambitiøse maratonprogram med knap 90 ugentlige træningskilometer.

Men løb er meget mere end løbestil - det er en udstyrssport, og i den sammenhæng har jeg tænkt mig at ligge i førefeltet hele vejen til målstregen. Derfor har jeg samtidig med min løbetræning testet det udstyr, der skal give mig succes og skræmme kenyanerne. Og helst en time hurtigere end jeg løb samme løb sidste år!

Her vil jeg gennemgå, hvad jeg vil blive set i, når jeg med armene over hovedet danser over de røde måtter efter 42 kilometer sejrsløb i Hamburg 29. april. Jeg starter fra oven:

HÅR Jeg taber håret. Altså ikke lige her og nu og ikke i Hamburg, men lige så stille og roligt er mine tindinger blevet højere og højere, og det jeg engang kunne kalde pandehår er blevet tyndere og tyndere. Når jeg sveder, klasker hårresterne sammen. Det ser sjusket ud. Derfor har jeg allerede nu testet en kortere frisure, som vil blive genopfrisket få dage inden løbet, så jeg fremstår så skarp som muligt - også selvom jeg kommer til at svede lidt på min vej til målstregen. Det er søde Mette fra Haarfein i Jægergårdsgade, som har fået ansvaret for at sikre aerodynamisk og lækkert hår.

KASKET  Hvis det regner - hvad jeg bestemt ikke regner med - kan jeg blive nødt til at løbe med kasket. I så fald bliver det en sort Nike-løbekasket, som kommer til at skille regndråber fra glædestårer. Synd for det lækre hår.

Igennem disse løbesolbriller ser jeg cool ud.
Og så kan de sidde lige på en skæv næse.

SOLBRILLER  Skulle jeg mod forventning komme til at se en anelse presset ud på de sidste 10 kilometer, er det rart at kunne gemme sig bag et par tonede glas. De kan i øvrigt også være praktiske, hvis solen skinner. Det tog mig flere år at finde disse topfunky løbesolbriller fra Adidas. De er hundedyre, men hver en krone værd, for de kan indstilles, så de sidder perfekt på min (temmelig) skæve næse. 

De smager begge ok. Men Sqeezy fylder mindre.

GEL  Uden mad og drikke duer helten ikke. Sidste år åd jeg isotoniske geler fra SIS, som man ikke behøver drikke vand med (men det bør man nu alligevel), så derfor fylder de forholdsvis meget. Dem vil jeg ikke løbe på i år. Jeg har fået anbefalet de økologiske geler fra Mulebar af ultraløberen Mathias. Umiddelbart er de okay, men jeg ender dog med at spise geler fra Squeezy - alene af den grund at de fylder endnu mindre og derfor er lettere at have med.

Hej mor, det er mig i den røde t-shirt!

DANMARKS-T-SHIRT  Publikum i Hamburg elsker hver eneste løber, som kommer forbi dem. Det er lige meget om du er blandt de første eller de sidste - de hepper på dig. Og hvis de samtidig kan se, at du er fra Danmark og hedder Peter (det står på dit startnummer, hvis du hedder Peter), så hepper de på der Peter aus Dänemark. Og det er så fedt! Hvis det bliver meget koldt eller regnfuldt, kan det dog være, at danmarks-t-shirten bliver skiftet ud med et stykke Aarhus 1900-klubtøj, hvor der er et lille dannebrogsflag på brystet.

PATPLASTER  T-shirten slider den sarte hud af mænds brystvorter, hvis den ikke er beskyttet. (Sikkert også af kvinders, hvis de ikke bruger sports-bh - hvad ved jeg?) Glemmer man plaster på brystvorterne, risikerer man blodige plamager på t-shirten. Det ses selvfølgelig ikke så tydeligt, når t-shirten er rød, men det svider ad helvede til. (Pardon my French).

Pas på! Man bliver afhængig af lortet!

UR  Jeg ville egentlig ønske, at jeg kunne løbe uden mit Garmin Forerunner 405. Men jeg må indrømme, at jeg er blevet afhængig. Afhængig af at kunne kontrollere, om jeg nu holder det planlagte tempo (man kan jo let lade sig gribe af en stemning), og afhængig af at analysere løbet bagefter i Endomondo. Det er dog ikke sådan, at uret bestemmer, om det har været en god eller dårlig løbetur (men det er tæt på). Jeg er dog holdt op med at løbe med pulsmåler, og jeg vil heller ikke løbe med min footpod, som kan måle kadencen og tempo, hvis satelitforbindelsen ryger. 

SPIBELT  Sidste år havde jeg mine geler spændt om livet ved hjælp af en nummerholder fra FuelBelt. Det fungerede ikke optimalt: Mine geler var for tunge og generede, og bæltet hoppede. I år vil jeg i stedet løbe med det geniale SpiBelt, hvor der er fin plads til fem-seks Squeezy-geler i den fleksible lomme. (Bæltet er desuden perfekt til nøgler, mobiltelefon osv.).

Fra venstre: Kompressionsshorts fra CEP, løbeshorts fra Nike
og kompressionsrør til lårene fra Compressport

KOMPRSSIONSSHORTS  Det hele skal holdes lidt på plads: røv, klokkeværk og lårbasser. Den opgave klarer et par kompressionsshorts fra CEP eller et par kompressionsrør til lårene fra Compressport kombineret med et par løse løbeshorts fra Nike. Jeg er ikke helt færdig med at teste endnu, men umiddelbart hælder jeg mest til kompressionsshortsene fra CEP. Nogle vil måske tænke, at det er noget kunstigt pjat med kompressionstøj og -strømper - sådan tænkte jeg selv engang - men det virker. Musklerne restituerer hurtigere og bliver ikke så trætte på lange, hårde ture. Prøv selv.

Mine nye kompressionsrør fra Compressport giver langt bedre
kompression end mine strømper fra CEP, som jeg løb med sidste år

KOMPRESSSIONSRØR  Første gang jeg så løbere i kompressionsstrømper, syntes jeg, at de så latterlige ud. Ren overtro, dømte jeg. Men da jeg selv prøvede dem, var jeg overbevist: De virker på mig. Jeg har hidtil løbet i strømper fra CEP (det gjorde jeg også i Hamburg sidste år) og har været godt tilfreds med dem. Men når jeg løber i Fivefingers kan jeg jo ikke løbe i dem, så jeg har anskaffet mig et par kompressionsrør fra Compressport til læggene. Og de er endnu bedre. Udover at de kan benyttes i alle slags sko og med alle slags strømper, er det min vurdering, at de samtidig giver en bedre kompressionseffekt. Derfor løber jeg med mine grønne kompressionsrør i Hamburg.

Forhåbentlig bliver det tørvejr i Hamburg, så mine tæer kan komme på plads i mine Vibram Fivefingers SeeYa.
Hvis det øser ned, løber jeg i mine blå Vivobarefoot Aqua Lite.

FØDDER  Jeg løber ikke i helt bare fødder i Hamburg. I de seneste uger har jeg testet mine nye Vibram Fivefingers SeeYa, og de er klart mine favoritter indtil videre. Hvis det regner kraftigt, vil jeg sandsynligvis løbe i Vivobarefoot Aqua Lite, som har en vandskyende overdel. Sidste år løb jeg i Vivobarefoot Evo, som jeg er meget glad for, men både SeeYa og Aqua Lige er få gram lettere og har tyndere såler, så derfor er de mine foretrukne sko til årets løb. Og hvorfor løber jeg så ikke i helt bare fødder? Fordi det er vigtig for mig at gennemføre uden at skulle være bange for vabler eller det, der er værre, og fordi 42 kilometer asfalt ikke er det mest ophidsende underlag. Måske en anden god gang på mere underholdende og varieret underlag. Jeg regner stadig med at løbe Rubjerg Knude-løbet (halvmaratondistancen) i helt bare fødder senere på året.