Fordi vi elsker løbeskader!

Ja, vi elsker løbeskader - men det er federe at være fri!

For en del år siden løb jeg ved siden af en mand, som sagde: "Der går rygter om, at der er en løber oppe foran, som IKKE har nogen skader." Det lo vi meget af til det halvmaraton.

Sandheden er jo, at vi løbere elsker løbeskader. Vi elsker at tale om dem, vi elsker at gøre os kloge på dem, vi elsker at dele skrækhistorier, succeshistorier og lidelseshistorier. Skader er en meget vigtig del af sporten. Det gælder på alle niveauer.

VM i løbeskader
Lige om lidt er der VM i halvmaraton i København. At dømme efter alle de startnumre, der er til salg på Facebook og i diverse løberfora, skal arrangørerne nok højst forvente, at der stiller fire kenyanere, en Spartaløber, to Aarhus 1900-løbere og en håndfuld barfodsløbere op til dette ellers udsolgte løb.

Alle dem, der har sat deres startnummer til salg, kan næppe være blevet overrasket over datoen falder sammen med deres bryllupsdag. Og man skulle synes, at et års tid til at forberede sig fornuftigt på at løbe 21 kilometer burde være rigeligt.

Burde... Det ord burde slettes fra sproget. Det er så forbandet let at leve andres liv rigtigt. Det er umuligt at leve sit eget liv fejlfrit. Og den slags giver løbeskader (eller det, der er værre).

Beskidte sko er ikke det værste, du kan blive udsat for.

Vader i skader
Sandheden er, at løb er en farlig sport. Løb burde have være forbudt længe før heroin og kørsel uden sikkerhedssele. Men måske er det netop det dragende ved løb? Når vi kommer luntende på velfriserede løbestier med seks minutter pr. kilometer, udlever vi så vores trang til et dødsensfarligt liv på kanten af sund fornuft?

Sådan må det være. Barfodsløbere løber lige til vabelgrænsen, og til de får fodsmerter. Skoløbere løber sig til knæskader og skinnebensbetændelse. Vi kender først vores grænser, når vi har overskredet dem - som om det nærmest var målet i sig selv. Det er det måske også.

Orgasmejagt
Den slags grænsesøgende adfærd er dybest set dumt. Det svarer til historierne om fede mænd, der bliver fundet livløse og nøgne på et hotelværelse med et bælte om halsen, som i deres jagt efter klimaks, har måttet betale den højeste pris.

Helt så galt går det heldigvis sjældent for løbere (selvom jeg faktisk har deltaget i et par løb, der har kostet løbere livet). Til gengæld får vi noget at snakke om. Det er en sjov (egentlig usjov) menneskelig adfærd, at vi hellere vil tale om snestorm, orkan og regnvejr, end vi vil tale om tørvejr, solstrejf og let brise.

Måske kan det snakkes væk?
Forleden fulgte jeg en debat på en løbeside på Facebook, hvor en løber efterlyste råd mod et genstridigt løberknæ. Dem var der mange af. Virkelig mange.

Som behandler (jeg er akupunktør) og poserunning-instruktør (løbeteknisk skadesforebyggelse) er jeg selv en af dem, der har en mening om, hvad der virker og ikke virker. Og det er selvfølgelig ikke alt, der virker på alle. Derfor må man søge råd og lindring, hvor man føler sig i gode hænder.

Nogle løbere er allerede på vej på privathospitalet, inden du kan nå at stave til "MR-skanning" efter en lidt for heftig omgang intervaltræning. Nogle forsøger at snakke det væk. Andre forsøger at løbe det væk eller smører sig ind i tigerbalsam eller Voltaren fra top til tå. Og så er vi en flok skoforsagere, som udbreder os om det glade budskab om flade sko og god teknik. Det kan vi så skændes lidt om.

Ekspert i arbejde.

Ikke mere mælk til dig, søde
Hos en fysioterapeut får du måske stabiliserende hofteøvelser (det er åbenbart det bedste trick, de kender for tiden). Hos en skosælger får du formstøbte indlæg og sko, der gør sig godt på videooptagelsen i butikken. Hvis du går til en diætist, får du sikkert forbud mod sukker og mælkeprodukter.

Hos mig får du sylespidse nåle stukket i kroppen - eller allerhelst en justering af din løbeteknik. Min erfaring siger mig, at det er den mest effektive måde at slippe af med sin skinnebensbetændelse og størstedelen af knæproblemer.

Men selvom jeg hellere vil se mig som ekspert i at hjælpe folk af med deres løbeskader, end jeg vil være ekspert i løbeskader, må jeg sommetider erkende, at jeg ikke kan hjælpe alle. I mange tilfælde er kuren nemlig endnu mere simpel: Hold afstand til dine grænser. Løb mindre. Løb langsommere. Vær god mod dyr og børn og voksne.


PS: Har du brug for hjælp til at få styr på den gode barfodsløbeteknik og få dig et langt og lykkeligt løberliv med færre skader, så har du chancen, når LøbLet holder workshop i Århus søndag 30. marts. Læs mere her: Lær at løbe naturligt.