tirsdag den 4. september 2012

Slug klatten og snot den anden vej, dit svin!

Partisansøm, pigtråd og glasskår rører mig ikke. Skide være med hundlorte og hestepærer. Men snot. Og spyt. Og en blanding af de to sekreter pisser mig totalt af.

Jeg forventede egentlig, at jeg kunne nøjes med at bekymre mig om skarpe sten og knap så skarpe motionister, der stoppede op midt på vejen mellem tusindvis af løbere, da jeg i søndags løb Marselisløbet i barfodsselskab med Garngalningen.

I stedet blev løbet til en kamp for at ramme de tørre pletter. Overalt var asfalt og grusstier nemlig beklædt med slimglinsende spor - ikke efter dræbersnegle, men fra klamme medmotionister. 5-20 centimeter aflange gennemsigtige slimformationer, nogle pyntet med hvide skumklatter, andre dekoreret med gulligt puds fra løbende næser. Overalt! Det er altså vildt klamt, uanset om man løber i sko eller bare fødder.
Enhver sin lyst. Men hold venligst dit snotteri fra min løbesti. Tag en Kleenex med.
(Dette var det klammeste billede, jeg kunne finde. Sorry, sarte sjæle).
Jeg er ingen undtagelse
Peger du på andre med én finger, er der fire fingre, der peger på dig selv. Som man så indsigtsfuldt siger på personlig-udviklings-kursus-dansk. Derfor må jeg hellere skynde mig at feje for egen dør. For jeg er jo også blot et lille menneske med mine fejl og mangler.

Der er selvfølgelig undtagelser og humanitære hensyn, der kan overtrumfe sanitære hensyn og sarte fornemmelser. Bevares, jeg var jo selv tvunget til at forrette min nødtørft i busk og krat, da jeg for nogle måneder siden løb Coast 2 Coast.

Jeg siger heller ikke, at du skal risikere en sprængt blære (der er dog eksempler på mennesker, der er blevet indlagt med op til 15 liter i blæren, så der skal altså en del til).

Og hvis du har du slugt en lille flue, eller hvis du har fået en lavtflyvende havmåge i den gale hals, så er det da helt okay, at du rømmer dig og spytter dem ud igen. Men løb lige ind til siden - og tjek at du ikke rammer nogen.

Videnskaben er på min side
Hver eneste spyt- og snotklat bremser dig med samme kraft, som du sender den af sted med. Det er simpel fysik. Samtidig bringer hver eneste klat dig tættere på væskeunderskud. Rent teoretisk. Hvis du vil yde maksimalt, er du nødt til at eliminere alt hvad der bremser dig - også selvom det drejer sig om marginaler. Så næste gang du føler trang til at spytte eller snotte, så husk at hver eneste lille klat modarbejder din hårde træningsindsats og måske koster dig en ny personlig rekord!

Spyt (i sin rene form, dvs. uden vildfløjne dyr) skal synkes. Spyt indeholder enzymer, som har en vigtig funktion i forbindelse med fordøjelsen. Så slug klatten, makker. Det er bare en dårlig vane, du har tillagt dig, og det er kun en tvangstanke, at spyttet skal spyttes ud.

Hvis du føler behov for at rense luftvejene ved at blæse snot ud gennem næsen for hver kilometer, så ligger du under for en (diagnostisérbar!) tvangshandling, medmindre du ligefrem er forkølet. Og hvis du er syg, så snup dog en kop kamillete i dit eget syge selskab i stedet for at dele sygdommen med andre. For når du blæser næsen fri for snot, sender du millioner af virusbefængte forstøvede mikrodråber ud med 150 kilometer i timen. Og når andre løbere hiver efter vejret, får de en potentiel sygdomsbonus med ned i lungerne sammen med den ellers så friske luft. Prosit - og føj for helvede!

Hvor svært kan det være?
Piskeben er på din side
Lige nu græmmes du sikkert, fordi du i ren og skær uvidenhed eller ubetænksomhed har forbrudt dig mod gode manerer såvel som selve folkesundheden. Men hjælpen er nær, hjælpen er her. Fem gange syv centimeter - mere fylder løsningen ikke, og løsningen hedder Kleenex!

Det meste løbetøj har lommer med plads til en enkelt eller flere papirlommetørklæder. Har du en længærmet løbetrøje kan du gemme en Kleenex under elastikken ved håndledet - så er den endnu nemmere at komme til. Er du stadig i tvivl om, hvad der er gode løbemanerer - så spørg en voksen.

PS: Og lad os så lige blive enige om, at hvis du løber i en gruppe og er nødt til at slippe en vind, så lægger du dig bagerst i feltet, okay!

PPS: Pardon my French.

22 kommentarer:

  1. Hahaa :) Alle tiders indlæg - Bliv bare ved - den med spyttet og at have alle marginalerne med tænker jeg faktisk på når jeg engang i mellem sender sådan en afsted ud i buskadset (seføli´ ; ))

    SvarSlet
  2. Tak. Denne svada er hårdt tiltrængt i Løbeland! Et mesterstykke af et blogindlæg. Tillad mig at dele med Gudoghvermand..
    Og så tusind tak for sidst. Det var en fornøjelse at løbe Mar"zoo"lisløb med dig. Vi ses forhåbentlig snart igen ude på de mere afsides og snotfrie trails, hvis jeg da ikke er blevet smittet med et eller andet i søndags..

    SvarSlet
  3. SÅ godt skrevet! Dette indlæg skulle tvangspubliceres på ALLE løbesider :-)
    Snot/spytklatter på vejene kan jeg kapere (løber ikke barfod :-D), men de der snot-spydende individer der på forunderlig vis altid skal løbe lige foran mig... aarggg...!!!
    Og så glemte du lige endnu en delikatesse, - for hvis det nu er lykkedes at holde afstand til snot-tågerne undervejs, får man i stedet gevinsten i depotet, - hvor de snottede løbere har haft fingrene dybt begravet i slikbøtten... BVADR..!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have, Susanne. Men måske skulle jeg have overvejet min brug af billeder en ekstra gang, hvis jeg gerne vil have budskabet ud. Mit blogindlæg blev nemlig bortcensureret fra et stort løbeforum i går. :D

      Og mht. depotsvin: Så klamt!

      Slet
    2. Løbesiden.dk og Løbesidens Facebookside. Administratoren troede, at mit indlæg var en provokation, da han så billedet. Det kan man måske ikke fortænke ham i.

      Slet
  4. Tillykke Peter, du har lige vundet førstepræmien for det mest ulækre billede jeg nogen sinde har set. Og jeg er sygeplejerske, så jeg har godt nok set mange ting. Folk med mider i deres sår feks.
    Men du har jo ret, og kan du ikke lige oversætte dit indlæg til finsk, for de tager førstepladsen i snotteri - også helt almindeligt på gaden når de går rundt. Og hvad man er vant til at gøre på en hverdag, gør man vel tifold til en konkurrence når det begynder at blive lidt hårdt....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Jeg havde også svært ved at vælge det perfekte billede til at illustrere min pointe. Jeg vil fluks gå i gang med den finske oversættelse - det kan dog godt tage lidt tid... :D

      Slet
  5. UHA, der ramte du min ondeste venstrefods ligtorn!!

    Som hundeejer og ivrig bruger af vores natur undrer jeg mig i dén grad over, at møde søde hunde incl ejere på gader, stræder, ved hav og i skov, som med forsigtig mine prøver at overbevise mig om, at her behøver jeg/vi altså IKKE samle mine eller ungernes og evt min hunds efterladenskaber op, hvad enten de er biologisk nedbrydelige eller ej - HVAD...!?!?!

    Det kan godt være at folk griner af min "pose-mani" og netop synes det er klamt med en Kleenex i lommen eller bare utjekket at stå med røven i vejret og samle op...

    Gad vide, hvordan der ser ud rundt omkring i de små hjem - DAMN!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er da bare min yndlingshundeejer, Helle! Keep up the good work! :D

      Slet
  6. Herregud da. Selvfølgelig kan man vise hensyn i de store løb, hvor der er trængsel. Men ellers vil jeg gerne forbeholde mig ret til både at spytte og snotte. Og tisse i skoven, hvis jeg skal. Prøv engang at løbe bare et kvarter med en kleenex i bukselommen. Ja, den bliver gennemblødt og fnulrer helt ud. Min næse løber, når resten af mig også gør det, og det bremser meget mere at holde igen og holde snottet i næsen. Og gør jeg det længe nok, løber det i fri dressur ned over hagen.
    ALLE løbere slipper en vind i ny og næ. Det er et helt fysiologisk fænomen. Hvis man er sart, må man jo løbe alene. Eller lægge sig forrest i feltet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Efter at jeg har skrevet dette indlæg, tør jeg ikke så meget som hive efter vejret, når jeg er ude at løbe, endsige snøfte, hvis min næse løber. Jeg har vist gjort livet surt for mig selv. :D

      Jeg skriver ikke, at du skal holde snottet i næsen. Du må gerne snyde den. Bare brug et lommetørklæde. Hvis du vælger et parpirslommetørklæde i en god kvalitet, fnulrer det ikke - eller kan du jo benytte et vævet lommetørklæde med broderet monogram! :D

      Prutter er jo en ganske naturlig kropsfunktion. Men det er en funktion, som vi til en vis grad er i stand til at kontrollere. De færreste prutter til forretningsmøder, i kirken eller til en fin middag. Prutter lugter af lort (kvinders er ovenikøbet de værste). Når man hiver efter vejret på en løbetur skriger kroppen på ilt - ikke methangas. Det kan man godt skåne sine medmennesker for, hvis det er muligt.

      Da det primært er pruttens ejermand, der ved hvornår den kommer, inden den er sluppet løs, er det nu en gang mest praktisk, hvis det er ham eller hende, der tager hensyn til andre. Når jeg løber med min løbeklub, er det heldigvis oftest mig, der løber forrest og bestemmer farten (pun intended)... :D

      Slet
  7. Spot on, Peter.

    Jeg forstår heller ikke spyttetrangen. Og jeg går i den grad også ind for at tage hensyn til hinanden.

    Min største løbesynd må nok være den ene tomme gel, jeg smider på gaden ved et depot, i min træning gør jeg det aldrig. Men nu holder jeg mig også i top 5% og oplever det måske ikke så udtalt, vi har ikke tid til at spytte!!!!

    P.S. Hvilke sider dyrker du mon for at finde sådan et foto? ;o)

    P.P.S. Respekt Fr. Elling, jeg har en hjørnegrund og dertil mange ulækre efterladenskaber..

    SvarSlet
    Svar
    1. Eller måske er du netop i to 5%, FORDI du ikke spytter. Måske kan det motivere andre til at blive hurtigere: Glem alt om intervaltræning og tempoløb - bare hold mundvandet for dig selv!

      Og billedet... hæ-hæ... Internettet er jo et herligt sted, hvor man med få søgeord pludselig kan berige sit liv med de mest eventyrlige menneskelige udfoldelser og lyster. ;-)

      Slet
  8. Må man anbefale en buff, snurret to gange rundt om højre håndled? Den er fortrinlig at tørre næsen i.
    Må nok indrømme, at jeg også hører til spytterne, dog ikke i et, synes jeg selv, ret stort omfang. Men vil fremover give det større omtanke, hvor jeg lægger klatten, når behovet opstår.
    Med hensyn til prutter, løber jeg så herligt langsomt, at der sjældent er nogen bag mig jeg kan genere :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Buffen er godkendt, Jacob! :-)
      Ja, der er jo også visse fordele ved ikke at høre til de hurtigste!

      Slet
  9. Efter at have læst dit indlæg er jeg gået metodisk til værks i mine undersøgelser omkring behovet for at spytte og snotte.
    For mit vedkommende kommer behovet først når jeg knokler så voldsomt på at jeg ville dø hvis jeg skulle sluge klatten eller snuse indad.
    Jeg har forsøgt men det er mig umuligt at trække vejret samtidig med jeg synker, derimod kan jeg godt puste ud samtidig med at jeg spytter.
    Desuden spytter jeg bagud og kommer derved hurtigere frem.
    For mig står valget altså mellem at dø eller spytte
    Men i forhold til hvad jeg ellers får op mellem tæerne på mine løbeture er spyt og snot dog en mindre forseelse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din undersøgelse. Jeg må konkludere, at der kan være visse undtagelser, som gør det nødvendigt at spytte og snotte i ny og næ. (Det gælder dog næppe hele motionsfeltet til Marselisløbet).

      Jeg er glad for, at du vælger livet. Livet må altid komme før mine sarte fornemmelser! :D

      Hilsen
      Peter :-)

      Slet
  10. Tak for det Peter :-)
    Efter at have læst din post her havde jeg nogle ret vilde forestillinger om 40000 løbere og snotklatter i Berlin! det var en af grundene til at jeg brugte invisible shoes, men heldigvis blev mine bange anelser ikke til virkelighed. Jeg tror ikke jeg mødte en eneste spytklat, ejheller pressede jeg mig selv så hårdt at jeg måtte ty til det.
    Berlinerne er civiliserede folk, hermed ikke sagt at århusianere ikke er det ;-)
    Må dine møder med ovennævnte substanser være sjældne.
    Venlig hilsen
    Peter

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved at tysken er et civiliseret folkefærd, men jeg tror nu også, at de fleste danskere afholder sig fra det værste snotteri på Berlins historiske gader og boulevarder, mens en million tilskuere kigger på. Så forholder det sig nok lidt anderledes, når århusianerne løber igennem Marselisskoven. Desværre. :D

      PS: Mine fødder kan heldigvis vaskes efter mødet med spyt, snot og det, der er værre. Og det bliver de. Snupper du næste maraton helt uden sko?

      Slet
  11. Jeg er ikke sikker Peter. Af flere årsager
    Fanø har ikke meget asfalt så skulle jeg lægge min træning på den ville jeg komme til at løbe meget frem og tilbage på de samme veje.
    Skal jeg være ærlig, og jeg er en ærlig mand, så holder mine fødder mest af de knubs de får af rødder, sten, grankogler, knivmuslinger, marehalm og lign.
    På mange måder er det væsentligt hårdere for benene at løbe på jævn asfalt end klitter, løst sand og skovbund.
    Jeg elsker fornemmelsen af forskelligt underlag under fødderne, asfalt er lidt ensformigt og, jeg vover pelsen, kedeligt så jeg tror ikke jeg kommer til at løbe et bymaraton barfodet.
    Det næste maraton jeg har tilmeldt mig bliver heller ikke barfodet da det er d. 23/2 og mit blodomløb ikke er godt nok til at klare den årstid uden sko.
    Jeg tror jeg skal prøve et par NB minimus 00 trail til løbet i Thy... Der er jo nogle der anbefaler dem ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan har jeg det også. Giv mig blandet underlag. Jeg har ingen ambitioner om at løbe et helt maraton uden sko. Den distance giver mig rigeligt at se til.

      Uh, jeg ville ellers gerne have løbet i Thy - men er desværre forhindret den weekend. Jeg synes, at du også skal prøve et par Vivobarefoot Breatho Trail, inden du beslutter dig for, hvilken sko du skal løbe i. Breatho'en er meget mere en trailsko en NB Minimus Zero Trail, og den ville nok have været mit valg i Thy.

      Slet