Men samtidig længes 200.000 nervetråde efter at fortælle dig om den fugtige, bløde skovbund. Om den lune asfalt og det sprøde strandsand. Du oplever det bare ikke, for du har sko på.
Ja, foråret er på vej, men du snyder dig selv for en storslået sanseoplevelse, hvis du aldrig har smagt på det med dine nøgne fødder. Jeg siger ikke, at du skal blive hardcore barfodsløber. Men prøv i det mindste at smide sko og strømper bare én gang i skoven, ved stranden, i baghaven eller på bytorvet - og oplev verden med glemte sanser: dine følsomme fodsåler.
 |
| Snyd ikke dig selv for forårsfornemmelser - smid skoene! |
Jeg er selv en barfodskylling, der eeeeeelsker mine flade sko, når det skal gå hurtigt på grus, eller når temperaturerne er under fem grader. Heldigvis har vinterkulden kun afholdt mig fra at løbe uden sko i halvanden måned i år. (Andre er noget mindre pivede - fx Rasmus, der skriver bloggen "Bare fusser" og løber uden sko i ned til minus 10 graders frost og sne).
Og min blog handler meget om sko. (Den slags er der sikkert et navn eller en psykiatrisk diagnose for). Men der skal ikke herske tvivl om, at jeg allermest nyder de løbeture, hvor jeg smider skoene og mærker hele jordkloden under mine fødder, mens de får lov til at udfolde sig som et ekstra sanseorgan, der hjælper min krop til at løbe naturligt og frit.
Helt elektrisk
Jeg kender en fantastisk kvinde, der er kunstmaler, zoneterapeut og alternativ behandler. Hun er overbevist om, at kroppen akkumulerer statisk elektricitet, som den ikke kan komme af med, når vi altid har sko på. Ifølge hendes teori aflader man bedst denne elektricitet, når man går - eller løber - med bare fødder.
Om teorien holder, ved jeg ikke. Helt overbevist har hun endnu ikke fået mig. Men ét er sikkert: Efter en løbetur i bare fødder er mine batterier ladet helt op af sanseindtryk, jeg aldrig ville have fået med sko på - og resultatet er et forårshumør helt i top.
Prøv det, prøv det! Inden vinteren er over os igen!
Jeg gør det altså ikke så længe her er sne - det kan jeg godt sige dig. Bagefter kan det da godt være jeg vil overveje at prøve når jeg kommer ind til min skovsø. Måske. Meget måske.
SvarSletDet lyder rimeligt, Kirsten. Lige præcis du har en gyldig undskyldning for at udsætte forårsfornøjelserne et stykke tid endnu. Men når foråret når dig, bør du give det en chance. Helt sikkert! :-)
SvarSlet