mandag den 6. februar 2012

Ferien løber ingen steder

LØBEFERIE "Det bliver både første og sidste gang, jeg bruger min ferie på at løbe," sagde sagde min kone, inden vi tog til Bornholm for at deltage i 2010-udgaven af Etape Bornholm. Jeg var tilbøjelig til at give hende ret. Udsigt til fem dages løb med ømme og trætte muskler - hvad har det med ferie at gøre? Men så slemt gik det slet, slet ikke. Okay, benene var lidt trætte den sidste dag, men vi var samtidig helt klar på at melde os til igen en anden god gang! 

SKYND DIG Hvis du vil sikre dig denne store løbeoplevelse i år, skal du skynde dig. Deltagerantallet er begrænset til 2200 voksne løbere - og de første 2070 har allerede tilmeldt sig årets etapeløb på Bornholm, der løber af stabelen i uge 30 (23. juli-27. juli 2012). Der er også børne- og ungdomsetaper, så løbet er for hele familien.

Den er god nok: Bornholm er en solskinsø!

SOLSKINSØ? Ferien startede faktisk rigtig skidt for os tilbage i 2010. I det øjeblik vi fik fri fra arbejde fredag eftermiddag blev sommersolen skiftet ud med regnskyer over Århus. Og da vi næste dag landede i Rønnes lufthavn, var der uvejr! Sur start på sommerferien og vejrudsigten for de kommende dage lovede ikke solskin til vores blege lår. Men meteorologer er ikke vejrguder, og allerede næste dag var det shorts- og sandalvejr, og det holdt hele ugen, indtil vi igen landede i Billund Lufthavn, hvor vi blev mødt af jyske regndråber.

DE ANDRE Lad mig bare afsløre, at Anette og jeg ikke vandt Etape Bornholm. Ikke så meget som en eneste etape og ikke en gang en sejr i veteranklassen kunne det blive til. Det klarede en kenyaner fra Finland og en tynd pige fra Sparta for os. Men vi er ikke bitre af den grund... Etape Bornholm var et vidnesbyrd om, at løbere kommer i alle størrelser og med ambitioner i alle størrelser, og Etape Bornholm har plads til alle typer løbere - også et par glade motionister som os!


Solen blændede faktisk så meget, at vi var nødt til at løbe med lukkede øjne alle fem dage.

ETAPERNE Fem af slagsen over fem dage. I alt 42 kilometer (altså en maratondistance). I varieret tærræn: 10 km flad rute i Hasle, som en blid start på ugen. En etape ved Dueodde i løst strandsand og klitter, som var 5,8 km lidelse med tanglugt. En utrolig smuk skovetape på 7,8 km ved Almindingen - med så mange stigninger. En sindssyg bjergetape på 8,5 km ved Hammeren, der starter med en lodret mur af asfalt og slutter med en lodret mur af asfalt, masser af publikum og Tour de France-stemning og -smerte! Og endelig den afsluttende flade etape igennem Rønne by og skov på 10 km. I 2012 er starter etaperne ved 18.20-tiden. Det betyder, at der er god til til at lege turister (og evt. være sammen med ikke-løbende familie) om dagen. Se etaperne på Etape Bornholms hjemmeside.

BARFODSVENLIG? Bornholm er en klippeø. Med masser af små klippestykker (kaldet grus og sten) strøet ud over store dele af øen. Man kan sagtens løbe etaperne i bare fødder, men det er altså ikke det mest behagelige barfodsunderlag (til gengæld er ruterne ikke så lange). På strandetapen ved Dueodde kan det dog være en fordel at løbe uden sko. I 2010 løb jeg alle etaper i Nike Free 3.0. Dem kunne jeg ikke drømme om at løbe i igen. Så ville mit valg nok snarere falde på Vivobarefoot Evo eller Vibram Fivefingers Bikila, som trods alt yder lidt beskyttelse mod skarpe sten.

AARHUS 1900 10-15 andre løbere fra vores århusianske yndlingsklub havde fundet vej til Bornholm. De fleste boede sammen på Pensionat Verona i Sandvig. Vi boede på et andet hotel i Sandvig. Men i vores rød-blå klubtøj var det let at spotte klubvenner. Ved den store løberfest efter sidste etape spurgte en nydelig mand os, om vi ikke var fra Aarhus 1900. "Jo," svarede jeg og returnerede høfligt spørgsmålet: "Det er du måske også". "Ja. Jeg er faktisk formand for klubben", svarede Leif-Henning Jensen... Som er formand for Aarhus 1900... (Note til mig selv: Tjek denne fotooversigt over vigtige klubpersoner inden store arrangementer).

Mit økologiske hjerte bløder benzin efter mødet med en elbil, der ikke ville køre.

FREM OG TILBAGE Hvis man bor midt på øen er det sikkert muligt at cykle til de daglige etaper, meeeeen en bil er altså at foretrække. Vi var så heldige (troede vi) at låne en elbil på vores hotel, så vi kunne komme til starten på den første etape i Hasle. Med en topfart på 72 km/t (ned ad bakke - og 40 km/t opad) nåede vi til start i god tid. Men på turen tilbage til Sandvig, besluttede vores elbil at gøre holdt i Allinge. Og der blev den stående. Så vi var nødt til at gå de sidste tre kilometer til hotellet. Herefter lod vi grøn samvittighed være grøn samvittighed og allierede os i stedet med en Jeep, som det ikke lykkedes os at få til at køre mere end 7 kilometer på literen. Til gengæld kom vi sikkert til løb og hjem igen hver gang.

SOM SMURT I SILDEOLIE Etape Bornholm er utrolig velorganiseret. Alt fungerer. Stemningen er rigtig god. De mange hjælpere før, under og efter løbet fortjener stor ros for at gøre løbet til en succes!

KRØLLE-BØLLE Det er stort set umuligt at forstå, hvad bornholmerne siger, hvis de virkelig anstrenger sig for at tale uforståeligt. De fleste forsøger heldigvis at tale noget, der med lidt god vilje minder om rigsdansk, så det er ikke nødvendigt med tolk eller parlør på turen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar